Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlyle, Thomas, en af den eng. Sprogverdens betydeligste og mest indflydelsesrige Forf. i nyere Tid, (1795-1881) - Carmagnola, By i Norditalien, Prov. Torino, ligger 25 km S. f. Torino - Carmagnola, egl. Francesco di Bartolommeo Bussone, ital. Feltherre - Carmagnole, en Runddans, som jævnlig opførtes offentligt af Sansculotterne af begge Køn i den store Revolutions Tid - Carmarthen (Caermarthen, Gaerfyrdin), Shire i det sydvestlige Wales, ligger ved - Carmarthenbugten fra Bristolkanalen - Carmaux, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Tarn, ved Aveyrons Biflod Gérou - carmen (lat., Plur. carmina). Sang, Digt, Vers - Carmen, By i den meksikanske Stat Campeche, paa Øen C. i Laguna de Terminos - Carmen de Areco, By i Argentina, Stat Buenos Ayres, ligger 135 km VNV. f. Buenos Ayres - Carmen de Patagones, By i Argentina, Stat Buenos Ayres, ligger 800 km SV. f. Buenos Ayres - Carmen Sylva, Pseudonym for den rumænske Dronning Elisabeth. - Carmenta (lat.), olditalisk Gudinde, der bl. a. dyrkedes i Rom, i Nærheden af Porta Carmentalis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wyllie, T. C., the Man and his Books (1881);
Schulze-Gaevernitz, »T. C.’s Welt- und
Gesellschaftsanschauung« i Samlingen »Geisteshelden«
(1894), og i det socialpolitiske Værk,
»Zum socialen Frieden« (Bd I, 1890); V. Troye,
»T. C., hans Liv og hans Værk« (Bergen 1889);
J. M. Sloan, The C. country (1904); J. Kure,
»T. C. og hans Hustru« (med rig Bibliografi,
Kbhvn 1912); S. G. Dal, »To Mennesker. C. og
hans Hustru« (Kria 1915); se desuden R. H.
Shepherd, The bibliography of C. (1881).
K. V. H.
Carmagnola [-↱njåla], By i Norditalien, Prov.
Torino, ligger 25 km S. f. Torino ikke langt fra
Po. (1910) 12248 Indb., der driver Silkeindustri
og anselig Handel. C. var tidligere et Grevskab
og tilhørte Huset Saluzzo. Franskmændene
gjorde i 16. Aarh. C. til en stærk Vaabenplads; ikke
desto mindre blev Byen 1588 erobret af
Savoyen.
H. P. S.
Carmagnola [-↱njåla], egl. Francesco di
Bartolommeo Bussone, ital. Feltherre,
en Bondesøn fra Carmagnola ved Saluzzo, tjente
sig op under Condottieren Facino Cane, Herre
af Alexandria, og gik efter dennes Død (1412)
med alle Cane’s Tropper over til Hertug Filip
Maria Visconti af Milano. I de flg. Aar udvidede C.
dennes Herredømme ved en Rk. heldige Kampe,
og til Løn fik han Hertugens naturlige Datter
Antonia til Hustru. Hertugens andre Yndlinge
vakte dog hans Mistanke imod C.; denne blev
tilsidesat, og fornærmet drog han bort. I
Venedig modtoges han med aabne Arme, og han blev
Hovedlederen af den Krig, der nu udbrød
mellem Republikken og Milano. Baade 1427 og 1428
kæmpede han med stort Held; men da Krigen
1431 udbrød paa ny, viste han sig saa
uvirksom, at Venetianerne led store Tab, og man
fattede Mistanke om, at C. var Forræder. Han
blev lokket til Venedig, fængslet og lagt paa
Pinebænken; efter at han havde tilstaaet alt,
hvad man vilde, blev han henrettet 1432. Hans
tragiske Endeligt er ofte behandlet af Digtere,
bedst af Alessandro Manzoni i Sørgespillet Il
conte di C. (1820).
Kr. E.
Carmagnole [-↱njål], en Runddans, som
jævnlig opførtes offentligt af Sansculotterne af begge
Køn i den store Revolutions Tid, særlig i
Terrorismens Dage. Dens Oprindelse er ikke klar,
formentlig en Folkedans i det sydlige Frankrig;
men den tilhørende Triumfsang over Kongen
og Dronningen er blevet til kort efter Stormen
paa Tuilerierne. — De stortalende Rapporter
om Begivenhederne paa Krigsskuepladsen o. l.,
som Barère paa Velfærdskomiteens Vegne
hyppig gav til Bedste i Konventet, kaldtes ogsaa C.
