Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cappello, Bianca, (1548-1587) - Capponi, Gino, Marchese, ital. Statsmand og Historiker, (1792-1876) - Cappoquin, en lille gl By i det sydl. Irland, Grevskab Waterford, ved Blackwater - Capra, se Geder. - Capraja, Romernes Capraria, »Gedeøen«, en stejl, vulkansk og vandfattig Ø, der hører til den ital. Prov. Genua - Caprara, se Tremitiske Øer. - Caprara, Johannes (Giambattista), ital. Kardinal og Diplomat, (1733-1810) - Capraria, se Capraja. - Caprarola, ital. Renaissanceslot ved Viterbo - Caprellidea, se Amfipoder. - Capreolus (Raadyr), se Hjorte. - Caprera, en af de buccinariske Øer, der ligger i den sydlige Del af Bonifacio-Strædet og Ø. f. Sardinien« Nordspids - Caprese, By i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger 60 km NØ. f. Arezzo - Capri (Capreæ *c: Gedeøen), Klippeø i det toskanske Hav, ligger ved Indløbet til Neapel-Bugten - capriccio (ital., fr. Caprice, »Lune«), betegner som Navn paa et Musikstykke ikke nogen bestemt, fast afgrænset Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magthaver. (Litt.: Saltini, Della morte di
Francesco de’ Medici e di Bianca C. [Firenze
1863]).
(E. G.). E. M-r.
Capponi, Gino, Marchese, ital. Statsmand
og Historiker, f. 14. Septbr 1792 i Firenze, d.
smst. 3. Febr 1876. Denne sidste, udmærkede
Ætling af en fremragende florentinsk Slægt
havde nydt en omhyggelig Uddannelse, rejst
meget og sysselsat sig med Studier og højst
fortjenstfuld Mæcenatvirksomhed i mange Aar,
da han 1848 blev toskansk Ministerpræsident,
uagtet han allerede havde været omtr. blind
i nogen Tid. Trods sin højagtede Personlighed
og sine ihærdige Bestræbelser for Landets Vel
kunde han dog ikke længe holde sig i denne
Stilling, og han levede Resten af sit Liv som
Privatmand og Videnskabsmand; 1860 blev han
af Victor Emanuel udnævnt til Senator. C.’s
Hovedværk er Storia della repubblica di Firenze
(1875, 3. Udg. 1888, tysk Overs. 1876), et af de
bedste hist. Værker, der er udkomne i 19. Aarh.
i Italien. Desuden gode Afh. i Scritti editi ed
inediti (2 Bd, 1877), ogsaa et Stykke
Selvbiografi. C. medvirkede meget ved fl. af
Crusca-Akademiets Arbejder og var en af
Grundlæggerne af Archivio storico italiano. (Litt.: M.
Tabarrini, G. C., i suoi tempi e i suoi
amici [Firenze 1879]; A. von Reumont,
»G. C.« [Gotha 1880]; C.’s Breve er udgivne af
Carraresi i Firenze 1882—89 [6 Bd]).
(E. G.). E. M-r.
Cappoquin [käpə↱kwin ell. ↱kä-?], en lille gl
By i det sydl. Irland, Grevskab Waterford, ved
Blackwater, med Slotsruiner og 1500 Indb. I
Nærheden ligger Trappistklosteret Mount
Melleray, hvis Beboere har opdyrket den
omliggende Hede.
G. Ht.
Capra, se Geder.
Capraja, Romernes Capraria, »Gedeøen«,
en stejl, vulkansk og vandfattig Ø, der hører til
den ital. Prov. Genua og ligger i det liguriske
Hav 30 km Ø. f. Korsikas Nordspids. C. er 20
km2 stor og har (1911) 551 Indb., der ernærer
sig som Søfolk og Fiskere.
H. P. S.
Caprara, se Tremitiske Øer.
Caprara, Johannes (Giambattista), ital.
Kardinal og Diplomat, f. i Bologna 1733, d. i
Paris 1810. C. hørte til den grevelige Familie
Montecuculi. Som pavelig Nuntius i Köln og
Luzern havde han vist sig i Besiddelse af
megen Maadehold og Takt, og da han 1785 blev
sendt som Nuntius til Wien, afværgede han et
Brud mellem Kejser Josef II og Paven ved at
lempe sig efter Statsmagtens Krav. Til Løn
herfor gjorde Pius VI ham 1792 til Kardinal.
