Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 519 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Campanile (af campâna, Klokke), fritstaaende Klokketaarn ved Siden af en Kirke - Campanula L. (Klokke), Slægt af Klokkefam., en- ell. fleraarige Urter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men først i Ravenna og senere i Rom rejstes
der runde ell. firkantede Taarne ved Siden af
Kirkerne, og denne Skik holdt sig i
Middelalderens Italien. De berømteste C. staar ved
Domkirkerne i Pisa (det skæve Taarn, 52,2 m højt),
Firenze (84 m) og Venezia (S. Marco Taarnet,
98,6 m). I Mellem- og Nordeuropa
sammenkomponeredes Taarnene med selve
Kirkebygningerne, og egl. C. forekommer i ældre Tid næsten
aldrig N. f. Alperne.
C. A. J.

Campanile ved S. Lorenzo, Rom.

Campanula L. (Klokke), Slægt af
Klokkefam., en- ell. fleraarige Urter. Blomsterne (i
Klase) har klokkeformede, blaa, undertiden
hvide Kroner; Støvknapperne er fri. Hos da. og no.
Arter er Støvvejen tretallig; Frugtknuden har
3 Rum og den enkelte Griffel et tilsvarende
Antal Ar. Bestøvningen sker ved Insekters Hjælp;
Blomsterne er udprægede førsthannede. Støvet
fastholdes af Samle- (ell. Feje-)haar paa
Griffelens Spids, omkr. hvilken Støvknapperne er
tæt samlede; idet Griffelen vokser udefter, fejer
den Støvet ud, og først senere aabner Arrene
sig. Kapselen aabner sig med 3—5 smaa
Klapper; naar den er opret, sidder Klapperne
foroven; er den hængende, findes de ved dens
Grund. C. 230 Arter i den nordlige Halvkugles
tempererede Egne. Meget alm. i Norden er
C. rotundifolia L. (Rundbladet C.), der
ligesom C. latifolia L. (Bredbladet C.) har
en hængende, glat Kapsel. De nederste Blade
er hos begge nyre- ell. ægdannede, medens
Stængelbladene hos den første er lancet- ell.
liniedannede, helrandede, hos den anden
æglancet-dannede, dobbelt savtakkede; denne Art
er dobbelt saa stor som den første. Rundbladet
C. vokser langs Gærder, Veje og i Krat,
Bredbladet C. hist og her i Skove. Begge
blomstrer i Juli—Aug. Hos de 2 flg. Arter er
Kapselen ogsaa hængende, men haaret. C.
Trachelium L. (Nældebladet C.) har groft
takkede, stivhaarede Blade ligesom C.
rapunculoides L. (Ensidig C.), men har ingen Udløbere
som denne. Blomsterne sidder hos den første i
Klase med 2—3-blomstrede Grene, hos den
anden i en ensidig Klase. Nældebladet C. er alm.
i Danmark, sjælden i Norge og vokser mest i
Skove og Krat. Ensidig C. er ikke alm.; den
findes især omkr. beboede Steder. C.
persicifolia L. (Smalbladet C.) har
lancetdannede, smalle Blade, meget store og smukke
Blomster og opret Kapsel. Den vokser i begge
Lande især i Krat, paa Bakker o. l. St. og er
ej sjælden. C. glomerata L.
(Nøgleblomstret C.) har nøgleformet samlede Blomster
i de øvre Bladhjørner; den er dunhaaret og
har oprette Bægerflige. Vokser ved Gærder og
i Krat, hist og her i Danmark, sjælden i Norge.
Foruden de her nævnte vildtvoksende Arter
findes i de to Lande endnu fl., som er sjældne,
og som til Dels er forvildede fra Haver, hvor
de dyrkes ell. har været dyrkede som
Prydplanter. Om de øvrige Haveplanter af denne
Slægt se ndf.
A. M.

C.-Arter dyrkes for de smukke Blomsters
Skyld, dels paa Friland, dels i Koldhus. Paa
Friland dyrkes bl. a. flg: C. Speculum L.,
Sydeuropa, er enaarig, bliver 15—25 cm høj og har
violetblaa Blomster i Juni—Juli; der findes
Varieteter af denne med hvide og med større
Blomster end Stamformen. Frøet saas paa
Blivestedet i April-Maj, og Planterne udtyndes til
15—25 cm’s Afstand. C. Medium L., Sydeuropa,
enaarig med violetblaa Blomster; og der findes
Varieteter af denne i hvide og rosa Farver,
baade enkelte og dobbelte. Frøet saas i kold
Bænk i Juni, prikles og udplantes i
Aug.—Septbr. C. glomerata L., Varietet dahurica, 50 cm

Campanula persicifolia grandifl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>