— Endelig var C. ogsaa Navnet paa en
Stortrøje ell. Jakke, som tillige med de lange, til
Anklerne naaende Benklæder og den røde Hue
var alle gode Sansculotters Dragt. Den bares
ogsaa undertiden — af Frygt for at vække
Pøblens Mishag ved at være anstændig klædt
— af andre end Sansculotterne; ogsaa enkelte
af Konventets Medlemmer, som Marat, var
stadig iførte C.
(F. J. M.). P. L. M.
Camarthen [kaə↱ma.əþən ell. -ðən]
(Caermarthen, Gaerfyrdin), Shire i det
sydvestlige Wales, ligger ved
Carmarthenbugten fra Bristolkanalen, mellem Shirerne
Pembroke og Glamorgan, mod det indre
begrænset af Shirerne Cardigan og Brecknock.
2405 km2 med (1911) 160430 Indb. Kysten er
flad, delvis sumpet, det Indre derimod bakket,
og mod NØ. naar de sorte Bjerge, Mynydd
Dû, en Højde af 791 m. C. gennemstrømmes af
Floden Towy, hvis Dal udgør dets
frugtbareste Del. Klimaet er mildt og regnfuldt.
Bjergværksdrift med Kul, Jern, Kobber, Tin samt
Agerbrug og Kvægavl udgør Befolkningens
Hovederhvervskilder. Kvægavl og Mejeridrift har
større Bet. end Kornavlen. — Hovedstaden er
Carmarthen, men den største By er
Llanelly. Byen C. ligger c. 15 km fra Towys
Munding, men mindre Skibe kan dog naa op til
dens Kajer, den er et Knudepunkt paa Great
Western Jernbanen og har (1911) 10221 Indb.,
Fængsel og Sindssygeanstalt, Uldindustri,
Garveri og Handel med Landbrugsprodukter. C. er
en meget gl By, og skal efter Sagnet være
grundet af Troldmanden Merlin i 5. Aarh. I
Slutn. af 11. Aarh. blev en Borg bygget her af
Normannerne. C. tillige med Llanelly sender et
Medlem til Parlamentet.
G. Ht.
Carmaux [kar↱mo], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Tarn, Arrondissement Albi, ved
Aveyrons Biflod Cérou, har et Slot og (1906) 8618
Indb., nogen Industri, især i Glas. I Nærheden
findes store Kulgruber, som har været drevne i
fl. Aarh., men først i nyere Tid efter større
Maalestok (aarl. Produktion over 500000 t.).
G. Ht.
carmen (lat., Plur. carmina). Sang, Digt, Vers;
c. sæculare, Digt til en Hundredaarsfest
(bekendtest er Horats’ Digt til den af Augustus i
Aaret 17 f. Kr. foranstaltede Fest til Gudernes
Ære).
Carmen, By i den meksikanske Stat Campeche,
paa Øen C. i Laguna de Terminos, har 6000
Indb. og betydelig Udførsel af Mahogni og
andre Træsorter.
G. Ht.
Carmen de Areco [-ðæ-a↱rækå], By i Argentina,
Stat Buenos Ayres, ligger 135 km VNV. f.
Buenos Ayres. C. 3000 Indb. C. de A. var tidligere
af forholdsvis større Bet. end nu.
M. V.
Carmen de Patagenes [-ðæ-pata↱gånæs],
By i Argentina, Stat Buenos Ayres, ligger 800 km
SV. f. Buenos Ayres paa venstre Bred af Rio
Negro lige over for Viedma, sammen med
hvilken den har c. 6000 Indb. Rio Negro er indtil
C. de P. ved Højvande sejlbar for større Skibe,
og Byen driver ikke ringe Kystfart samt
Udførsel af den frugtbare Omegns
Landbrugsprodukter.
M. V.
Carmen Sylva, Pseudonym for den rumænske
Dronning Elisabeth.
Carmenta (lat.), olditalisk Gudinde, der bl. a.
dyrkedes i Rom, i Nærheden af Porta
Carmentalis, som havde Navn efter hende. C.
var en Fødselsgudinde, der paakaldtes i to
Skikkelser, som Prorsa (Antevorta, Porrima)
og Postvorta, hentydende til
Barnefødselens forskellige Former. Til C.’s Ære
fejredes hvert Aar den 11. Januar en Fest i
Rom; en anden Festdag, 15. Januar, skulde
være af senere Oprindelse. C.’s Dyrkelse
opretholdtes endnu i Kejsertiden under Ledelse
af en særlig Præst (flamen Carmentalis);
Romerne havde dog den Gang næppe nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
