Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cambridge, Adolphus Frederick, Hertug af, (1774-1850), eng. Prins - Cambridge, George William Frederick Charles, Hertug af, britisk Feltmarskal, (1819-1904) - Cambridgebugt, dyb, smal Fjord paa Australiens Nordkyst - Cambridge-Kalkun, se Kakuner. - Gambriels, Albert, fr. General, (1816-1892) - Cambrik, se Batist. - Cambrium, se kambrisk Formation. - Cambronne, Pierre Jacques Étienne, Greve, fr. General, (1770-1842) - Cambuslang, By i Skotland, Lanarkshire, ligger 7 km SØ. f. Glasgow - Cambusnethan, Camnethan, Bjergværksby i Skotland, Lanarkshire, ligger 7 km Ø. f. Hamilton ved Clyde - Camden, - 1) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger 37 km SSV. f. Trenton - 2) By i U. S. A., Stat Maine, 64 km SØ. f. Augusta ved Penobscott Bai - 3) By i U. S. A., Stat South Carolina, ligger ved Catawha - Camden, William, eng. Oldtidskender og Historiker,(1551-1623)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cambridge [↱keimbridз], George William
Frederick Charles, Hertug af, ovenn.’s
Søn, britisk Feltmarskal, f. 26. Marts 1819 i
London, men opdraget i Hannover, d. 1904.
Allerede 1828 fik han Oberstrang i den
hannoveranske og 1837 i den britiske Hær, men
begyndte sin milit. Løbebane fra neden af i
Hannover, som han forlod ved Kong Ernst
August’s Tronbestigelse og gik i eng. Tjeneste.
1850 fik han Hertugtitlen og blev 1852
Generalinspektør for det britiske Rytteri. Ved
Krim-Krigens Udbrud overtog han Ledelsen af 1.
Division i den til Krim bestemte Hær og
udviste ved Alma, Balaklava og Inkerman stort
personligt Mod. P. Gr. a. Sygdom maatte han
efter Slaget ved Inkerman forlade Hæren paa
Krim og vende tilbage til England. 1856
udnævntes han til Højstbefalende i England,
hvilken Stilling han beklædte i 39 Aar og udviste
en meget betydelig Virksomhed i reformatorisk
Retning. C., der 1862 var blevet Feltmarskal,
traadte 1895 ud af Tjenesten, men vedblev til
sin Død at være Generaladjutant hos
Dronningen.
B. P. B.
Cambridgebugt [↱keimbridз-] dyb, smal
Fjord paa Australiens Nordkyst. Ud for
Indløbet ligger La-crosse-, længere inde
Adolphus-Øen. Bredderne er for største Delen lavt
Sumpland. I den sydligste Vig udmunder Ord River.
Ved C. forstaar man endvidere undertiden hele
den store Havbugt mellem Cap Londonderry og
Cap Ford.
M. V.
Cambridge-Kalkun [↱keimbridз-], se
Kalkuner.
Cambriels [kã↱briæl], Albert, fr. General,
f. 11. Aug. 1816, d. 21. Jan. 1892, udnævntes 1836
til Underløjtnant og naaede under den ital. Krig
1859 Oberstrang. 1870 komanderede han 1.
Brigade i 12. Armékorps og saaredes ved Sedan.
Det lykkedes ham imidlertid at undvige fra
Fangenskabet, og da han atter stillede sig til
Raadighed for Regeringen, fik han Kommandoen
over et Østkorps paa c. 30000 Mand med den
Opgave at undsætte Strassburg og Toul. Efter
den uheldige Fægtning mod General Werder ved
Oignon maatte han af Hensyn til Stridigheder
med Garibaldi og p. Gr. a. Følgerne af sit
Saar nedlægge Kommandoen. Jan. 1871 sattes
han i Spidsen for 19. Armékorps; men Saaret
tvang ham allerede i Maanedens Slutning til
at opgive aktiv Tjeneste. 1875 ansattes han som
Kommandør for 10. Armékorps i Rennes,
forsattes 1879 til Besançon, hvor han s. A. traadte
ud af Tjenesten.
B. P. B.
Cambrik [eng. ↱keimbrik], se Batist.
Cambrium, se kambrisk Formation.
Cambronne [kã↱brån], Pierre Jacques
Étienne, Greve, fr. General, f. 26. Decbr
1770, d. 5. Marts 1842. Under Revolutionen
tjente han som Nationalgardist, traadte 1795 ind
i Liniehæren under Massena og udmærkede sig
i ganske særlig Grad 1799. Da Soldaterne efter
Latour d’Auvergne’s Død vilde tillægge C.
