Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C er det tredie Bogstav i det lat. Alfabet - C. Forkortelse for centime, cent m. m. - C. (ell. ca.), Forkortelse for circa (lat.), omtrent. - Ca er det kern. Tegn for Kalcium. - Caacatí, By i den argentinske Republik, Prov. Corrientes - Cab, se Kabriolet. - Cabagan, C. nuevo, By paa Filippinerne, ligger i Prov. Isabela paa Øen Luzon 320 km NNØ. f. Manila - Caballero, Fermin Auguste, sp. Statsmand og Forf., (1800-1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

C

C er det tredie Bogstav i det lat. Alfabet. Det
er opr. samme Tegn som gr. Γ; idet Romerne
allerede paa de ældste Indskrifters Tid opgav
den regelmæssige Brug af K, brugte de C baade
som Tegn for k- og g-Lyden; for den
sidstnævnte Lyd dannede de senere Tegnet G ved en lille
Ændring af C; kun i Forkortelserne C (= Gaius)
og CN (= Gnæus) beholdt C den gl. Bet. g; men
i alle andre Tilfælde betegnede C hele Oldtiden
igennem kun Lyden k (Cicero altsaa udtalt
Kikero, Censor = Kensor). I de fleste
nyeuropæiske Sprog bruges c derimod med forsk.
Lydværdi, idet det som oftest betegner [k] foran
Konsonanter og Bagtungevokaler (a, o, u o. s. v.),
medens det foran Fortungevokalerne (i, e o. s. v.)
betegner [t∫], [ts], [s] o. desl. (se
Assibilation); kun i nogle slav. Sprog som Tschechisk
og Polsk) og i Magy. betegner c altid [ts]:
polsk Skrzynecki = [sk∫i↱nætski].

Som Tegn for Lyden k anvendes i de
romanske Sprog saa godt som udelukkende c; medens
de germanske Sprog med Undtagelse af Engelsk
kun bruger c i Forbindelserne ck og ch samt i
Fremmedord.

For de nordiske Sprogs Vedk. anvendtes i
Middelalderen c og k afvekslende uden fast
Regel; navnlig i Forbindelsen ck og foran t vedblev
man at bruge c til op i 18. Aarh. (dansk tacke,
Mact); i Svensk bruges ck endnu i St f. kk;
men i øvrigt er nu Brugen af c i de nord. Sprog
indskrænket til Fremmedord.

Af c er der i de europ. Sprog dannet forsk.
afledte Tegn: ç (i Fransk og Portugisisk) = [s]
foran Bagtungevokalerne; č (i Tschechisk = [t∫],
ć (i Polsk) = »mouilleret« t.
V. D.

Som rom. Taltegn betyder C. centum = 100.
Som Forkortelse staar det i Alm. for Gaius, paa
rom. Indskr endvidere for Claudius, Cæsar,
Consul, Calendæ m. fl. — Ved
naturvidenskabelige Navne er C. = G. Cuvier. — I Kemien
er C Tegnet for Kulstof (Carboneum), ved
Temperaturangivelser for Celsius.

I Musikken er C (ital. do, fr. ut) Navnet paa
det første Trin i den diatoniske Skala og gælder
nu som Udgangspunkt og Grundvold for hele det
moderne Tonesystem. I den gregorianske Skala
var c det tredie Trin. Siden Opfindelsen af
Nodelinierne benyttes c ogsaa som Nøgle (s. d.), idet
det, henh. som Sopran-, Alt- og Tenornøgle,
betegner den Linie, paa hvilken det var anbragt,
som Pladsen for [enstrøget] c’. Tegnet for
C-Nøglen har i Tidernes Løb antaget Formen

. Anvendt som rytmisk Fortegn
betegner

4/4 Takt, og med en Streg igennem

(fr. c. barré) 2/2 eller Allabreve-Takt
(se alla breve).

Som Forkortelse kan C betyde: 1) cantus, f.
Eks. c. f. = cantus firmus, C 1. C 2, (i gl
Stemmebøger) = første og anden Stemme
(Discantus, Sopran) i firstemmig Sats; 2) con (med),
L Eks, c. b. = col basso (med Bassen), C 8va =
coll’ ottava (med Oktaven); 3) capo, d. c. = da
capo (forfra).
S. L.

c. Forkortelse for centime, cent m. m.

c. (ell. ca.), Forkortelse for circa (lat.),
omtrent.

Ca er det kem. Tegn for Kalcium.

Caacati [kaaka↱ti], By i den argentinske
Republik, Prov. Corrientes, mellem Søerne
Maloya og Ibera, med c. 10000 Indb.

Cab [käb], se Kabriolet.

Cabagan [-↱gan?], C. nuevo, By paa
Filippinerne, ligger i Prov. Isabela paa Øen Luzon
320 km NNØ. f. Manila ved C.-Floden, der er
Tilløb til Rio Grande de Cagayon. C. 11000
Indb.
H. P. S.

Caballero [kawa↱l_jær_å], Fermin Auguste,
sp. Statsmand og Forf., f. 7. Juli 1800 i Barajas
de Melo, d. 17. Juni 1876 i Madrid. Han blev
abogado, d. v. s. tog sin jur. Embedseksamen
1823, men kom først frem i Embedsstillinger
noget senere, efter Ferdinand VII’s Død, p. Gr.
a. sine liberale Anskuelser. Fra 1834 var han
Cortes-deputeret og støttede de Liberale under
Mendizábal’s Ledelse; selv blev han to Gange
Ministro de la Gobernación (Indenrigsminister).
Hans Forfattervirksomhed omfatter især
Statistik og Geografi. Mærkes maa: Diccionario
geográfico administrativo de la monarquia española
(1844), det velskrevne Memoria sobre el fomento
de la población rural (1863); Conquenses ilustres
(4 Bd, 1868—75. Biografier af bekendte
Personer, fødte i Cuenca, fra hvilken Prov. C. var);
til Cervantes-Litt. har han bidraget ved La
pericia geográfica de Cervantes (1840). Et Aar

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0508.html

		Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 462 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|