Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ceiba Gärtn. (Eriodéndron D C.), Slægt af Bombacaceerne, meget anselige Træer - Ceiba-Uld, se Kapok. - Celadongrønt, se Grønjord. - Celadonit, se Grønjord. - Celadusiske Øer, en Gruppe af henved 60 smaa Klippeøer i Adriaterhavet ved Kysten af Dalmatien - Celakovský, Frantisek Ladislav, tschechisk Digter og Filolog, (1799-1852) - Celakovský, Ladislav, tschechisk Botaniker, (1834-1902) - Celano, By i Mellemitalien, Prov. Aquila - Celano, Thomas, se Thomas fra Celano. - Celastraceæ, se Benvedfamilien. - Celastrus L., Slægt af Benvedfam., Slyngbuske med spredte, hele og læderagtige ell. tynde Blade og uanselige Blomster - Celaya, By i den meksikanske Stat Guanajuato - celeber (lat. celeber, fr. celebre), navnkundig, berømt, festlig. - Celebes (ell. Celêbes), Ø i det ostindiske Archipelag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ceiba Gärtn. (Eriodendron D C.), Slægt af
Bombacaceerne, meget anselige Træer, hvis
Stamme og Grene ofte er tæt besatte med store
Barktorne; de fingrede Blade har helrandede
Smaablade. Blomsterne, som sidder enlige ell.
temmelig faa sammen, er store og ofte
udvendig beklædte med Uldhaar; de 5 Støvdragere er
forneden sammenvoksede til et Rør. Kapslen er
læderagtig og femklappet opspringende; dens
Vægge er rigelig udstyrede med Uld. 9 Arter,
især i det tropiske og subtropiske Amerika. C.
pentandra L. (E. anfractuosum,
Silkebomuldstræ, Kapoktræ ell. Uldtræ) er et
slankt og fjerntforgrenet Træ, ofte af meget
betydelig Højde; Blomsterne er hvide. Det
vokser i Meksiko, Guyana, paa Antillerne, i
Ostindien o. a. St.; Ulden (Kapok,
Bombaxuld) bruges til Udstopning af Møbler,
Madrasser o. l. Frøene anvendes til
Fremstilling af Olie (Kapokolie).
A. M.
Ceiba-Uld, se Kapok.
Celadongrønt, se Grønjord.
Celadonit, se Grønjord.
Celadusiske Øer, en Gruppe af henved 60
smaa Klippeøer i Adriaterhavet ved Kysten af
Dalmatien ud for Sebenico; de frembringer Olie,
Vin og Sydfrugter.
H. P. S.
Čelakovský [↱t∫ælakåfski.], František
Ladislav, tschechisk Digter og Filolog, f. 7.
Marts 1799, d. 5. Aug. 1852, hører til den
Række af Lærde og Digtere, hvem Böhmen siden
c. 1800 skylder Genoplivelsen af en hensygnet
Nationalitetsfølelse og en dermed flg.
Genfødelse af et Skriftsprog og en national Litt. Hans
første Arbejder, »Blandede Digte« (»Smíšené
básně«, 1822) og »Slaviske Folkesange«
(»Slovanské národní písně«, 3 Dele, 1822—27),
pegede allerede i panslavistisk Retning; efter
disse fulgte forsk. Oversættelser af Herder,
Walter Scott o. a., men det var dog først hans 1829
udgivne »Ekko af russ. Folkesange« (»Ohlas
písní ruských«), der grundlagde hans Ry som
en Digter, der i sjælden Grad forstod at forme
Skriftsproget. I de flg. Aar fortsatte han sin
Digtervirksomhed bl. a. med »Ekko af
tschechiske Folkesange« (»Ohlas písní českých«,
1840) og en lyrisk Digtsamling, »Centifolien«
(»Růže stolistá«, 1840), indtil han 1842 overtog
det slaviske Professorat ved Univ. i Breslau,
hvorfra han 1849 blev forflyttet til samme Post
ved Univ. i Prag. I denne Periode af hans Liv
gik hans Arbejder næsten udelukkende i
filologisk Retning. Af disse kan nævnes, foruden
en Samling af slaviske Ordsprog (1852), de
efter hans Død udgivne »Forelæsninger over
sammenlignende slavisk Grammatik« (Prag 1853)
og »Forelæsninger over Beg. til de slaviske Folks
Kultur og Litt.« (Prag 1877).
Hlg. P.
