Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Catinat, Nicolas, fr. Marchal, (1637-1712) - Cat Island, britisk Ø i Vestindien, hører til Bahama-Øerne - Catlettsburg, By i U. S. A., Stat Kentucky, ligger 185 km V. f. Charleston - Catlin, George, amer. Maler (1796-1872) - Cato. Catonis disticha hedder en Samling af moralske Lærdomme, affattede i lat. Heksametre - Cato, - 1) Marcus Porcius, kaldet Censorius, ogsaa Sapiens (den Vise) og senere Priscus el. Major (den Ældre), (234-149)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hertugen, og han tvang sammen med denne
Tyskerne og Spanierne til at opgive
Belejringen af Valenza. C. førte nu sin Hær til
Nederlandene, indtog 1697 Fæstningen Ath og truede
Bryssel, da Freden sluttedes. Den sp.
Arvefølgekrig bragte ham igen til Italien, som
selvstændig Fører, men her fandt han sin Overmand i
Prins Eugén, der slog ham ved Carpi og trængte
ham bag Mincio. C. afgav nu Overkommandoen
til Villeroi, blev imidlertid ved Hæren og deltog
i det ulykkelige Slag ved Chiari. 1702 er C. i
Elsass med en Styrke paa 20000 Mand mod
Markgrev Ludvig af Baden, men han formaaede
ikke lige over for de stærkt overlegne fjendtlige
Kræfter at hindre Landaus Fald, og da han
ikke turde gaa gennem Schwarzwald for at
søge Forbindelse med Kurfyrsten af Bayern,
maatte han afgive Kommandoen til Villars. C.
trak sig tilbage til sit Gods St Gratien ved St
Denis. Han udmærkede sig ved Beskedenhed.
Tarvelighed og Humanitet og var meget afholdt
af sine Soldater. Han var vel en dygtig
General, men ingen stor Feltherre, dertil manglede
han tilstrækkeligt Initiativ og Handlekraft.
(Litt.: Augis, Mémoires et Correspondance
[1819]; Emmanuel Broglie, C., l’homme
et la vie [1902]).
B. P. B.
Cat Island [↱kät-↱a^i£ənd], britisk Ø i
Vestindien, hører til Bahama-Øerne, 556 km2 med
(1901) 4658 Indb. C. var længe anset for at være
den Ø, hvor Colombus først landede, hvilket
dog næppe er rigtigt (se Guanahani).
G. Ht.
Catlettsburg [↱kät£etsbəg], By i U. S. A., Stat
Kentucky, ligger 185 km V. f. Charleston ved
Big Sandy Rivers Indmunding i Ohio. (1910)
3520 Indb. C. er en vigtig Handelsplads.
H. P. S.
Catlin [↱kät£in], George, amer. Maler
(1796—1872), der særlig har gjort sig bekendt ved
sine Billeder og Beretninger om Indianernes Liv
og Land. Ved at se et Gesandtskab fra
Sioux-Indianerne fik han Lyst til at studere dem
nøjere. Han rejste derfor 1832 til Yellowstones
Munding i Missouri, hvor han opholdt sig i 8
Aar og i den Tid besøgte 48 Stammer.
Beretningen om sine Iagttagelser udgav han i
Illustrations of the manners, customs and conditions
of the North American Indians. 1844 udgav han
en Mappe, som bragte 25 Scener af Jægerlivet i
Vesten. 1852—55 berejste han hele Vestkysten
af Kontinentet fra Patagonien til Alaska.
C. A.
Cato. Catonis disticha hedder en Samling af
moralske Lærdomme, affattede i lat.
Heksametre (hver Sentens i to), i fire Bøger, der har
spillet en Rolle i Middelalderen som Skolebog.
Samlingen har intet med Cato at gøre; Navnet
betegner den blot som indeholdende sund
Moral. Den skriver sig fra Slutn. af Oldtiden (3.
ell. 4. Aarh. e. Kr.). Udg. af O. Arntzen (Utrecht
1735 og 1754); Hauthal (Berlin 1869); Bährens
(Poetæ Latini minores Bd III); Nemethy
(Budapest, 2. Udg. 1895); Bogen er oversat paa de
fleste nyere Sprog; paa Dansk Cato de
moribus latino-danicus (Hafniæ 1657). (Litt.: E.
