Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Campe, Joachim Heinrich, tysk Skolemand og pædagogisk Forf., (1746-1818) - Campeador (sp.), Tilnavn til den berømte sp. Helt, Ruy Diaz, kaldet Cid - Campeche, - 1) Stat i Republikken Meksiko i den sydlige Del af Halvøen Yucatan - 2) C. ell. C. de Baranda, Hovedstad i Staten C. ved Udløbet af Rio de San Francisco - Campeggi (Campeggio), - 1) Lorenzo, Kardinal, (1474-1539) - 2) Tommaso, rom. Teolog, (1500-64) - Campen, Jacob van, holl. Arkitekt og Maler, (1595-1657) - Campenhout, Franz von, belg. Musiker (1779-1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spinderokken over Iliaden’s og Odysseen’s Digter.
Derfor maatte den store Anseelse, han nød hos sin
Samtid, nødvendigvis tabe sig, da
Oplysningstidens Idealer blegnede. Af hans talrige
pædagogiske Arbejder er det bindstærke
»Revisionsværk« (1785—91) det bekendteste. Her fremsatte
Hovedmændene for den filantropistiske Skole
deres pædagogiske Anskuelser ved Siden af
Locke’s og Rousseau’s klassiske Skr om
Opdragelsen. Mest kendt er C. blevet ved sine 39 Bd
Børne- og Ungdomsskrifter, af hvilke »Robinson
Crusoe den Yngre« siden dens Fremkomst,
1779, har oplevet utallige Oplag i Tyskland og
i Overs. er spredt over hele Verden. Ogsaa
hans »Amerikas Opdagelse« har holdt sig til
vore Dage. I Danmark havde C. i sin Tid et
anset Navn; næsten alle hans pædagogiske
Arbejder udkom i dansk Overs., og hans
Lærebøger i Religion og Moral brugtes i højere
Skoler og ved Privatundervisning, om end under
stærk Modstand af Balle o. a. Mænd af den gl.
Skole. Paa dette Omraade var hans Bet. dog
kun forbigaaende; men hans Robinson er
fremdeles en af de mest læste Børnebøger. (Litt.:
J. Leyser, »J. H. C., ein Lebensbild aus dem
Zeitalter der Aufklärung«, I—II [Braunschweig
1877]; Lötze, »J. H. C. als Pädagog« [Leipzig
1890]).
(J. L.). Fr. Th.
Campeador [kampæa↱ðår] (sp.), Tilnavn til
den berømte sp. Helt, Ruy Diaz, kaldet Cid;
det findes brugt om ham allerede i hans
Levetid. Hos Araberne har Ordet Formen
»kambejator«. Det bet. »den, der drager i Felten« og
kommer af Verbet campear, dette atter af
campus, som i middelalderlig Latin ikke blot bet.
Valplads, men ogsaa Tvekamp og overhovedet
Kamp.
E. G.
Campeche [kam↱pæt∫æ], 1) Stat i Republikken
Meksiko i den sydlige Del af Halvøen Yucatan,
grænsende til Guatemala og Campeche-Bugten,
er 56462 km2 med (1900) 86542 Indb., for
største Delen Indianere. Landet er i det hele
sandet og ufrugtbart, men har dog gode
Græsgange mod N. og store Skove mod S. Klimaet
er hedt og usundt. De vigtigste Produkter er
Kampechetræ (palo de campeche), hvoraf
Statens Navn; endvidere Mahogni o. a.
Skovprodukter, samt Ris, Sukker, Tobak, Salt, Huder
og Skildpaddeskal. Kvægavl har nogen Bet. Af
Færdselsveje findes kun Floder og Muldyrstier
samt en Jernbane, der fører fra Hovedstaden C. til
Merida. 2) C. ell. C. de Baranda, Hovedstad i
Staten C. ved Udløbet af Rio de San Francisco
i Campeche-Bugten, en Del af den
meksikanske Bugt, er regelmæssig bygget, omgivet
af Mure og har (1900) 17109 Indb., et Hospital,
et Teater og en højere Skole. Havnen er en
aaben Red, beskyttet af en Mole og forsvaret
af Forter. C. er grundet 1540 paa en gl
Indianerbys Plads; 1659 blev den plyndret af
Englænderne, 1678 og 1685 af Sørøvere. Under
Spaniernes Herredømme havde den
Indførselsmonopol for Yucatan; siden er Handelen
sunket.
