Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castagno, Andrea del, ital. Maler, (c. 1400-1457) - Castaldi, Pamfilo, ital. Bogtrykker og Læge i 15. Aarh. - Castalion, Sebastien, se Castellio. - Castalla, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Alicante, ligger ved Foden af en med en maurisk Borg kronet Høj - Castanea Tourn. (Kastanie), Slægt af Skaalfrugtfamilien, Træer med spredte, helrandede ell. savtakkede Blade - Castanit, et sjældent Mineral fra Chile, sammensat : Fe2O3.2SO3.8H2O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værker (fl. Krucifikser for Sta. Maria degli
Angeli); Rytterportrættet, malet graat i graat, af
Niccolo da Tolentino (Domkirken) o. m. a.; det
storladne Nadverbillede i Sta. Appolonias
Refektorium og de 9 store Portrætter fra Villa
Carducci er nu i Sta Appolonia. Den gængse
Fortælling om, at C. skulde have myrdet
Domenico Veneziano for at komme i Besiddelse af
Olieteknikkens Hemmeligheder, er Opspind,
(Litt.: Volkmann, »A. d. C.« [1901]).
A. Hk.
Castagnola [-↱njåla], Landsby i Schweiz,
Kanton Ticino, ligger ved Luganer-Søen og er
kendt for sin skønne Beliggenhed. (1910) 1596
Indb.
G. Ht.
Castaldi, Pamfilo, ital. Bogtrykker og
Læge i 15. Aarh., f. i Feltre. Iflg. en temmelig
sen Tradition var denne Mand allerede lidt
efter 1456 beskæftiget med Forsøg paa Trykning
med bevægelige Typer, og for adskillige
Italienere har han indtil den nyeste Tid staaet
som Bogtrykkerkunstens Opfinder ligesom
Coster for Hollænderne, ja der blev endog 1868
rejst et Monument i Feltre for C. som den,
hvem Menneskeslægten skylder Tak for denne
Kunst. (Litt.: Fumagalli, La questione di
Pamfilo C. [Milano 1891]).
(E. G.). C. S. P.
Castalion [kasta↱liǡ], Sebastien, se
Castellio.
Castalla [ka↱stalja], By i det sydøstlige Spanien,
Prov. Alicante, ligger ved Foden af en med en
maurisk Borg kronet Høj og ved Floden C. i
det frugtbare Dalbækken Hoya de C. (1900) 4235
Indb., der driver Landbrug, Væveri og Fletning
af Sandaler.
H. P. S.
Castanea Tourn. (Kastanie), Slægt af
Skaalfrugtfamilien, Træer med spredte,
helrandede ell. savtakkede Blade og oprette Rakler,
der enten bærer alene Hanblomster (i syvtallige
Nøgler) ell. tillige forneden Hunblomster
(oftest i tretallige Nøgler). Hanblomsterne har et
seksbladet Bloster og talrige Støvdragere;
Hunblomsterne er dannede af 4—6 Frugtblade med
et tilsvarende Antal Grifler. Hvert treblomstret
Nøgle af Hunblomster og senere de 3 Nødder
omsluttes af den 4-klappede Skaal, der er besat
med Pigge ell. kegleformede Vorter. C. 30
Arter. C. vulgaris Lam., C. vesca Gärtn. (Ægte
Kastanie) er et stort og smukt Træ med
elegante, lancetdannede og i Randen skarpt
savtakkede Blade, der er temmelig tykke og
læderagtige; paa de vandrette Skud er de
toradede, paa de oprette stillede efter
andre Divergenser. Frugterne er afrundede,
brune og af en temmelig svag Glans.
Kimbladene er ikke foldede; ved Spiringen
forbliver de under Jorden. Ægte Kastanie
hører hjemme i Middelhavslandene fra Portugal
og det vestlige Frankrig (hvor det ikke kan
trives, naar Jorden indeholder mere end c. 3 %
kulsur Kalk) indtil Grækenland og Kaukasus;
dets naturlige Nordgrænse forløber langs
Randen af Jura, gennem Schweiz, hvor det gaar til
en Højde af c. 900 m o. H., til Sydtyrol; herfra
gennem Kärnten og Steiermark til Ungarn.
Desuden vokser det i visse Egne af Asien (Kina,
Japan og Nordindien) og det atlantiske
Nordamerika (i Varieteten americana Michx.).
Dyrket forekommer det for Europas Vedk.
betydelig nordligere; det plantes ej sjælden i Haver
i Danmark og det sydlige Norge og naar her til
Kristianssand (63° 7′ n. Br.), hvor det dog kun
findes i Buskform. Den nordlige Grænse for
regelmæssig Frugtmodning forløber
sandsynligvis mellem 51 og 53 n. Br.; det angives af
Schübeler, at C. i varme Somre giver moden Frugt
ved Kria, og det samme skal af og til kunne
ske i Danmark. Ægte Kastanie naar ofte
en meget høj Alder og betydelige
Dimensioner (særlig kendt er store Individer ved
Ætna). Veddet er hvidt eller lysebrunt, blødt
og let og gaar for at være holdbart. Det
finder i flere Lande Anvendelse til Tømmer- og
Snedkerarbejde og til Fabrikation af Vinfade.
Frugterne (Kastanier, Maroner, Frugter
med kun eet stort Frø) er spiselige og gaar i
Handelen, især fra Italien, Frankrig, Tyrol o. a.
St. De indeholder rigelig Stivelse,
Æggehvidestoffer og Fedt. Tørring og Opbevaring maa ske
med Forsigtighed, da de let skimler. C. pumila
Mill. i Nordamerika er buskagtig. — C. 12
Arter. C. er fundne fossile i Kridt- og
Tertiærformationen; af disse var C. Ungeri Heer i
miocene Dannelser udbredt fra Italien til arktiske
Egne.
A. M.
C. vulgaris dyrkes i Danmark for sine
dekorative Blades Skyld. C. formeres ved Frø, som
overvintres indslaaet i Grus og saas om
Foraaret. De unge Planter skoles, naar de er
en- ell. toaarige, og senere under Tiltrækningen maa
de omplantes hvert andet Aar; en stærk
Rodbeskæring foretages ved hver Omplantning.
Opstamning er nødvendig, naar man vil tildanne
stammede Eksemplarer. C. maa have en lunt
liggende og fuldt solaaben Vokseplads.
L. H.
 |
| Ægte Kastanie. A Gren med Blomsterstande (formindsket). B Hanblomst. C Skaal med 3 Hunblomster. D Hunblomst. E samme, overskaaren paa langs. F Skaal med modne Nødder (formindsket). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