Stechert, De Catonis q. d. distichis
[Greifswald 1912]).
A. B. D.
Cato, 1) Marcus Porcius, kaldet
Censorius, ogsaa Sapiens (den Vise) og
senere Priscus el. Major, (den Ældre), i
Modsætning til sin Ætling af s. N., blev f. 234
f. Kr. i Tusculum af en gl rom. Bondeslægt, d.
149. Som 17aarig Yngling traadte han ind i
Hæren og deltog i næsten hele den anden
puniske Krig; han kæmpede baade under Fabius
Cunctator og under Scipio Africanus, og før han
naaede Manddomsalder, var hans Bryst
bedækket med Ar. Imidlertid uddannede han sig til
Taler og Advokat, og skønt han hørte til en
hidtil ukendt Familie, naaede han gennem hele
den rom. Embedsstige. 204 var C. Kvæstor hos
Scipio paa Sicilien, 199 Ædil, 198 Prætor,
derefter Statholder paa Sardinien, hvor han
navnlig gik frem med Strenghed mod de rom.
Aagerkarle. 195 naaede han Konsulværdigheden og
gik som Statholder til Spanien, hvor han
viskede saa heldig til Udbredelsen af det rom.
Herredømme, at han kunde sige, at han der
havde erobret fl. Byer end tilbragt Dage. 191
var han, under Krigen med Antiochus, Legat
hos Konsulen Manius Acilius Glabrio, og det
var ham, der ved at omgaa Fjendens Stilling
ved Thermopylæ skaffede Romerne Sejr.
Endelig blev han 184 valgt til Censor, skønt han i
Forvejen havde bebudet, hvor skarpt han vilde
fare frem. Han rensede nu ogsaa Senatet og
Ridderskabet for uværdige Medlemmer og
bekæmpede den overhaandtagende Luksus, især
Kvindernes Pyntesyge; han var ivrig for at
udvide Statens Indtægter og for at lade
Skattebyrden ramme de Rige, medens han søgte at
hjælpe de fattige Borgere ved Anlæggelse af
Kolonier og Veje; i Rom byggede han den
første Basilika. Overhovedet var han den ivrigste
Modstander af den overfladiske Dannelse, der
ved denne Tid trængte fra Grækenland ind i
Rom, og hævdede i St den gl. rom. Strenghed
og Jævnhed, som han selv altid fulgte i Livet;
han holdt sin Familie og sine Slaver under
streng Tugt, opdrog sine Sønner udmærket og
var selv en dygtig Landmand. Skarp og djærv
var han i sin Tale, fuld af Bondevid, og aldrig
skaanede han sine Modstandere; 44 Gange blev
han offentlig anklaget, men endnu oftere
traadte han selv op som Anklager. Mod Slutn. af sit
Liv gentog han stedse, at Karthago burde
ødelægges (Ceterum censeo, Carthaginem esse
delendam), og han døde s. A., som den sidste
puniske Krig udbrød. I sin høje Alder virkede
han som Forf., især med Tanken om sine egne
Børn; i den Anledning lærte han sig ogsaa selv
Græsk. Af hans Skr er kun bevaret en
landøkonomisk Haandbog; De agricultura, udg. af
Keil (1882); navnkundigere var hans rom.
Historie (Origines ɔ: Oprindelsen), hvoraf der nu
kun findes faa Brudstykker (udgivne sammen
med Fragmenterne af C.’s øvrige Skr af Jordan
[1860]). Ogsaa af sine Taler nedskrev han de
vigtigste, og Cicero beundrede dem i høj Grad;
C. staar i det hele som den første lat.
Prosaforfatter. (Litt.: Gerlach, »M. Porcius
Cato der Zensor« [Stuttgart 1874]; Kurth,
Caton l’ancien [Liège 1872]). — Hans ældste Søn,
Marcus Porcius, efter sin Moder kaldet
Licinianus, udmærkede sig i Slaget ved
Pydna (168 f. Kr.) og var en udmærket
Retslærd, fra hvem Catoniana regula stammer. Han
døde 152.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
