Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carver, Jonathan, eng. Rejsende (1732-80) - Carvin (C. Epinay), By i det nordv. Frankrig, Dept Pas-de-Calais - Carvol (eller Carvon), C10H14O, der er isomer med og kan omlejres til Carvakrol (s. d.) - Cary, - 1) Alice (1820-71) og - 2) Phoebe (1824-71), amerikanske Forfatterinder - Cary, Henry Francis, eng. Oversætter (1772-1844) - Carya Nutt. (Hickory), Slægt af Valnød-Fam., anselige Træer med1 store og uligefinnede Blade - Caryocar, se Caryocaraceæ. - Caryocaraceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter (Ordenen Guttiferales) - Caryocystites, en i ordoviciske Aflejringer fundet, til Cystideæ (s. d.) hørende Slægt. - Caryophyllaceæ, se Nellikefamilien. - Caryophyllus, se Jambosa. - Caryota L., Slægt af Palmerne (Areca-Gruppen), let kendelige Træer medl høje Stammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af nogle Maaneder at have undersøgt Nord- og
Østrandens Bugter og Floder, vendte han
tilbage. Paa denne Rejse havde han tilbagelagt
11000 km. Oktober 1768 drog han til
England for at meddele sine Opdagelser, men
fandt kun ringe Anerkendelse og døde i Armod.
C. A.
Carvin [kar↱vǣ] (C. Epinay), By i det
nordv. Frankrig, Dept Pas-de-Calais, Arrond.
Béthune, med (1911) 11846 Indb., Kulminer,
Jernstøberi, Brændevinsbrænderi og Bryggeri.
G. Ht.
Carvol (eller Carvon), C10H14O, der er
isomer med og kan omlejres til Carvakrol
(s. d.), findes i Kommenolie, Krusemynteolie o. l.
C. er en Vædske, der koger ved 225° og har
Vægtfylden 0,96. Det af Kommenolie vundne C.
viser Drejningsevnen +62,5° , det af
Krusemynteolie vundne derimod ÷62,5°; begge giver med
Fosfortrisulfid Cymol og med Hydroxylamin
Carvoxim, C10H14NOH, der danner hvide
Krystalblade og smelter ved 106°.
(O. C.). R. K.
Cary [↱kæ.ri], 1) Alice (1820—71) og 2)
dennes Søster, Phoebe (1824—71),
amerikanske Forfatterinder, tilbragte deres Barndom og
første Ungdom i Nærheden af Cincinnati (Ohio),
hvor Faderen var bosat, og levede senere i
New York, hvor deres fælles Hjem i mange
Aar var Samlingsstedet for Amerikas litterære
Notabiliteter. 1850 udgav de i Fællesskab Poems
by Alice and Phoebe C. Alice alene har bl.
a. skrevet: Clovernook Papers (2 Serier,
1851—53), Pictures of Country Life (1859), der begge
giver kønne Skildringer af Livet i hendes
Hjemstavn. Søsteren er bedst kendt som Salmedigter.
De to Søstres Poetical Works udkom i samlede
Udgaver 1882 og 1887. (Litt.: Memorial of Alice
and Phoebe C. by Mary Clemmer Ames [New
York 1873]).
(C. K.). I. O.
Cary [↱kæ.ri], Henry Francis, eng.
Oversætter (1772—1844), studerede Teologi og blev
Præst. Han har udgivet en højt skattet
Oversættelse af Dante. 1805 kom Inferno, 1814 hele
Divina Commedia.
(C. K.). I. O.
Carya Nutt. (Hickory), Slægt af
Valnød-Fam., anselige Træer med store og uligefinnede
Blade. Hanraklerne staar tre sammen i
Hjørnerne af affaldne Blade paa det unge Aarsskud,
medens Hunraklerne sidder i Spidsen af
Aarsskuddet og er temmelig faablomstrede.
Hunblomsterne har kun eet Blosterblad (det
bageste), der vokser sammen med Forblade og
Dækblad og disse atter med Frugtknuden.
Stenfrugten, af Størrelse omtr. som en Valnød, er æg-
ell. kugleformet, og det læderagtige Kød
springer op i fire Klapper; Stenen er glat ell. svagt
ujævn, og Kimbladene er ikke foldede. 10 Arter
i Nordamerika, hvor fl. af dem har en ikke
ringe økonomisk Bet. C. olivæformis Nutt.
