- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
461

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böttiger, Carl Vilhelm, sv. Digter, Litteraturhistoriker og Sprogmand (1807-78) - Böttiger, Johan Fredrik, sv. Kunstkender, (1853- ) - Böttiger, Karl August, tysk Arkæolog, (1760-1835) - Böttiger, Karl Wilhelm, tysk Historiker, (1790-1862) - Bøtø Nor (1329: Stavrby Nor), Indsø ell. Rester af en smal, meget lavvandet Sø fra S. til N. paa Falsters Sydspids - Bøverdalen, en trang Fjelddal, som fra Lom Kirke ved Ottavand skærer sig S. over ind i Jotunheimen - Bøvlingbjerg (»Bjerget«), Landsby i det vestlige Nørrejylland, c. 13 km SV. f. Lemvig - Bözberg, et Pas i Jurabjergene, det schweiziske Kanton Aargau - Böök, Martin Fredrik, sv. Litteraturhistoriker og litt. Kritiker, (1883- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mindeskr over N. v. Rosenstein, Kellgren og
Stagnelius; mest kendt er hans Biografi af
Tegnér, der staar som Indledning til dennes
samlede Værker. Desuden har hans Virksomhed
som Universitetslærer været af ikke ringe Bet.
særlig for Studiet af de romanske Sprog. Hans
samlede Skr er udg. i 6 Bd 1856—81; et Udvalg
af hans Skr, »Valda skrifter« (1881), indledes
med en Biografi af ham ved Elof Tegnér.
I. F.-H.

Böttiger, Johan Fredrik, sv.
Kunstkender, f. 25. Marts 1853. Student 1873, Dr. phil.
1880. Efter nogle Aars Tjeneste som Sekretær
ved Nationalmuseets Kunstafdeling blev han
1885 Intendant for Oscar II’s Kunstsamlinger,
desuden 1892 Slotsarkivar, 1904 »Første
Hofintendant« og 1907 Overintendant. Blandt de
kgl. Samlinger har B. særlig nedlagt stor Omhu
paa de mange kostbare Tapeter. Af B.’s mange
kunsthist. Arbejder kan nævnes »Hedvig
Eleonoras Drottningholm« (1889 og 1897),
Pragtværket »Svenska statens samling af väfda tapeter«
(3 Bd 1894—98), »Konstsamlingarna på de
svenska k. slotten« (1897—1901).
A. M. D.

Böttiger, Karl August, tysk Arkæolog, f.
8. Juni 1760 i Reichenbach, d. 17. Novbr 1835.
Fra 1791 var B. Rektor for Gymnasiet i Weimar,
hvor han tog Del i det bevægede aandelige Liv,
udgav litterære Tidsskr og selv skrev mange
kritiske og litterære Artikler. Efterhaanden
indvikledes B. i forsk. Stridigheder og Rivninger,
som gjorde ham ked af Opholdet i Weimar.
1804 blev han forflyttet til Dresden, hvor han i
en lang Aarrække (fra 1814) var Direktør for
Antiksamlingen og holdt Forelæsninger over
klassisk Arkæologi. B. var meget belæst og skrev
meget let. I et stort Antal Afh., der til Dels
udkom i Tidsskr og Skoleprogrammer, har han
behandlet en Mængde filologiske og arkæologiske
Emner. Hans Arbejder er dog nu forældede og
læses ikke synderlig mere. Som de vigtigste kan
nævnes: »Sabina oder Morgenscenen im
Putzzimmer einer vornehmen Römerin« (1806);
»Amalthea oder Museum der Kunstmythologie«
(3 Bd, 1820—25); »Ideen zur Kunstmythologie«
(I 1826, II 1836). Efter B.’s Død blev hans
»Kleine Schriften« udg. ved Sillig i 3 Bd,
1837—38 (heri en Liste over alle B.’s Afh.).
C. B.

Böttiger, Karl Wilhelm, tysk Historiker,
ovenn.’s Søn (1790—1862), har skrevet »Geschichte
des Kurstaats und Königreichs Sachsen« (1836,
2. Opl. ved Flathe, 1865—70, 2 Bd).
Kr. E.

