Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cambridge, forkortet Cambs, Shire i det østlige Mellemengland - Cambridge - 1) By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 65 km SØ. f. Annapolis - 2) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 122 km ØNØ. f. Columbus - Cambridge, se Boston. - Cambridge, Adolphus Frederick, Hertug af, (1774-1850), eng. Prins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egl. Styrende, der skal bo i C., er
Vicekansleren, som vælges paa 1 Aar og har fl. særlige
Embedsmænd ved sin Side. Den indre
Forvaltning beror hos særegne Comittees;
Finanserne styres af en Financial Board. De enkelte
Videnskaber repræsenteres af Særudvalg,
Special Boards of Studies (for Divinity, Law,
Medicine, Mathematical and Natural Sciences,
Biology and Geology, Oriental Languages, Classics
[klassisk Sprog og Arkæologi], Modern
Languages, History and Archæology, Geography,
Agriculture, Moral Sciences, Music, Education). Den
øverste Ledelse af Studierne beror hos General
Board of Studies, i hvilket de enkelte Fag hvert
har en Repræsentant. Til Univ. knytter sig 17
Kollegier, Colleges, der styres efter deres egne
Love, samt et Hostel (Privatanstalt), nemlig
Selwyn College, og 2 Colleges for Kvinder
Girton og Newham College (fra 1891 har Kvinder
faaet Adgang til Univ.’s Forelæsninger og
Eksaminer, men kan dog kun opnaa
Eksamensbeviser, ikke de dertil hørende Grader). Disse
Colleges, i hvilke Studenterne lever og studerer
under Opsyn og modtager en stor Del af deres
Undervisning, bestaar af Rektor, næsten altid
kaldet Master, de graduerede ell. Fellows (for
det meste delte i seniors og juniors),
Fellowcommoners (ældre Studenter, der har Lov til at
spise ved Fellows’ Bord), Bachelors (of Arts
etc.), Scholars (Stipendiater), Pensioners (de
Studenter, der har betalt for Kost og Logis,
og som udgør Flertallet af de Studerende) og
Sizars ɔ: de fattige Studenter, som betaler
mindre end de andre. Universitetsgraderne gives
efter overstaaet Eksamen, til hvilken Kandidaten
(Questioner) kun faar Adgang efter at have
tilbragt 3 ell. 4 Aar ved Univ. En stor Del af
Studenterne, de saakaldte Poll men (af πολλοί
ɔ: mange), underkaster sig de lettere Eksaminer
og faar derved Adgang til Titlen Bachelor of
Arts (B. A.), en højere Klasse, Honour men,
har vanskeligere Eksaminer (Tripos
Examination) at bestaa. Efter andre 3 Aars Forløb, som
man dog ikke behøver at tilbringe ved Univ.,
kan man uden ny Eksamen faa Titel af Master
of Arts (M. A.) ell. ved fremragende
videnskabelige Arbejder blive Doktor. Kun omtr.
Halvdelen af Studenterne bor i deres College; den
anden Halvdel og de, som ikke hører til noget
College, bor i Privathuse; 1914 havde Univ.
4420 Studenter. Lærerpersonalet bestaar (1915)
af 53 Prof., 14 ekstraordinære Prof. (Readers)
og 61 Docenter (University Lecturers). Univ.’s
Budget for 1913 beløb sig til 55852 £.
Kollegierne, som er stiftede ved kgl. ell. privat
Godgørenhed, er meget rige (deres samlede
Indtægt anslaas til over 343000 £ aarlig). Til Univ.
hører det 1722—30 opførte Senatshus,
Biblioteket, der er Englands ældste og trediestørste
(over 600000 Bd og 8000 Haandskrifter), det
smukke, 1816 stiftede Fitzwilliam Mus., bygget
i klassisk Stil og indbefattende Maleri- og
Skulptursamling samt Bibliotek, fl. a. Museer
(arkæol., etnolog., geol., zool. m. m.),
Observatoriet, bot. Have og Universitetstrykkeriet.
