Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calvin, Jean, fr. Reformator, (1509-1564) - Calvi Risorta, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger 25 km NNV. f. Caserta - Calvisius (Kalwitz), Sethus, tysk Komponist og Musikforf. (1556-1615) - Calvo, Carlos, argentinsk Retslærd, (1822-1906) - Calwer, Richard, tysk Socialøkonom, (1868- ) - calx (lat.), d. s. s. Hæl. - Calycanthaceæ, tokimbladede og frikronede Planter af de Flerfoldfrugtedes Orden, Buske med firkantede Grene - Calycanthus L., Slægt af Calycanthaceer med Familiens Præg - Calyces, se Nyre. - Calyptra, se Mosser. - Calystegia R. Br., Slægt af Convolvulaceer, fleraarige, slyngende ell. nedliggende og oftest glatte Urter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[1899—1910]; A. Lang, »J. C.« [1909]; H.
Holmquist, »Luther, Loyola, C. i deras
reformatariska Genesis« [Lund 1912]).
A. Th. J.
Calvi Risorta [-↱sårta], By i Syditalien, Prov.
Caserta, ligger 25 km NNV. f. Caserta i en
usund og for Jordskælv stærkt udsat Egn. (1911)
3133 Indb. C. R. har en gl Domkirke samt
Ruiner af et Amfiteater og et Merkurtempel fra det
gl. Cales, der var berømt for sine Vinbjerge.
H. P. S.
Calvisius (Kalwitz), Sethus, tysk
Komponist og Musikforf. (1556—1615). Efter at have
studeret ved Univ. i Helmstedt og Leipzig blev
han 1580 Musikdirektør ved Paulinerkirken i
Leipzig, 1582 Kantor i Schulpforta og 1594
Kantor ved Thomasskolen i Leipzig. C., der tillige
nød Anseelse som Matematiker og Forf. af
kalendariske Skr, modtog senere Tilbud om
forsk. Professorater, i Frankfurt a. d. O. og i
Wittenberg, men foretrak sin Stilling som
Thomaskantor. Hans Kompositioner udmærker sig
ved stilfuld og kyndig Teknik, særlig hans
Harmonia cantionum ecclesiasticarum 4 voc.
(udkom i 5 Oplag 1596—1622). Mest kendt er dog
C. som Musikforf. ved en Rk. Skr (udkommet
1592—1612), der behandler hist. og teoretiske
Emner, saavel som alm. Musiklære.
A. H.
Calvo [↱kalwå], Carlos, argentinsk
Retslærd, f. i Montevideo 26. Febr 1822, d. i Paris
3. Maj 1906. opdroges i Buenos Ayres, 1852
Vicekonsul, senere Generalkonsul og Chargé
d’affaires i Montevideo. Hans Forretningsdygtighed
og omfattende folkeretlige Kundskaber toges i
Brug af den argentinske Regering, bl. a. ved
særlige Sendelser til Frankrig og England
1860—64. Delegeret ved den geografiske Kongres i
Paris 1875, ved Postkongressen smst. 1878 m.
m., Sendemand 1883 i Berlin, 1889 i Petrograd,
1890 i Wien, 1899 i Paris. Medstifter af Institut
de droit international, virksom ved Udformningen
af Drago-Doktrinen. C. indtraadte i den
folkeretlige Litt. med en Oversættelse af Henry
Wheaton’s The history of the law of nations
(1862) og udsendte derefter det kæmpemæssige
Værk Recueil complet de traités, conventions,
capitulations, armistices et autres actes
diplomatiques de tous les États de l’Amérique latine,
compris entre le golfe de Mexique et le cap de
Horn, depuis l’année 1493 jusqu’à nos jours
(I—XX, 1862—92, ogsaa med sp. Tekst), Annales
historiques de la révolution de l’Amérique
latine, accompagnées de documents à l’appui, de
l’année 1808 jusqu’à la reconnaissance par les
États européens de l’indépendance de ce vaste
continent (I—V, 1864—67, ogsaa paa Spansk),
El derecho international teorico y practico de
Europa y America (I—II, 1868), der i sin
franske Iklædning (4. Udgave, I—V, 1887—89) er
blevet et af Nutidens mest benyttede folkeretlige
Værker, vel mere en værdifuld Materialesamling
og Sammenfatning af tidligere Læresætninger
end et originalt og selvstændigt Arbejde. Af
stor Vigtighed er ogsaa C.’s Manuel de droit
international public et privé (1881, 3. Udgave
1892), og de indholdsrige Dictionnaire de droit
international public et privé (I—II, 1885) og
Dictionnaire manuel de diplomatie et de droit
international public et privé (1885). (Litt.:
Manuel de Peralta i Annuaire de
l’Institut de droit international, XXI [1907], S.