Bøtø Nor (1329: Stavrby Nor), Indsø ell.
Rester af en smal, langstrakt, meget lavvandet
Sø, der strækker sig fra S. til N. paa Falsters
Sydspids (Væggerløse Sogn, Sønder-Falster
Herred). Tidligere har B. været en 16 km lang og
henved 1300 m bred Bugt, der trængte ind paa
Falsters Sydøstkyst fra Østersøen, hvorfra den
skiltes ved en smal Landstrimmel ell. Ø Bøtø
(opr. delt i Langø mod N., det egl. Bøtø i
Midten og Bøtø Fang mod S.), da der baade var et
nordligt og sydligt Indløb til Bugten. Men
efterhaanden blev Øen landfast med det øvrige
Falster, idet det nordlige Indløb tilsandede, og
Bugten forandredes til en Strandsø; ogsaa det
sydlige Tilløb var meget smalt og havde
Tilbøjelighed til at sande til, saaledes at Søen ved det
stærke Tilløb fra det omliggende Land ofte gik
over sine Bredder og skadede de omliggende
Jorder. Man havde derfor allerede tidligere
tænkt paa at inddæmme og udtørre den; men
først fra 1860 er der taget fat paa Arbejdet
ved Dannelsen af Aktieselskabet til B.’s
Udtørring. Der dannedes et nyt Udløb paa Vestsiden
af Falster N. f. Landsbyen Marrebæk, Indløbet
fra Østersøen blev lukket, og der byggedes
Dæmninger for at beskytte den mod Oversvømmelser
fra Havet. Vel gjorde den store Stormflod 13.
Novbr 1872 betydeligt Afbræk i Arbejdet, idet
Dæmningerne gennembrødes, og Arealet atter
oversvømmedes; men det skrider siden den Tid
stadig fremad, og store Arealer er
indvundne (c. 2400 ha), saa at Søen nu kun er c.
500 ha.
H. W.

Bøverdalen, en trang Fjelddal, som fra Lom
Kirke ved Ottavand skærer sig S. over ind i
Jotunheimen; ved B.-Kirken deler Dalen
sig i to, Lejrdalen i SV. og Visdalen i
SØ., hvilke mellem sig indeslutter Norges
højeste Fjeld, Galdhøpiggen.
(J. F. W. H.). M. H.

BøvlingbjergBjerget«), Landsby i det
vestlige Nørrejylland, Bøvling Sogn, Skodborg
Herred, Ringkøbing Amt, c. 13 km SV. f.
Lemvig, med Valgmenighedskirke og Præstebolig,
Skole, Friskole, Missionshus, Forsamlingshus.
Sygehus, Apotek, Sparekasse, Andelsmejeri m.
m., havde 1. Febr 1911 83 Gaarde og Huse og
376 Indb. (1906: 325).
H. W.

Bözberg [↱bö.tsbærk], et Pas i Jurabjergene,
det schweiziske Kanton Aargau, 574 m højt,
over hvilket Vejen fører fra Basel til Zürich;
siden 1875 gaar der ogsaa en Jernbane over det
med en 2,5 km lang Tunnel.
G. Ht.

Böök [bø.k], Martin Fredrik, sv.
Litteraturhistoriker og litt. Kritiker, f. 12. Maj 1883.
Dr. phil., Docent i Litteraturhist. ved Lunds
Univ. 1907. Har skrevet: »Romanens och
prosaberättelsens historia i Sverige intill 1809«
(Disputats 1907), »Stridsmän och sångare, svenska
essayer« (1910), »Studier och ströftåg i dikten
och historien« (1911), »Studier i Stagnelii
ungdomslyrik« (1911), »Svenska studier i
litteraturvetenskap« (1913). Endvidere to Samlinger
»Essayer och kritiker« (1913 og 1915). Har udg.
»E. J. Stagnelii’s samlade Skrifter med
kommentar og noter«, og har desuden skrevet
talrige Artikler i Blade og Tidsskrifter, ogsaa i
danske.
I. F.-H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free