Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camuccini, Vincenzo, ital. Maler (1771-1844) - Camus, Armand Gaston, fr. Gejstlig og Revolutionsmand (1740-1804) - Camusat, Denis François, fr. Litteraturhistoriker (1695-1732) - Camwood, Barwood, Caban-, Cambal-, Angolatræ, et Farvetræ, der faas af Baphia nitida fra Sierra Leone og Berbice - canabæ (lat.) kaldtes af Romerne de Købmandsboder, som opsloges ved Lejrene - Canada, se Kanada. - Canandaigua, By i U. S. A., Stat New York, ligger 357 km V. f. Albany - Canadian-Pacific railway er den ældste Jernbane gennem det britisk-nordamerikanske Fastland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Camus [ka↱my], Armand Gaston, fr.
Gejstlig og Revolutionsmand (1740—1804). Før
Revolutionen var han den fr. Gejstligheds
Advokat ved Parlamentet i Paris. 1789 blev han
Medlem af den konstituerende Forsamling. Han
var en hæderlig Mand, men pedantisk og
stædig og som ivrig Jansenist opsat paa at
komme Højgejstligheden og Pavemagten til Livs.
Han gennemførte Ophævelsen af Annatydelserne
til Paven og Venaissin’s Inkorporering i
Frankrig. Ligeledes tog han virksom Del i
Forhandlingerne om Gejstlighedens civile Konstitution,
satte igennem, at Prinsernes Apanager blev
nedsatte og deres maison militaire ophævet, og
havde stor Andel i Offentliggørelsen af »den
røde Bog« over Hofudgifterne, som vakte stor
Indignation. Som Forsamlingens Arkivar
gjorde han et stort grundlæggende Arbejde for
Frankrigs Arkivvæsen. I Konventet optraadte
den aldrende C. sjælden som Taler; hans
skolemesteragtige Foredrag var næppe til at høre
under de lidenskabelige og urolige
Forhandlinger. Decbr 1792 blev C. som Konventets
Kommissær udsendt til Armeen i Belgien, og herfra
sendte han skriftlig sit Votum: Død, uden
Opsættelse og uden Appel til Folket, over Ludvig
XVI. 26. Marts 1793 blev C. Medlem af
Forsvarskomiteen (den senere Velfærdskomité) og
blev straks m. fl. afsendt til den belg. Grænse
for at arrestere Dumouriez. Denne lod
imidlertid C. og hans Ledsagere arrestere (1. Apr.) og
som Gidsler overgive til Østerrigerne. C.
sad 2 1/2 Aar i Fangehullerne i Königgrätz, i
Maastricht, Olmütz, men blev endelig 25. Decbr
1795 udvekslet mod Ludvig XVI’s Datter. Siden
kom C. ind i de 500’s Raad, hvis Præsident han
blev 23. Jan. 1796, og blev Medlem af
Instituttet. Hans Skr er ikke faa i Tallet, men er nu
uden Bet.
(F. J. M.). P. L. M.
Camusat [kamy↱za], Denis François,
fr. Litteraturhistoriker (1695—1732). Hans
vigtigste Værker er Bibliothèque française ou
Histoire littéraire de la France (1723 ff.), der blev
fortsat af Dusauzet o. a., og Histoire critique
des journaux, som først udkom efter hans Død
(1734, 2 Bd).
Kr. N.
Camwood [↱kämwud], Barwood, Caban-,
Cambal-, Angolatræ, et Farvetræ, der
faas af Baphia nitida fra Sierra Leone og
Berbice, og som er tungt og haardt, indvendig
rødbrunt ell. brunviolet, udvendig sortrødt.
Gabuntræ (s. d.) kaldes undertiden
ogsaa C.
K. M.
canabæ (lat.) kaldtes af Romerne de
Købmandsboder, som opsloges ved Lejrene, og hvor
Soldaterne købte deres Fornødenheder. Af de
c., som opførtes ved de staaende Lejre, har
der i mange Tilfælde udviklet sig hele Byer.
H. H. R.
Canada [↱känəda], se Kanada.