Pius VII sendte ham 1801 som Legat til
Frankrig for der at ordne de kirkelige Forhold paa
Grundlag af det afsluttede Konkordat, og C.
gjorde det saavel til Pavens som Bonaparte’s
Tilfredshed. Det var især ved C.’s
Forestillinger, at Paven besluttede sig til at komme til
Paris for at krone Bonaparte. Napoleon gjorde
ham til Ærkebiskop i Milano, og C. indviede i
sin Domkirke den Jernkrone, hvormed de
Franskes Kejser kronede sig selv til Italiens Konge.
Som pavelig Legat, Greve og Senator af
Kongeriget Italien levede C. stadig ved det fr.
Kejserhof, og han blev maaske nok fastere knyttet til
Napoleon’s Politik, end Pavens Interesser
tillod. Ved sin Død testamenterede han hele sin
Formue til Hospitalet i Milano.
L. M.
Capraria, se Capraja.
Caprarola, ital. Renaissanceslot ved Viterbo,
bygget af Vignola for Familien Farnese og i det
Indre udstyret med Malerier af T. Zuccaro.
Caprellidea, se Amfipoder.
Capreolus (Raadyr), se Hjorte.
Caprera, en af de buccinariske Øer, der
ligger i den sydlige Del af Bonifacio-Strædet og
Ø. f. Sardiniens Nordspids, 2 km fra Kysten. C.,
der hører til den ital. Prov. Sassari, er 16 km2
stor og har c. 100 Indb. C. har faaet sit Navn
»Gedeøen«, fordi den tidligere husede en
Mængde forvildede Geder. Mest kendt er C. fra
Garibaldi, der 1854 købte en Ejendom paa C., hvor
han sædvanligvis boede, og hvor han døde
1882.
H. P. S.
Caprese, By i Mellemitalien, Prov. Arezzo,
ligger 60 km NØ. f. Arezzo. (1911) 2700 Indb. C.
er kendt som Michelangelo’s Fødeby.
H. P. S
Capri (Capreæ ɔ: Gedeøen), Klippeø i
det toskanske Hav, ligger ved Indløbet til
Neapel-Bugten og er 10,4 km2 med (1911) 6765
Indb. Øen, der er at betragte som et løsrevet
Stykke af den sorrentinske Halvø, er bjergrig
— det højeste Punkt er Monte Solaro (585 m).
Kysterne er stejle og utilgængelige, og Havets
Erosion har paa mange Steder dannet Porte og
Grotter, af hvilke den mest kendte er den blaa
Grotte. Øen bestaar dels af Kalksten fra
øvre Jura og nedre Kridt, dels af eocæn
Sandsten og Mergel og dels af vulkanske Bjergarter
fra Nutiden. Klimaet er mildt, tempereret af
Søvindene og meget sundt. Jordbunden er
frugtbar og vel egnet til Agerbrug; der avles Olie,
Figen, Citroner o. a. Sydfrugter samt den
bekendte Capri-Vin. Vagtel-Fangst er ogsaa et
vigtigt Erhverv. Vagtlerne fanges i Net
Foraar og Efteraar, naar de paa deres Vandringer
kommer hertil. En Del af Øens Beboere lever
af Koralfiskeri ved Afrika. Der findes to smaa
Byer — C. og Anacapri — samt
Landingspladsen Marina. Byen C., der er omgivet med
Mure, er Sædet for en Biskop. — Øen er stærkt
besøgt af Turister. — Historie. Paa Kristi
Tid var C. et fortryllende Opholdssted og
meget yndet af Augustus og Tiberius, der begge
lod opføre fl. Paladser; i et af disse
tilbragte Tiberius sine sidste Leveaar. Af alle disse gl.
Bygninger findes endnu talrige Levninger
(saaledes Villa di Timberio). Da Romerriget forfaldt,
gik det ogsaa tilbage med C. I Middelalderen
tilhørte C. Benediktinerordenen, kom saa
under Amalfi, derpaa under Sicilien, senere
under Aragonien og til sidst under Neapel. 1803
indtoges C. af Englænderne; 1808 erobredes
den af Franskmændene og 1813 atter af
Englænderne, som gav den tilbage til Kongeriget
Neapel.
H. P. S.
capriccio [ka↱prit.∫o] (ital., fr. caprice, »Lune«),
betegner som Navn paa et Musikstykke ikke
nogen bestemt, fast afgrænset Form, men
snarere en Fantasi i fri Form, i hvilken
Komponisten giver sine Ideer frit Løb, uden at være
bundet til nogen regelret skematisk Norm, og i
hvilken et ejendommeligt Lune, spøgefulde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