Bl. Kollegierne er Trinity, St Johns og Kings
College de smukkeste. Det første, stiftet 1546
af Henrik VIII, er det rigeste og har næst Univ.
det kostbareste Bibliotek; det har i det hele
over 3700 Medlemmer og tæller Mænd som
Bacon, Newton, Dryden og Byron bl. sine
Disciple; St Johns College (stiftet 1511) udmærker
sig ved sit ny, smukke Kapel; Kings College
(stiftet 1441) har i sit Kapel (1446—1515) en af
Englands skønneste got. Bygninger; Christs
College (stiftet 1505) tæller Milton bl. sine
Disciple. Det ældste er St Peters College
(Peterhouse) stiftet 1257, det yngste Downing College,
stiftet 1800. — Af de mange lærde Selskaber i
C. nævnes C. Philosophical Society, grundet
1819, som hvert 3. Aar uddeler Hopkins-Prisen
for den bedste mat. ell. fys. Afh. ell.
Opdagelse.
Af C.’s Kirker maa fremhæves den got.
Universitetskirke St Mary (opført 1478—1608) og
den 1120—40 opførte Hellige Gravs Kirke, der
skal skyldes Tempelherrerne og er en af de
4 eksisterende Rundkirker i England. — C. er
meget gl; Oldtidsfund viser, at der eksisterede
en By her i Romertiden (Camboritum), under
Angelsakserne kaldtes den efter Floden, som
dengang førte Navnet Granta,
Grantabridge. (Litt.: Willis og Clark, The
architectural history of the University and of the
Colleges of C. [Cambridge 1886, 3 Bd]; J. Bass
Mullinger, A History of the University of
C. [London 1873—1909, 3 Bd).
G. Ht.
Cambridge [↱keimbridз] 1) By i U. S. A.,
Stat Maryland, ligger 65 km SØ. f. Annapolis
ved en Forgrening af Chesapeake-Bugten. (1910)
6407 Indb. C. staar i Dampskibsforbindelse med
Baltimore og driver stor Handel med Fisk og
Østers. — 2) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger
122 km ØNØ. f. Columbus. (1910) 11327 Indb. C.
er Jernbanecentrum og driver betydelig
Industri.
H. P. S.
Cambridge [↱keimbridз], se Boston.
Cambridge [↱keimbridз],
Adolphus Frederick, Hertug af, (1774—1850), eng. Prins og
yngste Søn af Georg III, gjorde 1793 Tjeneste
paa Toget til Holland og blev her fr.
Krigsfange, men kort efter udløst. 1794 fik han sin
Hertugtitel, samt Sæde i Overhuset og hørte i
en Række Aar til den frisindede Opposition.
1803 blev han Chef for den hannoverske Hær,
men kunde intet udrette imod de indrykkende
fr. Tropper og vendte derfor tilbage til
England. 1816 blev han Statholder i Hannover,
gjorde sig meget yndet ved sin Mildhed og fik
1819 den gl. Landdag genoprettet. Efter
Urolighederne Jan. 1831 blev han forfremmet til
»Vicekonge« med udvidet Myndighed og
gennemførte 1833 en ny frisindet Forfatning, der
senere omstødtes af hans ældre Broder, Kong
Ernst August. Da denne 1837 arvede Hannover
ved Vilhelm IV’s Død, vendte C. tilbage til
England. Siden 1818 var han gift med
Landgrevinde Augusta af Hessen-Kassel (1797—1889), og
havde en Søn, den nedennævnte Georg af C.,
samt to Døtre; den ældste Augusta (f. 1822)
ægtede 1843 Storhertug Frederik Vilhelm af
Mecklenburg Strelitz (Enke 1904), den yngste Mary
Adelaide (1833—97) ægtede 1866 Hertug Frants
af Teck og blev Moder til den nuv. eng.
Dronning.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