(Tejas, Missouri etc.) bliver 20—25 m højt og bærer
noget aflange Frugter med en firkantet Sten,
hvis olierige Kerne er meget velsmagende.
»Nødderne« (Amerikanske Valnødder)
danner en betydelig Handelsartikel og kommer
ogsaa til Europa. Af Kernerne presses Olie, saavel
til Madolie som til tekn. Brug. Paa samme
Maade anvendes C. alba Nutt, med kuglerund
Frugt og meget tyk Sten, der aabner sig med
fire Klapper, og andre Arter. Ligesom C. alba
er C. porcina Nutt. og C. tomentosa Nutt.
udbredte i det østlige Nordamerikas Skove. C.
porcina og andre Arter giver godt Gavntræ
(Hickorytræ ell. Amerikansk
Valnød), og Bladene anvendes til et afførende
Middel, medens dets Frugter kun bruges til
Svinefoder. Barken af C. tomentosa giver et
grønt Farvemiddel, af C. alba et gult.
A. M.
De nævnte C.-Arter er alle haardføre i
Danmark og Skaane og dyrkes stundom i Haverne.
De egner sig særlig til at plantes enkeltvis paa
Græsplæner eller i smaa Grupper. De trives
bedst i en porøs, dyb og frugtbar Jord, der ikke
maa være for fugtig beliggende, da de i saa
Fald let lider af Kulden om Vinteren. De
formeres ved Frøudsæd.
L. H.
Caryocar, se Caryocaraceæ.
Caryocaraceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter (Ordenen Guttiferales) med
kun to Slægter. Karakteristisk er Caryocar L.,
Træer med modsatte, trekoblede og
stedsegrønne Blade. Blomsterne, der sidder i Klase,
har 4—6 Bæger- og Kronblade og et stort Antal
lange Støvdragere, der er stillede som i en Ring
og ved Grunden er sammenvoksede med
Blosterbladene. Stenfrugt med 3—4 enfrøede Stene,
udvendig grubede og brune. Ejendommeligt er,
at Kimens hypokotyle Stængel er overordentlig
stærkt udviklet og næsten ene udfylder
Frøskallen (Frøhvide mangler), medens Kimbladene
er meget smaa. — 10 Arter i det tropiske
Amerika, høje og tykke Træer, hvis Ved anvendes
til Møbler og ved Skibsbygning. C. nuciferum
L. (Guyana) har meget store og purpurrøde
Blomster; de olierige »Nødder«
(Saouarinuts) spises. Ligeledes af C. amygdaliferum
Mutis (Columbia og Peru) med smaa og
grønliggule Blomster, C. brasiliense Camb.
(brasilianske Campos), hvis Blade er behaarede ogsaa
paa Oversiden og minder om Jordbærblade, o. a.
Ogsaa Frugtkødet kan spises.
A. M.
Caryocystites, en i ordoviciske Aflejringer
fundet, til Cystideæ (s. d.) hørende Slægt.
J. P. R.
Caryophyllaceæ [-fy-], se
Nellikefamilien.
Caryophyllus [-↱fy-], se Jambosa.
Caryota L., Slægt af Palmerne
(Areca-Gruppen), let kendelige Træer med høje Stammer,
der bærer ringformede Ar, og med mægtige,
dobbelt fjerdelte Blade, hvis Afsnit er
kileformede og i den yderste Rand skævt afskaarne
og takkede. C. blomstrer kun een Gang,
hvorefter den dør; de rigt forgrenede Kolber
fremkommer først i Kronen, dernæst i de ældre
Blades Hjørner og senere fra Skederne af de
affaldne Blade. Kolberne minder om mægtige
Kvaster og bestaar af treblomstrede Nøgler, hvoraf
den ene Blomst er hunlig, de to andre hanlige.
Blomstringen foregaar fra oven nedefter i
Kolben. Frugten er et 1—2-frøet, rundt og rødligt
Bær. 9 Arter i Indien og paa Øerne i det
malajiske Archipel. C. urens L. (se Fig.) bliver
indtil 10 m høj og Stammen 1/3 m tyk; Bladene
kan naa en Længde af 6 m. Denne og andre
større Arter giver Palmevin, deres Ved benyttes
til Gavntræ, og af Marven faas, efter hvad der
angives, en god Sago. Frugtkødet har en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