Čelakovský [↱t∫ælakåfski.], Ladislav,
tschechisk Botaniker, f. 1834, d. 1902 i Prag,
hvor han var Prof. ved Univ. Han var særlig
Florist og navnlig kendt som teoretisk og komparativ
Morfolog og lagde som saadan megen Vægt paa
Misdannelser; han var i sine Anskuelser
nærmest Tilhænger af den Alex. Braun’ske
Retning og en Modstander af den (nyere)
Goebelske Morfologi. Hans Undersøgelser ang.
Fanerogam-Frøanlæggets (altsaa Æggets)
fylogenetiske Homologier, Naaletræernes Koglers
Tydning og Blomstens Fylogeni og Arkitektonik i
Alm. er især kendte og vigtige. 1867—81
publicerede han »Prodromus der Flora von Böhmen«
i 4 Dele, og der foreligger en lang Række, til
Dels paa Tschechisk skrevne floristiske Afh.
samt en ikke uvigtig, paa samme Sprog skrevet
Biografi af Linné (1857) fra hans Haand.
V. A. P.
Celano [t∫e↱lano], By i Mellemitalien, Prov.
Aquila, ligger i et smukt bakket Landskab. (1911)
9850 Indb. C. har Garverier og Papirfabrikation.
— 4 km S. f. Byen ligger C.-Søen ell. Lago
Fucino (Lacus Fucinus); den havde i Oldtiden
intet naturligt Afløb, hvorfor den hyppig gik over
sine Bredder. Kejser Claudius lod Aar 44—54
grave en Tunnel gennem den Bjergmasse, som
skilte Søen fra Liris’ (nu Gariglianos) Floddal.
Denne Tunnel blev dog snart tilstoppet, hvorfor
Fyrst Torlonio 1852—62 med en Bekostning af
21 1/2 Mill. Kr lod grave en ny Kanal, hvorved
den 158 km2 store Sø nu omtr. er blevet tørlagt
og forvandlet til frugtbart Agerland.
(C. A.). H. P. S.
Celano [t∫e↱lano], Thomas, se Thomas
fra Celano.
Celastraceæ, se Benvedfamilien.
Celastrus L., Slægt af Benvedfam.,
Slyngbuske med spredte, hele og læderagtige ell.
tynde Blade og uanselige Blomster. 27 Arter,
i Ostindien og Kina. C. scandens L.
(Træmorder) har bredt elliptiske Blade og smukke,
orangefarvede Frugter, der indeholder røde
Frø. Den stammer fra Nordamerika, hvor den
ved at slynge sig om Træerne skal kunne
dræbe dem, og dyrkes i Væksthuse ell. paa
Friland som Prydplante.
A. M.
Celaya [sæ↱la^ia], By i den meksikanske Stat
Guanajuato, 1830 m o. H., Knudepunkt for to
vigtige Jernbanelinier, (1910) 23062 Indb.,
deriblandt mange Indianere, en smuk Domkirke,
18 andre Kirker og Klostre, en Plaza mayor
med Parkanlæg, Fabrikation af Sadeltøj,
Uldstoffer og Sæbe.
G. Ht.
celeber (lat. celeber, fr. célèbre [se↱læ.br]),
navnkundig, berømt, festlig.
Celebes (ell. Celēbes) [tryk på første eller anden stavelse], Ø i det ostindiske
Archipelag, adskilt fra Filippinerne ved det
dybe (over 5000 m; Celebes-Hav, fra Molukkerne
og de smaa Sunda-Øer ved Molukker-Strædet.
Banda- og Flores-Havet, og fra Borneo ved
Makassar-Strædet. Øens Form er
ejendommelig. Fra en Centralkerne skyder 4 lange
Halvøer ud i Havet, og C. faar derved en vis Lighed
med Bogstavet K. 3 store Bugter aabner sig
mellem Halvøerne, de to, Tomini- og
Tolo-Bugten, med østlig, den tredie, Boni-Bugten,
med sydlig Indgang. Størrelsen er 178833 km2,
med de talrige Øer langs Øst- og Sydkysten
(Salajer, Muna, Buton, Peling o. a.) 200132 km2.
C. hører til de mindst kendte bl. de ostindiske
Øer. Paa Østsiden af den sydlige Halvø findes
en af Gnejs og Diabas opbygget Bjergkæde,
Latimodjong-Bjergene, som mod S. fortsættes i
Bunta Pinang-Bjergene. V. f. disse Bjerge
følger en Længdedal, hvori der ligger fl.
Smaasøer, og paa den anden Side af Dalen strækker
sig en Kæde af tertiær Kalk og Ler. Mod S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
