Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børnesprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldt fortroligt med Afgrænsningen af Ord som
»Fader«, »Jord«, »Konge« og endnu mere af
abstrakte Ord. — Man har tit forsøgt at tælle
Børns Ordforraad til forsk. Perioder; men
selv bortset fra det vanskelige ell. umulige i
at blive enige om, hvad man forstaar ved
»samme Ord«, har disse Tællinger ringe Værdi. Ny
Oplevelser, f. Eks. paa en Rejse, kan tit paa kort
Tid berige Barnets Verden med en hel Mængde
ny Begreber i kort Tid, og samtidig glemmes
maaske mange Ord, det tidligere havde rig
Lejlighed til at bruge og huske. Selv efter
Barnealderen udvider man (om end naturligvis i
aftagende Grad) sit Ordforraad.
Grammatik. Ordene høres og læres ikke
blot isolerede, men i Sætningsforbindelser, og idet
Barnet efterligner hele Ordgrupper, faar det
efterhaanden fat paa Ordenes forsk. Bøjning og
Føjning. Det faar ikke direkte Belæring om, at
Flertal til Haand hedder Hænder, men hører
meget hyppigt begge disse Former i Forbindelser,
der ingen Tvivl efterlader om deres indbyrdes
Forhold, og samtidig høres Finger — Fingre,
Arm — Arme, Fod — Fødder o. s. v. Men nogle
af disse Dannelser er lettere end andre, og det
er bekendt, at Børn længe er tilbøjelige til at
bøje en Mængde Ord regelmæssigt, d. v. s. efter
Analogi af de talrigste Grupper, saaledes naar
de siger to More for Mødre, langere for
længere, leede, drikkede, spisede, radbede for lo,
drak, spiste, raabte o. s. v. Af og til skabes der
dog ogsaa »uregelmæssige« Former ved
Analogi, som hun syng, for sang, jeg stuk mig, for
stak, o. l. — Nogle af de Ord, der volder de
Smaa størst Bryderi, er Pronomenerne, hvad
der ikke kan undre, da deres Former er meget
uregelmæssige, og deres Anvendelse skifter fra
Øjeblik til Øjeblik efter, hvem den Talende er.
Det falder derfor Barnet til en Beg. naturligere
at bruge sit eget Navn i St f. jeg og »Mor« ell.
»Anna« i St f. du. Ikke sjældent forekommer
det, at den Lille, der stadig tiltales med du,
opfatter det som en Variant af sit Navn, og
derfor bruger det i St f. jeg; hyppigt forbindes
dette med en Tilbøjelighed til omvendt Ordstilling,
saa at »kan du bære det« staar for »jeg kan
bære det«. Men efterhaanden forsvinder denne
lige saa vel som andre Afvigelser fra de
Voksnes Sprogbrug. (Litt.: D. F. Eschricht,
»Folkelige Foredrag« [Kbhvn 1855]; G.
Forchhammer, »Sikre Meddelelsesmidler i
Døvstummeundervisningen« [Kbhvn 1903]; O.
Jespersen, »Nutidssprog hos Børn og Voksne«
[Kbhvn 1916]; V. Rasmussen, »Barnets sjælelige
Udvikling« [Kbhvn 1913]; W. Preyer, »Die
Seele des Kindes« 6. Opl. [Leipzig 1905]; J.
Sully, Studies of Childhood [London 1896]; E. F.
W. Meumann, »Die Sprache des Kindes«
[Zürich 1903]; C. og W. Stern, »Die
Kindersprache« [Leipzig 1907] med udførlig
Bibliografi).
O. Jsp.
Børnesygdomme kaldes i Alm. en Del akutte
Infektionssygdomme (Mæslinger,
Skarlagensfeber, Kopper, Skaalkopper, Kighoste o. fl.), som
hyppigst angriber Børn og i Reglen kun
Voksne, for saa vidt de ikke allerede har overstaaet
dem,, idet disse Sygdomme kun undtagelsesvis
angriber det samme Individ mere end een Gang.
