Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bølgedæmpning. Allerede i Oldtiden var det bekendt, at Havets Bølger kunde dæmpes ved Olie paa Vandoverfladen - Bølgegang, se Bølgebevægelse. - Bølgekam, den øverste skarpe Kant ell. Kam af en Bølge. - Bølger, se Bølgebevægelse. - Bølgeskærm er en langs Ydersiden af en Havnemole opført Mur ell. Trævæg, der skal give Læ mod Storm og Bølgesprøjt. - Bølgeslagslinier ell. Bølgefurer kaldes lave, bølgeformede Forhøjninger og Fordybninger paa Sandbund i Nærheden af Stranden - Bølle, et dansk Slang-Ord, som opstod i Sommeren 1885 - Bølle, norsk Bærlyng (Vaccinium L.), Halvbuske ell. Buske med spredte og kortstilkede Blade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skotlands Kyst, som næsten er utilgængelig i
daarligt Vejr; siden den Tid har man begyndt
at anvende Olie til Bølgedæmpning i Skibe og
Baade i stormfuldt Vejr og opnaar dermed i
de fleste Tilfælde gode Resultater.
Bølgebevægelsen bliver ikke ophævet, ved at der
hældes Olie paa Vandoverfladen, men Søen
hindres i at bryde ind over Skibet. Oliens Virkning
bestaar i, at den med stor Hastighed udbreder
sig som et meget tyndt Lag (1/100000 til 1/200000
mm tykt) over Vandoverfladen, hvorved der
opstaar en jævn Dønning i St f. de voldsomme
Braadsøer. Tykflydende Olie, som f. Eks. Tran,
har vist sig at give det bedste Resultat; men
ved lavere Temp. kan tyndere Olie som
Mineralolie og Petroleum godt anvendes. Som
Bølgedæmper, den Beholder, hvori Olien
opbevares, anvendes om Bord i Skibe Poser af
Sejldug ell. groft Lærred, som fyldes med løst
pakket Værk ell. Tvist og derefter med Olie
(c. 4 1). Posen anbringes paa Skibssiden forude
til Luvart (paa Vindsiden) saa langt nede, at den
lige berører Vandet under Skibets Bevægelser,
saaledes at den Olie, der siver ud gennem
Posen, breder sig ud over Vandoverfladen som
en tynd Hinde. Det er paabudt, at danske Skibe,
som sejler uden for den indskrænkede Fart, skal
have 45 kg Olie til B. om Bord.
H. P. C.
Bølgegang, se Bølgebevægelse.
Bølgekam, den øverste skarpe Kant ell. Kam
af en Bølge.
Bølger, se Bølgebevægelse.
Bølgeskærm er en langs Ydersiden af en
Havnemole opført Mur ell. Trævæg, der skal
give Læ mod Storm og Bølgesprøjt.
J. M.-P.
Bølgeslagslinier ell. Bølgefurer kaldes
lave, bølgeformede Forhøjninger og
Fordybninger, som ved Bølgeslag dannes paa Sandbund i
Nærheden af Stranden. B. træffes ogsaa hyppig
i Sandsten fra ældre Formationer. B. er her,
uden at udslettes, blevne dækkede af nyt tilført
Sand, og hele Massen er derefter hærdnet til
Sandsten.
J. P. R.
Bølle, et dansk Slang-Ord, som opstod i
Sommeren 1885. Oprindelsen til Ordet er flg.: En
Forening af kbhvnske Læredrenge og lgn. unge
Mennesker plejede om Søndagen, naar de havde
fri, at drage ud til Bøllemosen i Jægersborg
Dyrehave og derefter om Eftermiddagen at
indfinde sig til Dansen ved Grøndalshuset i
Charlottenlund, hvor de ofte yppede Klammeri og
Slagsmaal med de Tilstedeværende og navnlig
stræbte at tilegne sig andres Hatte, for saa vidt
de var bedre end deres egne. Foreningen kaldte
sig »Bølleforeningen«, hvorefter Ordet B. snart
kom til at betegne enhver, der udøver
Voldshandlinger mod sagesløs Mand. (Litt.:
»Berlingske Tidende« f. 24. Septbr 1885).
V. D.
Bølle, norsk Bærlyng (Vaccinium L.),
Halvbuske ell. Buske med spredte og
kortstilkede Blade. Ogsaa Blomsterne i den temmelig
faablomstrede Klase er kortstilkede; Kronen er
krukke- ell. klokkeformet. Det kuglerunde Bær
bærer det lave og aabne Bæger paa Toppen.
100 Arter; af disse findes 3 i Danmark og Norge.
Tyttebær, Tytelyng (V. Vitis idæa L.),
har en underjordisk krybende og aabent
forgrenet Rodstok, der udsender oprette Lysskud, i
det højeste 20 cm høje; Rodstokken dør bort
bagtil og lever kun faa Aar. Bladene er
omvendt ægdannede og har svagt ombøjede Rande;
de er tykke og læderagtige og paa Undersiden
voksklædte og kirtelhaarede (»prikkede«), og de
bliver 2 ell. 3 Aar gl. De tætsiddende Blomster
er 4-tallige og har klokkeformede og hvide ell.
svagt rosenrøde Kroner. Støvknapperne mangler
de hornformede Vedhæng, men er ru af talrige
Vorter. Bærret er højrødt. Tyttebær vokser alm.
paa Heder og i Fyrreskoves Bund i Nord- og
Mellemeuropa; den er vel en Morplante, men
bidrager kun i ringere Grad til Morens Dannelse,
da Rødderne ikke er talrige. Tyttebær
blomstrer i Maj—Juni, og Bærrene er modne i Slutn.
af Aug. og Beg. af Septbr, til hvilken Tid de
samles til Forhandling. Indtægten af
tyttebærrige Arealer er ingenlunde ringe. For Hedens
Vedk. vil en Afsvidning for en Tid forøge
Mængden af Tyttebær-Planter. Blaabær (V.
Myrtillus L.) forholder sig i Voksemaade omtr.
som Tyttebær; men Lysskuddene kan blive
dobbelt saa høje og er mere grenede. De unge
Aarsskud er kantede, Bladene ægdannede og
savtakkede, tynde, ens grønne paa begge Sider
og enaarige. Blomsterne sidder enlig ell. 2—3
sammen; Bægeret er næsten helrandet, Kronen
krukkeformet og rødlig grøn; Bærrene er sorte
og blaaduggede og indvendig røde. Blaabær
vokser især i lyse Skove og Krat og trives kun
daarlig paa Heder; den blomstrer i Maj, og
Bærrene er modne i Højsommeren. Alm.
gennem hele Norge; i Danmark særlig paa
Halvøen, Bornholm og i det nordlige Sjælland.
Ligeledes Morplante. Mose-B., norsk
Mikkelsbær, Blokkebær (V. uliginosum L.), har
ogsaa krybende Rodstok; men Busken bliver c.
1 m høj, er stærkt grenet og lever længe.
Bladene er omvendt ægdannede, helrandede, mere
ell. mindre blaagrønne og fastere i Konsistensen
end hos Blaabær; dog fældes de ogsaa om
Efteraaret. Blomsterne har krukkeformede og hvide,
grønlig- ell. rødlighvide, Kroner, og Bærrene er
 |
| Blomst (lidt forstørret). Kronen fjernet for at vise Støvdragernes Bygning. |
|
| Blaabær (V. Myrtillus). Blomstrende Gren. Nat. Størr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
