Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bølle, norsk Bærlyng (Vaccinium L.), Halvbuske ell. Buske med spredte og kortstilkede Blade - Bølle, en uddød dansk Adelsslægt, som kendes fra Beg. af 15. Aarh. - Bølle, Søren, en dansk Student, som omkr. 1740 kom til Drammen og der stiftede Zionittersekten - Bøllefamilien (Vacciniaceae), tokimbladede og helkronede Planter af Tohornedes Orden, Halvbuske ell. Buske - Bølling, Herred i det vestlige Nørrejylland, Ringkjøbing Amt - Bölte, Amalie, tysk Forfatterinde (1811-91) - Bøltorn, Boltorn, i nordiske Gudesagn en Jætte, Fader til Bestla (Asernes Stammoder). - Bølværk (Odin), d, s. s. Bolværk. - Bømmelfjorden er den ydre Del af Hardangerfjorden mellem Fastlandet paa den ene Side og en Række Øer paa den anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sorte med blaa Dug, men indvendig
grønlig-hvide. I Modsætning til de to andre Arter holder
Mose-B. sig gerne til fugtige Lokaliteter,
Bunden af fugtige Skove, Kanten af Lyngmoser,
fugtige Heder o. l. St. Alm. i Nord- og
Vestjylland og visse Egne af det nordlige Sjælland.
Gennem hele Norge er den meget alm.; Bærrene
modnes endnu over Birkegrænsen, men paa de
højeste Lokaliteter er den næsten altid steril
(A. Blytt). Mose-B. blomstrer i Maj—Juni. Den
er for øvrigt meget variabel i Blad, Blomst og
Frugt. Tranebær (s. d.) regnes af nogle til
B.-Slægten. — Anvendelsen af Tyttebær og
Blaabær i Husholdningen er velkendt; om Forbrugets
Størrelse og Bet. er der næppe noget nærmere
oplyst. — Blaabærsaft benyttes undertiden til
Farvning af Rødvin o. a. røde Vine.
Blaabærbrændevin faas ved Destillation og forudgaaende
Gæring af de friske Bærs Saft. Bærrene virker
stoppende over for Diarrhoe; anvendes tillige
mod Skørbug.
A. M.
Bølle, en uddød dansk Adelsslægt, som
kendes fra Beg. af 15. Aarh. og førte 4 Sølv-Bølger
i blaat Felt og 2 Sølvvinger paa Hjelmen.
Eiler B. blev 1482 Biskop i Aarhus, men maatte
efter mange Stridigheder med Aarhus By og
Kong Hans 1491 nedlægge sit Embede og døde
1501, vistnok paa Silkeborg Slot, som han
havde forbeholdt sig paa Livstid. Hans
Brodersønner, Eiler B. til Nakkebølle (d. 1534) og Mads
B. til Orebygaard (d. 1539) samt sidstnævntes
Søn, Erik B. til Tersløse og Orebygaard, sad
alle tre i Rigsraadet, men indtog alle en
vaklende Holdning i Kampen mellem Kongerne
Christian II og Frederik I og i Overgangen fra
Katolicisme til Lutherdom. De to sidstnævnte
førtes efter Grevefejden i tysk Fangenskab, men
toges 1536 til Naade af Christian III mod at
forpligte sig til ikke at ville virke for
Genindførelsen af Bisperegimentet. Erik B. døde 1562 som
Slægtens sidste Mand. Hans Datter Birgitte,
som arvede Orebygaard og var gift med
Christoffer Gøye til Gunderslevholm og Avnsbjerg,
stiftede 1581 Hospitalet i Sakskjøbing.
H.-L.
Bølle, Søren, en dansk Student, som omkr.
1740 kom til Drammen og der stiftede
Zionittersekten, idet han og hans Tilhængere gendøbte
hverandre i Drammensfjorden. Zionitterne brød
efterhaanden fuldstændig med Statskirken, og
da dette vakte Opsigt, skred Øvrigheden ind
mod dem og satte B. og et Par andre af Sekten
paa Tugthuset i Kria. Men da B. ogsaa her
gjorde Proselytter, paa samme Tid som hans
Tilhængere ligeledes virkede for Sektens
Udbredelse, sendte Regeringen 1743 ham og et Par
andre til Altona. Senere hører man ikke stort
mere til B.; men i Drammens Omegn kunde
Sekten endnu spores ved H. N. Hauge’s
Fremtræden. (Litt.: L. Daae, »Nogle ny Bidrag til
den norske Kirkes Historie« [Drammen 1860];
S. A. Sørensen, »Zioniterne« [Kria 1904]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Bøllefamilien (Vacciniaceæ), tokimbladede og
helkronede Planter af Tohornedes Orden,
Halvbuske ell. Buske, hvis Blade aldrig er
naaleformede, men hyppig fleraarige og læderagtige.