P. Gr. a. deres store Smitsomhed kan Børn for
de flestes Vedk. kun sjælden undgaa dem, men
Modtageligheden hos Voksne er dog ofte stor.
Under den Epidemi af Mæslinger, som i sin Tid
iagttoges af Panum paa Færøerne, hvor der
ikke i 65 Aar havde været Mæslinger, blev
successivt næsten alle Individer under 65 Aar
angrebne deraf. Disse Sygdomme er derfor kun
i uegentlig Forstand B., lige saa lidt som det er
en Nødvendighed, at Børn skal gennemgaa dem.
Findes der ingen Lejlighed til Smitte, gaar
Børnene fri derfor, men er da altid senere
udsatte for Infektion, naar Anledning gives. Det
samme gælder om andre Sygdomme, som
fortrinsvis angriber Børn, men ikke skaaner
Voksne, f. Eks. Difteri, Strubehoste (Croup). I
Modsætning til disse gives der enkelte Sygdomme,
som iflg. Sagens Natur kun kan findes hos Børn,
f. Eks. Sygdomme, udgaaende fra Navlen, eng.
Syge (Rakitis). I øvrigt kan de fleste
Sygdomme, som findes hos Voksne, ogsaa angribe Børn,
men faar ofte et særegent Præg. I Nutiden
udgør derfor Læren om Sygdommene hos Børn
en særlig Del af Lægevidenskaben (Pædiatri),
og B. behandles fordelagtigst i særlige
Hospitaler (se Børnehospital). Ved det
kjøbenhavnske Univ. findes, som ved de fleste
andre større Univ., Lærerpladser i Pædiatri, som
beklædes af Overlægerne ved Dronning Louise’s
Børnehospital og Rigshospitalets Børneafdeling.
(A. F.). H. I. B.
Børresen, Christian Ludvig, dansk
Præst og Skolemand, f. paa Ovrø 25 Jan. 1799,
d. i Købelev 20. Septbr 1867. B. blev cand. theol.
1825 og var fra 1828 Sognepræst paa forsk.
Steder, fra 1854 i Købelev paa Lolland. B.
interesserede sig levende for Folkeoplysning og især
for Almueskolevæsenet. 1841 vandt han det
norske Videnskabers Selskabs mindre Guldmedaille
for Besvarelsen af en Prisopgave om
Almenoplysnings Indflydelse paa Moralitet og Velvære.
Med Understøttelse af
Landhusholdningsselskabet udgav han 1836—54 Ugebladet »Den
danske Bondeven« som Læsning for Menigmand. B.
skrev fl. Skolebøger og deltog ivrig i
Forhandlingerne om en bedre Ordning af Folkeskolen;
han indgav Petitioner til Stænderne, redigerede
i Forening med F. Frølund et Maanedsskrift for
Lærere og skrev fl. Afh. og Pjecer om Skolens
Reform. I disse viste han et sundt pædagogisk
Blik paa Undervisningen og gjorde sig til
Talsmand for at indskrænke Skoletvangen og
henlægge en større Del af Undervisningen til
Hjemmene. Heri mødtes han med den grundtvigske
Retning, af hvilken han i kirkelig Henseende
var en Modstander, og blev en Forløber for de
Skolemænd og Politikere, som senere har
krævet, at Undervisningen overvejende skal lægges
i Forældrenes Hænder.
(J. L.). Fr. Th.
Børresen, Hakon, dansk Komponist, f. 2.
Juni 1876 i Kjøbenhavn, studerede Komposition
hos Johan Svendsen. Han debuterede som
Komponist 1901 med en Symfoni for Orkester,
fremført af Johan Svendsen, et Debutarbejde, der i
mærkelig Grad var præget af sikkert
Herredømme over baade kompositorisk og orkestral
Teknik. 1902 rejste han paa det Anckerske
Legat i Tyskland og Frankrig. Senere Arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