Prædikatet »Frankrigs første Grenader«, afslog han
dette med de Ord, at alle fr. Grenaderer
fortjente dette Æresprædikat. Han deltog i
Krigene 1806—13 og gik 1814 med Napoleon
til Elba som Chef for 400 Mand af den gl.
Garde, med hvilke han dannede Avantgarden
ved Napoleon’s Tilbagekomst til Frankrig. For
sin Troskab ophøjedes C. i Grevestanden, blev
Pair af Frankrig og Generalløjtnant. I Slaget
ved Waterloo førte han en Division af Garden,
i Spidsen for hvilken han efter en tapper
Modstand omringedes. Man har ved denne
Lejlighed tillagt ham de bekendte Ord La garde
meurt, elle ne se rend pas; men det er næppe
rimeligt, at han har anvendt disse, ej heller
andre Udtryk, som man har tillagt ham. Han
førtes i Fangenskab til England, rejste
imidlertid 1815 tilbage til Paris for at forsvare sig
mod en mod ham rettet Anklage og frikendtes
af en Krigsret 1816. Ludvig XVIII udnævnte
ham senere til Maréchal de Camp og 1820 til
Kommandant i Lille. 1824 nedlagde han
Kommandoen.
B. P. B.
Cambuslang [kämbəs↱£äŋ], By i Skotland,
Lanarkshire, ligger 7 km SØ. f. Glasgow, nær
ved Clyde og ved den caledoniske Jernbane.
C. har c. 15000 Indb., betydelige Kulminer,
Farverier og Teglværker.
G. Ht.
Cambusnethan [kämbəs↱neðən],
Camnethan, Bjergværksby i Skotland, Lanarkshire,
ligger 7 km Ø. f. Hamilton ved Clyde. C. har
store Kulminer og Jernværker og c. 2500 Indb.
G. Ht.
Camden [↱kämdən], 1) By i U. S. A., Stat
New Jersey, ligger 37 km SSV. f. Trenton ved
Delaware River lige over for Philadelphia.
(1910) 94538 Indb. C. er i Virkeligheden at
opfatte som en Forstad til Philadelphia, skønt
den ligger i en anden Stat. Den har betydelig
Industri og Handel og er Udgangspunktet for
fl. Banelinier. — 2) By i U. S. A., Stat Maine,
64 km SØ. f. Augusta ved Penobscott Bai. (1910)
3015 Indb. C. har Skibsbyggerier og
Kalkbrænderier. 3) By i U. S. A., Stat South Carolina,
ligger ved Catawha. (1910) 3569 Indb. C. har
et Arsenal. 16. Aug. 1780 sejrede her
Englændere over Amerikanere. 4) By i U. S. A., Stat
Arkansas, ligger 145 km SSV. f. Little Rock,
37 m o. H. paa højre Bred af Washita River.
(1910) 3995 Indb. C. udfører Bomuld ad Washita
River, der herfra er sejlbar med Undtagelse af
i Sommertiden.
H. P. S.
Camden [↱kämdən], William, eng.
Oldtidskender og Historiker, f. 2. Maj 1551 i
London, d. i Chiselhurst 9. Novbr. 1623, blev 1575
Lærer, 1593 Rektor ved Westminsterskolen i
London og fik 1597 Stillingen som en af
Dronning Elisabeth’s Vaabenkonger. Udrustet med
omsigtsfuld Forskerevne og en Jernflid gjorde
han sig højt fortjent af Studiet af sit Fædrelands
Fortid. Hans Hovedværk er: Britannia, sive
florentissimorum regnorum Angliæ, Scotiæ,
Hiberniæ et insularum adjacentium ex intima
antiquitate chorographica descriptio (med
Kobbere og Kort, 1586 o. oft., ogsaa ofte i eng.
Overs.). Desuden kan mærkes en Samling af
Brudstykker om de gl. Briters og Saksers
Sæder og Skikke (Remains of a greater work
concerning Britain [1605, paa ny udgivne af
C. society 1870]) og et Aarbogsværk om
Dronning Elisabeth (Annales rerum anglicarum et
hibernicarum regnante Elisabetha [1615—27,
bedste Udg. ved Th. Hearne, 1717, 3 Bd, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