G. Ht.
Campeggi [kam↱ped.зi] (Campeggio),
1) Lorenzo, Kardinal, f. i Bologna 1474, d. i
Rom 25. Juli 1539. C. var Jurist. Fra sit 19.
Aar havde han været Prof. i verdslig Ret i
Padua og Bologna, men ved sin Hustrus Død
lod han sig præstevi. Han ydede Pave Julius
II værdifuld Hjælp ved Reduktionen af
Bologna, blev til Løn derfor Biskop i Feltri og
Auditor ved Rotaen. 1517 gjorde Leo X ham til
Kardinal. 1518 blev C. sendt til England for at
prædike Korstog mod Tyrkerne, men uden
andet Resultat end, at Henrik VIII gav ham
Bispedømmet Salisbury; endnu mindre Held
havde han, da han 1528 blev sendt derover for
at mægle i Skilsmissesagen mellem Henrik VIII
og Katrine; thi Følgen heraf blev, at han
mistede sit eng. Bispedømme. 1524 var han til
Stede paa Rigsdagen i Nürnberg som
Kardinallegat, men han kunde ikke sætte sin Fordring
om Worms-Ediktets Udførelse igennem. 1530
mødte han som Kejser Karl V’s Ledsager paa
Rigsdagen i Augsburg, hvor han forgæves søgte
at hindre Forelæggelsen af den augsburgske
Konfession. C. døde som Biskop i Præneste.
Breve fra C., som har megen hist. Interesse,
findes i Epistolarum miscellanearum singul.
pers., lib. X (Basel 1550), hans
Gesandtskabsindberetninger i Lämmer’s Monumenta
Vaticana.
2) Tommaso, rom. Teolog, ovenn.’s
Brodersøn (1500—64). C. blev Biskop i Feltri 1540,
overværede s. A. som pavelig Legat Samtalen i
Worms mellem Melanchton og Eck. Han var
en af Trient-Conciliets indflydelsesrigeste
Medlemmer. C.’s Hovedværk er De auctoritate s. s.
conciliorum (Venedig 1561), hvori han godtgør,
at et alm. Kirkemøde kun er ufejlbart i
Trossager, og at det kun har Ret til at afsætte en
Pave for falsk Lære. I sine øvrige Skr drøfter
han Pavens Autoritet, Katolikkers Ægteskab
med Protestanter, Simoni, Cølibat o. l.
L. M.
Campen, Jacob van, holl. Arkitekt og
Maler, f. i Haarlem 1595, d. paa sit Gods ved
Amersfoort 1657. Som ung studerede han i
Italien, stiftede vistnok personligt Bekendtskab
med Scamozzi og paavirkedes stærkt af
Palladios klassiske Stilretning. Som Maler har han
kun efterladt sig ganske faa Arbejder, og som
Arkitekt var han Teoretiker og Tegner, der
gerne overlod den praktiske Udførelse til
andre, men dog førte den nederlandske
Klassicisme til Sejr over den dekorativt legende
Renaissance og Barok, med hvilken C.’s
Koymans-Hus (Borgerskole) i Amsterdam 1631
betegner det første, afgørende Brud. Næsten
samtidig rejstes i Haag det smukke Mauritshuis,
beg. 1633, som udførtes af P. Post, men vistnok
efter C.’s Planer. Her er de klassiske Former
omsatte i den hjemlige Materialblanding med
Brudstensdetailler i Teglmure; C.’s Hovedværk,
det store 1648 begyndte Raadhus (nu Slot) i
Amsterdam, er derimod helt af Sandsten, tørt
og strengt selv i den store, rigt dekorerede
Borgersal.
C. A. J.
Campenhout [-hå^ut], Franz von, belg.
Musiker (1779—1848), var opr. Violinist, men
blev senere Sanger (Tenorist), i hvilken
Egenskab han høstede Bifald ikke blot i Bryssel,
men ogsaa i Paris. 1827 trak han sig tilbage
fra Scenen og virkede som Komponist af
Operaer, Kirke- og Instrumentalmusik, Sange m. m.
Det er særlig som Komponist af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