Blomsterne, der sidder enkeltvis ell. i Klase, er
oversædige og Frugten et Bær, de to
vigtigste Familiekarakterer. For øvrigt er
Støvdragerne oftest tohornede og aabner sig ved
Porer. Bestøvningen foregaar især ved Insekters
Hjælp; Honningen udskilles fra en Ring omkr.
Griflens Grund. Familien tæller over 300 Arter,
udbredte i den nordlige Halvkugles kolde og
tempererede Egne, særlig i Nordamerika; kun
faa uden for dette Omraade, saaledes i den
tropiske Bjergflora.
A. M.
Bølling, Herred i det vestlige
Nørrejylland, Ringkjøbing Amt, begrænses mod NV., N.,
Ø. og S. af Hind, Hammerum- og Nørre-Horne
Herreder og mod SV. af Ringkjøbing Fjord;
fra V. til Ø. er Udstrækningen c. 32 km, fra
N. til S. 25 km. Arealet er c. 662 km2, og det
havde 1. Febr 1911: 15334 Indb. (1801: 4220,
1850: 6844, 1901: 12745), c. 23 paa 1 km2.
Overfladen er mod V. og SV. lavtliggende og jævn,
medens den øvrige Del, der hører til Skovbjerg
Bakkeø, er mere højtliggende og noget bakket;
det højeste Punkt er Momhøj, 95 m. Mod SV.
og S. er Jorderne for en Del muldsandede og
lerblandede med gode Engstrækninger langs
Fjorden og Skjern Aa, som løber gennem
Herredets Sydøsthjørne og med sit Delta danner
en Del af Sydgrænsen, hvor den optager fl.
Biaaer som Ganer Aa; ogsaa langs Vorgod Aa,
som gennemløber den østlige Del, inden den
falder i Skjern Aa, er der gode Enge; men
ellers er Jorderne overvejende sandede med store
Hedestrækninger, hvis Opdyrkning dog skrider
godt frem, da Underlaget ofte er ler- og
mergelholdigt. Af Skov er der meget lidt. Det hører
til Amtets frugtbare Herreder (c. 26 ha paa 1
Td. Hartkorn i Gennemsnit). Af Arealet var
1907 c. 15000 ha besaaede, 23000 Eng,
Græsgang og Brak og henved 2300 Skov og Plantage,
medens c. 17600 ha laa væsentlig hen som
ubenyttede. Der var 1909: 5345 Heste, 23444 Stkr
Hornkvæg, 12693 Faar og 13498 Svin. Det
samlede Hartkorn var 1905 c. 1911 Tdr, og der var
1911: 2793 Gaarde og Huse. Det er delt i 14
Sogne. I gejstlig Henseende danner det eet
Provsti med Nørre-Horne Herred, i verdslig
Henseende hører det under Ulvborg-Hind
Herreders og B.-Nørre Herreders Jurisdiktioner. —
Herredet, i Valdemar II’s Jordebog
Bylænghæreth, hørte i Middelalderen til Harsyssel,
senere til Lundenæs Len og fra 1660 til
Lundenæs Amt, indtil Ringkjøbing Amt oprettedes 1793.
H. W.
Bölte [↱böltə], Amalie, tysk Forfatterinde
(1811—91). Under et langt Ophold i England
(1839—52) studerede hun Landets Sprog og Litt. og
blev en ivrig Oversætterinde af eng. Romaner
og Noveller. Selv har hun udg. en Række
novellistiske Skildringer og i »Visitenbuch eines
deutschen Arztes in London« givet Billeder af
højere eng. Selskabsliv. Hun blev i sine senere Aar
en ivrig Forkæmper for Kvindesagen, hvad der vil
bevare hendes Minde længere end hendes
Efterligninger af den eng. Guvernanteroman.
C. B-s.
Bøltorn, Boltorn, i nordiske Gudesagn en
Jætte, Fader til Bestla (Asernes Stammoder).
Bølværk (Odin), d. s. s. Bolværk.
Bømmelfjorden er den ydre Del af
Hardangerfjorden mellem Fastlandet paa den ene
Side og en Række Øer paa den anden.
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
