Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børn (jur.). Ordet Børn betegner (I) et Slægtskabsforhold (modsat Forældre), (II) et Alderstrin (modsat Voksne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dømme en Person til at betale Bidrag, kræves
det kun, at Retten finder det bevist, at han
har haft Samleje med Moderen paa
Undfangelsestiden. Men hvis der skal gives Dom for, at
Vedk. er Fader, udfordres yderligere, at Retten
ikke finder Grund til at antage, at Moderen paa
Undfangelsestiden har haft Samleje med andre,
ell. at der i øvrigt foreligger Omstændigheder,
som vækker Tvivl om Paterniteten.
II. Barnealder.
B. i jur. Forstand kan man med Grund kalde
alle, der staar under Forældremagt (se A. ndf.).
I Lovgivningen bruges Ordet imidlertid gerne
paa lgn. Maade som i alm. Sprogbrug; dets
Bet. er derfor snævrere end den ovenangivne
(man taler om »B.« og »unge Mennesker«), og
den er ubestemt, saa at man ikke kan angive
nogen bestemt Aldersgrænse. I Love, der
indeholder særlige Regler om B., angives
Aldersgrænsen udtrykkeligt. Den drages ikke altid paa
samme Sted, som det vil fremgaa af den flg.
Omtale af de vigtigste Særregler om B. (se i
øvrigt Alder).
A. Ethvert Barn er undergivet
Forældremagt, d. v. s. en vidtgaaende Myndighed
over Barnets Person, der i Reglen varer, til
Barnet fylder 18 Aar, og oftest tilkommer
Forældrene (deraf Navnet).
1) Hvad er Forældremagten? B.
mangler ganske den Selvbestemmelsesret i
personlige Forhold, som Voksne har, idet
Forældrene (dette Udtryk bruges for Kortheds
Skyld i St f. det nøjagtigere: Indehaveren af
Forældremyndigheden, se ndf. 3) har en alm.
Beføjelse til at raade over Barnets personlige
Forhold. Denne Myndighed har Forældrene først
og fremmest for Barnets egen Skyld — for at
opdrage det —, og derfor er Beføjelsen
udadskillelig forbundet med Pligten til at drage
Omsorg for Barnets personlige Forhold. Det er
umuligt at opregne alle Forældrenes Beføjelser
og Pligter; men de vigtigste skal nævnes:
Forældrene bestemmer frit deres Barns
Fornavn; dog maa det ikke være upassende. De
skal vælge det og anmelde det til Indførelse i
Kirkebøgerne, i alt Fald inden Barnet fylder
1 Aar.
Forældrene bestemmer Barnets Opholdssted.
De kan tage det med sig, hvor de vil, og sætte
det ud hos Fremmede; dog har de næppe
ubetinget Ret til at sende det til Udlandet. Paa den
anden Side maa de passe paa deres Børn og
kan straffes, hvis de lader smaa B. færdes paa
Gaden uden tilstrækkeligt Tilsyn. De raader
over Barnets Levevis, men de skal vaage over
dets Sundhed — og specielt lade Barnet
vaccinere, inden det fylder 7 Aar —; gør de sig
skyldige i grov Vanrøgt af Barnet, kan de
straffes (»Børneloven« af 14. Apr. 1905 § 43).
Streng Straf sætter Strfl.’s § 197 for at udsætte
et spædt Barn; se ogsaa §§ 194 og 195 om
uforsvarlig Omgang ved Barnefødsel.
Forældrene har fremdeles en vis Raadighed
over, hvorledes de vil opdrage Barnet. Men
Opdragelsesretten medfører en alm. Pligt til at
opdrage Barnet, navnlig ogsaa i moralsk
Henseende, og føre Tilsyn med dets Opførsel.
Opfylder Forældrene ikke denne Pligt, kan de ofte
straffes, dels i Alm. for »Forførelse og grov
Vanrøgt« (se ogsaa Strfl.’s §§ 166, 167, 183),
dels efter en Række Lovbud, der foreskriver,
at Forældrene straffes i Stedet for Børnene,
naar disse paa Grund af mangelfuldt Tilsyn fra
Forældrenes Side begaar Forseelser (f. Eks.
Overtrædelser af Politivedtægten ell. Jagtloven).
Forsømmelige Forældre kan ogsaa blive
pligtige at erstatte den Skade, Børnene volder
Fremmede. Fremdeles har Forældrene Pligt til at
skaffe Børnene en Undervisning, der staar Maal
med Folkeskolens (se Skolepligt).
Hvad særlig Barnets religiøse
Opdragelse angaar, saa skal Barnet opdrages enten
i Folkekirkens Tro ell. i en af Forældrenes Tro
(Børn uden for Ægteskab i Folkekirkens ell.
Moderens Tro). — Herved er det ikke Meningen
at udelukke, at et Barn opdrages
»konfessionsløst«; hvis kun en af Forældrene er
konfessionsløs, er Administrationen dog tilbøjelig til at
nægte Ret dertil. — Inden for disse Grænser
tilkommer Bestemmelsen af Barnets Tro
Forældrene. Dette vil ved Ægtebørn sige begge
Forældre i Forening. I Tilfælde af Uenighed sejrer
den, der fordrer status quo opretholdt. Hvis de
ved Ægteskabets Indgaaelse begge havde
samme Tro, men en af dem siden har skiftet Tro,
kan den anden stadig fordre Børnene opdraget
i den tidligere fælles Tro. Om andre Tilfælde,
se blandede Ægteskaber. De B., der
efter disse Regler skal opdrages i Folkekirkens
Tro, skal have den fornødne Undervisning i
Folkekirkens Religion (hvis de gaar i offentlig
Skole, i denne, ellers paa anden Maade), og de
maa ikke modtage Religionsundervisning i et
andet Trossamfunds Lære. — Derimod har
Forældrene ikke videregaaende Pligter, f. Eks. til
at lade dem døbe ell. konfirmere. — De B., der
ikke skal opdrages i den evangelisk-lutherske
Religion, kan fordres undtaget fra
Religionsundervisningen i Skolen; men Skolebestyrelsen
skal (ogsaa hvor B. skal opdrages
»konfessionsløst«) paase, at Barnet ikke savner Oplysning
om de moralske og alm. religiøse Begreber, og
for saa vidt de hører til et kristeligt
Trossamfund, tillige, at de erholder Kundskab om
Bibelhistorien. Videregaaende Krav, f. Eks. om
Opdragelse i en bestemt Tro, kan det Offentlige
næppe stille m. H. t. disse B. Om det
paagældende Trossamfund har nogen Ret til at paase,
at de B., der efter Lovens Grundsætning skal
opdrages i dets Tro, virkelig bliver det, er
meget tvivlsomt.
Forældrene har ogsaa Ret til at bestemme,
hvilket Erhverv Barnet skal uddannes til, og
hvorledes Barnet i øvrigt skal sysselsættes. De
kan sætte Barnet til at arbejde i deres egen
Tjeneste, ell. anbringe det i Tjeneste hos
andre, i Lære (se Lærlingelov 30. Marts 1889) ell.
i andre Stillinger; nyere Love begrænser dog
Adgangen til at anvende B. i Fabrikker og visse
andre Virksomheder (se
Arbejderbeskyttelseslovgivning). En Følge af
Forældrenes Myndighed i disse Henseender er det, at
enhver Aftale, hvorved et Barn paatager sig
Forpligtelse til Arbejde ell. anden personlig
Virksomhed, er ganske uforbindende for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
