- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
530

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canadian-Pacific railway er den ældste Jernbane gennem det britisk-nordamerikanske Fastland - Canadian-River, Flod i U. S. A., udspringer i Culebra Mountains i New Meksico - Canadol, et let flygtigt Petroleumsdestillat, se Petroleum. - Canaigre er de tørrede, som Garvemateriale benyttede Rodstokke af den nordamerikanske Rumex hymenosepalus - Canaille (fr.), Pak, Gadepøbel; slet Menneske, daarlig Fyr, »Kanalje«. Behandle en c., paa ringeagtende Maade. - Canakya, ogsaa kaldet Kautilya eller Vishnugupta, en Brahman fra Takshacilâ - Canal, Antonio, se Canaletto. - Canal de l'Est, Kanal i Østfrankrig. Den forbinder Meuse (ved Givet) med Saone (ved Port-sur-Saone) - Canal de Picardie, se Crozat-Kanalen. - Canal du Centre (ell. du Charolais), Kanal i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire - Canal du Midi, se Languedoc-Kanalen. - Canal du Nord, Kanal i det nordøstlige Frankrig, Dept Picardie - Canale, Michele Giuseppe, ital. Historiker, (1808-1890) - Canaletto, Tilnavn for: - 1) Antonio C.,. egl. Ant. Canal, (1697-1768)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har skænket Selskabet. Den samlede
Anlægskapital andrager omtr. 400 Mill. Doll. Udbyttet
var 1910/11 7 %. I det med 30. Juni 1912
afsluttede Driftsaar havde Selskabet en samlet
Bruttoindtægt af dets Jernbanelinier og
Dampskibsruter paa 123319541 Doll., medens de
samlede Omkostninger var 80021298 Doll.; i Udbytte
udbetaltes, 32752754 Doll.
G. K.

Canadian-River [kə↱neidn-↱rivə], Flod i U.
S. A., udspringer i Culebra Mountains i New
Meksico, strømmer først i Cañon og senere i et
fladt Leje gennem det nordvestlige Texas og
Oklahama, indtil den udmunder i Arkansas
River.
H. P. S.

Canadol, et let flygtigt Petroleumsdestillat,
se Petroleum.

Canaigre [kä↱neigə] er de tørrede, som
Garvemateriale benyttede Rodstokke af den
nordamerikanske Rumex hymenosepalus. De
fireaarige Rodstokke indeholder 20—30 % af et
lyst Garvestof, der giver et lyst og meget
vandtæt Læder, især brugeligt til Overlæder og finere
Lædersorter. Det anvendes navnlig sammen med
andre Garvematerialer.
K. M.

Canaille [da. ka↱naljə, fr. ka↱na.j] (fr.), Pak,
Gadepøbel; slet Menneske, daarlig Fyr,
»Kanalje«. Behandle en c., paa ringeagtende Maade.

Cānakya [tša-], ogsaa kaldet Kauṭilya eller
Vishṇugupta, en Brahman fra Takshaçilā,
som hjalp Chandragupta til at styrte
Nanda-Dynastiet; han er Forf. til en
Lærebog i Statsforvaltning og Politik (arthaçāstra),
og en Mængde Sentenser om Verdensklogskab
(nīti) tilskrives ham; Sentenserne er
overleverede i forsk. meget afvigende Samlinger og
forekommer for største Delen ogsaa i andre
Litteraturværker, til Dels udtrykkelig tilskrevne
andre. Slige Samlinger bruges i Indien som
Skolebøger. — C. optræder i Dramaet
»Mudrā-Rākshasa« og i Eventyret i »Kathāsaritsāgara«,
IV, 94 ff. (Litt.: Joh. Klatt, De 300
Canakyæ poëtæ Indici sententiis
[Halle 1873],
The Arthaçāstra of Kauṭilya udg. af R. Shama
Shastri [Mysore 1908], oversat paa Engelsk
[Kap. I—XV] i Mysore Review, 1906—08 og
Indian Antiquary 1909—10; jfr H. Jacobi i »Berl.
Sitzungsber.« 1911—12 og J. Charpentier,
»En indisk handbok i Statslära från 300 f. Kr.«
[Letterstedtska Tidsk. 1913]).
(S. S.). D. A.

Canal, Antonio, se Canaletto.

Canal de l’Est [ka↱nal-dö-↱l-æst], Kanal i
Østfrankrig. Den forbinder Meuse (ved Givet)
med Saône (ved Port-sur-Saône) og danner
derved sammen med de nævnte Floder en
sejlbar Forbindelse mellem Rotterdam og
Middelhavet, ligesom den krydser
Marne-Rhin-Kanalen. Kanalen, der paabegyndtes 1874, har en
Længde, regnet fra Givet til Port-sur-Saône, af
479 km og en Vanddybde af 2 m. Hensigten
med Kanalen er, at den skal danne en stor
indre Vandvej parallelt med Rigsgrænsen.
J. M.-P.