Canandaigua [känən↱deigwa], By i U. S. A.,
Stat New York, ligger 357 km V. f. Albany
ved den nordligste Ende af Lake C. (1910) 7217
Indb. C. har et Lærerindeseminarium o. fl. a.
Undervisningsanstalter.
H. P. S.
Canadian-Pacific railway
[kə↱neidjən-pə↱sifik-↱rei£wei] er den ældste Jernbane, der gennem
det britisk-nordamerikanske Fastland forbinder
Atlanterhavet med det stille Ocean. Dens
østligste Udgangspunkt var opr. Montreal,
hvorfra den gaar langs Nordsiden af de store
kanadiske Søer til Winnipeg, videre op over
Klippebjergene, hvis højeste Station ligger 1950
m o. H., og gennem Fraser-Flodens snævre Dal
til Vancouver og Port Moody ved det stille
Ocean; denne Banestræknings Længde er 4666
km. Allerede i Tredserne i forrige Aarh.
forsøgtes det at bringe en saadan Bane til
Udførelse, men først 16. Febr 1881 fik George
Stephen i Spidsen for et Aktieselskab af den
kanadiske Regering Koncession paa den, og
allerede 5. Novbr 1885 kunde det første Tog
befare hele Strækningen, og Juni 1886 blev den
aabnet for den offentlige Trafik. Senere er
Banen forlænget i Ø. over St Lawrence-Floden
ad den 2,5 km lange Victoria-Bro og videre til
Yarmouth paa Nova Scotia-Halvøen og i V. til
Seattle, som ved Dampskibslinie staar i
Forbindelse med Victoria (Vancouver-Øen), hvorfra
atter udgaar en Jernbanestrækning; endvidere
slutter der sig nu til Stambanen adskillige
Sidelinier, som til Dels fører ind paa Nordamerikas
forenede Staters Omraade til Toronto og
Detroit ved de store Søer; endelig har C.
Kontrollen med en hel Del andre nordamerikanske
Jernbaneselskaber. 1911 havde Selskabets
Linier en samlet Længde af 25982 km, hvoraf
18927 i Kanada. Foruden Jernbanerne driver C.
en meget omfattende Skibsfart; den ejer
saaledes 5 store Staalskibe, væsentlig for
Korntransport paa de store Søer, og en Række
Floddampere o. a. Dampere saavel til Kystsejlads
som til Person- og Godsbefordring til Østasien,
Australien og paa Atlanterhavet; siden August
1912 har Selskabet endelig sat nogle elegante
Udsigtsvogne efter amer. Mønster i Gang paa
fl. østerr. Statsbanelinier. At Stambanen ikke
har kunnet optage Konkurrencen med de ældre
Pacifikbaner fra New-York til San Francisco,
uagtet den er 600 km kortere, skyldes dels, at
New York m. H. t. Søfartsforhold er heldigere
stillet end Montreal, og dels, at Rejsetiden ikke
kan gøres tilstrækkelig kort, grundet paa
Beskaffenheden af Baneanlæggene; ved disse har
der været store tekn. Vanskeligheder at
overvinde, som for en væsentlig Del skyldes det
paa store Strækninger forekommende Klima,
der endogsaa gjorde det tvivlsomt, om en
regelmæssig Drift kunde opretholdes om
Vinteren; denne Tvivl har dog vist sig
ubegrundet, men der maa om Vinteren drages den
største Omsorg for Trafiksikkerheden. Som
Følge af disse Forhold har
Anlægsomkostningerne ogsaa været meget store; men da det
var af overmaade stor Bet. for England at
faa en Rute, udelukkende paa britisk
Territorium, for Befordring af Gods, Personer og i
Særdeleshed Tropper og Postsager til dets
østasiatiske og australske Kolonier, fik C. store
Understøttelser, dels gennem fl. til Dels
rentefri Statslaan (i alt paa 95 Mill. Doll.), dels
gennem gratis Overdragelse af Landstrækninger
(c. 108150 km2), dels ved toldfri Indførsel af
Skinner o. a. Byggematerialer og dels endelig
ved Skattefrihed; desuden har Staten selv
bygget 1147 km Bane (til 35 Mill. Doll.), som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
