- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
522

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Campbell - Bannerman, Henry, eng. Statsmand, (1836-1908) - Campbelliter - 1) Tilhængere af den skotske Præst John M'Leod Campbell - 2) en Gren af de amer. Baptister, kaldede Reformed Baptists og Reformers - Campbelltown, By i det sydvestlige Skotland, Grevskab Argyle, paa Østkysten af Halvøen Cantire - Campbelltown, lille By i Tasmanien med (1911) 459 Indb. - 2) Lille Havneplads paa Sydkysten af Ny Zeelands Sydø. - Campe (Boghandlerslægt), se Hoffmann & Campe. - Campe, Joachim Heinrich, tysk Skolemand og pædagogisk Forf., (1746-1818)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kreds. Allerede 1871—74 var han finansiel
Sekretær i Krigsministeriet og paa ny 1880—82,
blev derefter Sekretær i Admiralitetet og
1884—85 Oversekretær for Irland. Da Gladstone
1886 igen kom
til Roret og
optog Irlands
Selvstyre paa
sit Program,
sluttede C.-B.
sig straks
dertil, medens
mange andre
af Gladstone’s
Tilhængere
skilte sig fra
ham som
»Unionister«; han
blev nu
Krigsminister,
vistnok kun nogle
faa Maaneder,
samt paa ny
Aug. 1892. Den
strenge Sparsommelighed, han i denne Stilling
gennemførte, fremkaldte den Misbilligelse fra
Underhuset, som Brodrick foreslog, og som
medførte Ministeriets Fald Juli 1895. Han
ønskede nu at blive Underhusets Formand,
hvortil han syntes særlig skikket, men hans Parti
mente ikke at kunne undvære hans
Arbejdskraft, og han maatte bøje sig herfor. Han blev
1896 Medlem af den Kommission, som skulde
undersøge Dr. Jameson’s Indfald i Transvaal,
og da Vernon Harcourt Febr 1899 opgav sin
Stilling som det liberale Partis Fører, valgtes
C.-B. dertil. Under Krigen mod Boererne var
han en udpræget Modstander af Regeringens
Færd og klagede bittert over dens barbariske
Krigsførelse, men skød derved de liberale
»Imperialister« fra sig — og ud af Partiet — og
medførte det store Nederlag ved Valgene til
Underhuset 1901. Alligevel fortsatte han
ufortrøden Kampen, særlig mod Balfour’s ny
Skolelov, og da Chamberlain 1903 rejste
Spørgsmaalet om en ny Toldbeskyttelse for
at knytte Kolonierne og Moderlandet sammen,
forstod han at knytte alle oppositionelle
Grupper om sig til Kamp for Frihandelens Sag.
Decbr 1905 blev han Førsteminister, og
Valgene n. A. gav ham en stor Sejr, større end
det liberale Parti havde haft siden 1832. Da
han alligevel ikke var i Stand til at
gennemføre fl. vigtige Led af sit Program p. Gr. a.
Overhusets Modstand, greb han 1906 til samme
Middel, som Gladstone havde forsøgt 1893,
nemlig at vække en Kamp mod Overhuset som
ligestillet Led af Lovgivningsmagten, en Kamp, som
hans Eftermand Asquith senere med bedre
Held optog. Sygdom tvang ham nemlig, April
1908, til at række sig tilbage fra Statens
Styrelse, og han døde et Par Uger efter.
E. E.

illustration placeholder
Campbell-Bannerman.


Campbelliter [eng. ↱kämbə£a^its] kaldes 1)
Tilhængere af den skotske Præst John M’Leod
Campbell, der 1830 blev fordømt af den
skotske Kirke, fordi han lærte Frelsens
Almindelighed og Guds uendelige Kærlighed, for
hvilken ingen Forudbestemmelse kunde sætte nogen
Grænse. 2) en Gren af de amer. Baptister,
kaldede Reformed Baptists og Reformers, som
dannedes 1810 af den presbyterianske Præst,
Thomas Campbell, der udvandrede fra Irland til
Nordamerika i Beg. af 19. Aarh., og hans Søn,
Alexander C. Formaalet var at samle alle
Kristne til Enhed ved at kaste Dogmer og
Konfessioner over Bord, men C. kunde ikke selv
bevare Enheden; fra første Færd splittedes de i
forsk. Partier. C. har samme Standpunkt som
Independenterne med Tillæg af Daab ved
Neddykkelse.
L. M.

Campbelltown [↱kämbə£ta^un ell. ↱kämə£tən],
By i det sydvestlige Skotland, Grevskab
Argyle, paa Østkysten af Halvøen Cantire, har
(1911) 9497 Indb., Sildefiskeri og store
Whiskybrænderier. C.-Bugten er en vigtig
Havneplads for Kysthandel og Fiskeri. I 6. og 7. Aarh.
var C. Hovedstad for det skotske Kongerige
Dalriada.
G. Ht.

Campbelltown [↱kämbə£ta^un ell. ↱kämə£tən],
lille By i Tasmanien med (1911) 459 Indb. 2)
Lille Havneplads paa Sydkysten af Ny
Zeelands Sydø.
M. V.

Campe (Boghandlerslægt), se Hoffmann &
Campe
.

Campe, Joachim Heinrich, tysk
Skolemand og pædagogisk Forf., f. 1746 i Deensen
i Hertugdømmet Braunschweig, d. 1818 i Byen
af s. N. C. studerede Teologi ved Univ. i
Halle, blev
1773 Feltpræst
og 1776 Præst
i Potsdam,
efter at han i et
Par Aar
havde været
Huslærer for
Brødrene
Wilhelm og
Alexander
Humboldt. Stærkt
grebet af
Basedow’s Tanker
om en Reform
af Opdragelsen
modtog han
beredvillig en
Opfordring til
at komme til
Dessau 1776 for at blive Lærer ved det
derværende Filantropin. P. Gr. a. Uenighed med
Basedow opgav han denne Virksomhed og
oprettede 1777 i Billwerder ved Hamburg en
Opdragelsesanstalt, som 1783 blev flyttet til
Trittau i Holsten. 1786 overlod han Anstalten
til Trapp og fulgte Hertugen af Braunschweigs
Indbydelse til at omordne Hertugdømmets
Skolevæsen. C. maatte dog snart opgive sine
Reformplaner p. Gr. a. den Modstand, han mødte hos
Gejstligheden og Stænderne. Han overtog
derpaa en Skoleboghandel og levede for øvrigt som
Forf. Det er ved denne sidste Virksomhed, han
har vundet sig et Navn. C. var en stor
Børneven og besad ikke ringe Evne til populær
Fremstilling. Men hans Tænkemaade var præget af
Aandløshed og Nyttesyge; betegnende er hans
Udtalelse om, at han satte Opfinderen af

illustration placeholder
J. H. Campe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free