Canal de Picardie [ka↱nal-dö-pikar↱di], se
Crozat-Kanalen.

Canal du Centre [ka↱nal-dy-↱sã.tr] (ell. du
Charolais
), Kanal i Mellemfrankrig, Dept
Saône-et-Loire, gennemskærer Indsænkningen
mellem Montagnes du Charolais og Montagnes
du Morvan samt Côte d’Or og forbinder Loires
og Rhônes Floddale (fra Digoin ved Loire til
Châlon ved Saône). Kanalen, i hvis System de
smaa Floder Bourbince og Dheune er
inddragne, og som bliver stærkt benyttet, da den gaar
gennem Egne med Kulgruber og stor Industri,
paabegyndtes 1784 og aabnedes for Trafikken
1793, men er siden ofte forbedret. Den har en
Længde af 116 km, en Bundbredde af 10,2 m
og en Dybde af 2 m og befares af Fartøjer af
indtil 300 t, ikke alene fr., men ogsaa belg.,
tyske (Elsass-Lothringen) o. m. a. gennem Canal
de l’Est og Saône.
J. M.-P.

Canal du Midi [ka↱nal-dy-mi↱di], se
Languedoc-Kanalen.

Canal du Nord [ka↱nal-dy-↱nå.r], Kanal i det
nordøstlige Frankrig, Dept Picardie. Den
paabegyndtes 1907 (i H. t. Kanal-Loven af 23. Decbr
1903) som et vigtigt Led i Frankrigs
Kanalsystem, idet den forkorter Flodskibsfarten
mellem Paris og det nordøstlige Frankrig og —
gennem Floderne Schelde og Lys — til Belgien
med henved 42 km. Den udgaar ved Byen
Arleux fra Canal de la Sensée og forbinder
denne med Oise-Kanalen ved Byen Noyon. Dens
Retning er omtr. N.—S.; den har en Længde
af 95 km, en Bundbredde af 10—12 m og en
Dybde af 2,5 m. Begyndende og endende i en
Højde af 35 m o. H. passerer den gennem 19
Sluser en Højde af 80 m o. H. Som
Kanal-Tunnel føres den paa en samlet Længde af 5,5
km igennem Højderyggen mellem Floderne
Schelde og Somme og mellem Somme og Oise.
Forsyningen med Vand til C. sker fra Floderne
Sensée, Somme og Oise ved Hjælp af elektrisk
Drivkraft, der leveres fra et Centralværk i
Péronne. Udgiften ved Kanalanlægget, hvoraf Byen
Donai tilskyder Halvdelen, er anslaaet til 60
Mill. frc., men vil blive betydelig overskredet.
Trafikken paa Kanalen, der endnu ikke er
aabnet, er anslaaet til 4 Mill. t om Aaret.
J. M.-P.

Canale, Michele Giuseppe, ital.
Historiker, f. 23. Decbr 1808 i Genua, d. 4. Juni
1890 smst. Hans Hovedværk er Storia della
repubblica di Genova
(5 Bd, 1858—74); af hans
talrige andre Skr kan nævnes Storia del
commercio, dei viaggi, delle scoperte e carte
nautiche degl’ Italiani
(1886), Storia della real Casa
di Savoie
(1868), Tentative dei navigatori e
scopritori genovesi per riuscire all’ India
(1882).
Han var Hovedstifteren af det 1858 oprettede
Liguriske Selskab for Fædrelandets Historie.
Kr. E.

Canaletto, Tilnavn for: 1) Antonio C.,
egl. Ant. Canal, f. 1697 i Venedig, d. 1768
smst. C. var Søn og Lærling af Teatermaleren
Bernardo C., studerede fra 1719 nogle Aar i
Rom, vendte saa tilbage til sin Fødeby, hvor
han snart fordunklede sine Kunstfæller i
Landskabskunsten, blev udmærket paa forsk. Vis og
stiftede Skole (nedenn. Nevø Belotto, Guardi).
1746 tog han til London og virkede der nogle
Aar (mange af C.’s skønneste Værker ses nu i
England). C.’s Byprospekter og Landskaber er
malede med imponerende Sikkerhed i Tegningen
(han skal have betjent sig af et camera
obscura
); ogsaa rent malerisk (saaledes
Lufttonerne) og i Kompositionen naar de højt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free