486—91]).
Fz. D.
Calwer [↱kalvər], Richard, tysk
Socialøkonom, f. 21. Jan. 1868 i Esslingen, studerede
først Teologi, dernæst Socialøkonomi og
Statsvidenskaber, var 1891—95 knyttet til forsk.
socialdemokratiske Tidsskr, 1898—1903 Medlem af
Rigsdagen, hvor han hørte til den
revisionistiske Retning af Socialdemokratiet, men med
stadig mere udpræget kritisk Holdning til dette,
indtil han 1908 udtraadte ogsaa formelt af
Partiet. C. har grundlagt og udg. en Række
udmærket vel redigerede Maanedsskrifter og Annaler
over Samtidens økonomiske Liv i statistisk og
handelspolitisk Belysning: »Wirtschaftliche
Korrespondenz« (1902 flg.),
»Arbeitsmarkt-Korrespondenz« (1907 flg.), »Die Konjunktur« (1908
flg..), »Das Wirtschaftsjahr« (1903—10), fortsat
som »Jahrbuch der Weltwirtschaft« (1911 flg.);
af Monografier har han desuden bl. a. skrevet:
»Einführung in den Sozialismus« (1896, svensk
Overs. 1907), »Arbeitsmarkt und
Arbeitsnachweis« (1899), »Einführung in die Weltwirtschaft«
(1906), »Kartelle und Trusts« (1906), »Der
Handel« (1907) og en grundig kritisk
Gennemgaaelse af »Das sozialdemiokratische Programm«
(1914).
K. V. H.
calx (lat.), d. s. s. Hæl.
Calycanthaceæ, tokimbladede og frikronede
Planter af de Flerfoldfrugtedes Orden, Buske
med firkantede Grene og modsatte samt udelte
Blade uden Akselblade. Blomsterne, som er
omkringsædige, har talrige skruestillede,
kronbladagtige Blosterblade og Støvdragere; de c. 20
Støvveje omsluttes af det flaske- ell.
krukkeformede Underbæger, som ogsaa senere
indeholder Nødderne.
A. M.
Calycanthus L., Slægt af Calycanthaceer
med Familiens Præg. 4 Arter, hvoraf de tre er
nordamerikanske, der udmærker sig ved at
mangle Knopskæl og ved at have et brunrødt
Bloster; derimellem C. florida L., som stammer
fra de sydligere forenede Stater og har meget
vellugtende Blomster; Barken har med.
Anvendelse. C. præcox L. ((Japan) har Knopskæl;
Blomsterne, der kommer frem før Løvet, har
ydre gullighvide Blade, indre purpurfarvede.
A. M.
C. dyrkes paa Friland. C. florida L.,
Nordamerika, udmærker sig ved den fine, om
Kvæder mindende Vellugt, som Blomsterne afgiver
navnlig henimod Aften, og naar Afblomstringen
nærmer sig. Bladene er ægdannede, Væksten
noget udspærret, og Blomsterne mørkebrune,
men ikke meget iøjnefaldende. C. occidentalis
Hook. & Arn., Nordamerika, har større, mere
spidse Blade, Blomsterne har kun svag Lugt.
C. formeres ved Aflæggere og Rodskud.
L. H.
Calyces, se Nyre.
Calyptra, se Mosser.
Calystegia R. Br., Slægt af Convolvulaceer,
fleraarige, slyngende ell. nedliggende og oftest
glatte Urter med store tragtformede og enlige
Blomster. Fra Snærle adskiller den sig ved de
to meget store og blivende Forblade og kun et
enkelt Rum i Frugtknuden ell. et ufuldstændig
tvedelt; de to Slægter slaas af nogle sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
