Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böhmen (tsch. Cechy) (se Kortet »Østerrig«), Kongerige og Kronland under det østerr.-ung. Monarki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den midterste samt den østlige Del af Landet;
Tyskerne bebor Randomraaderne, især mod N. og
V., og er talrige i de større Byer. 95,69 % er
rom. Katolikker, 2,61 % Protestanter og 1,27 %
Jøder. Der er en rom.-kat. Ærkebiskop i Prag og
3 Biskopper, og i 1910 fandtes 1953 kat. Præster
og 344 Klostre. Protestanterne, hvoraf de fleste
er Reformerte, staar under 4 Superintendenter
og har 111 Menigheder. Jøderne har 207
Menigheder. — Oplysningen staar højt. Der
fandtes i 1911 6453 Folkeskoler, deraf 232
private, og desuden 753 Industriskoler, 69
Landbrugs- og Forst-Skoler, 135 Handelsskoler, 33
Lærer- og Lærerindeseminarier, 77 Gymnasier
og Realgymnasier, 45 Realskoler, 3 teologiske
Læreanstalter, 1 Kunstakademi, 2 tekn.
Højskoler og 2 Universiteter. Det tschk. Sprog er
Undervisningssprog i 3785 Folkeskoler, 19
Seminarier, 39 Gymnasier og 28 Realskoler. Fra det
1348 stiftede Univ. i Prag udskiltes 1882 et
særligt tschk. Univ.; i 1911 havde det tyske 247
Lærere og 1847 Studenter, det tschk. 269 Lærere
og 4457 Studenter. For den højere Dannelse
virker ogsaa det 1818 oprettede Nationalmuseum
og det böhmiske Franz Joseph-Akademi for
Videnskab, Litteratur og Kunst. Af Aviser og
Tidsskr fandtes i 1912 1346, deraf 890 tschk. og 415
tyske. — Af velgørende Anstalter
fandtes i 1911 88 offentlige og 90 private
Hospitaler og Sygehuse, 6 offentlige og 4 private
Sindssygeanstalter, 1 Fødselsstiftelse, 4
Døvstumme- og 2 Blindeinstitutter, over 50 Vajsenhuse og et
stort Antal Børneasyler m. m.
Næringsvejene er mange og vel
udviklede. Øverst staar Agerbruget, der begunstiges
af Klimaet og den frugtbare Jordbund. Af
Arealet er 50,5 % Agerland, 1,4 % Haver og
Vinbjerge, 15,0 % Enge og Græsgange og 29,0 %
Skove, 0,7 % er Søer og Sumpe, og kun 3,4 %
regnes for uproduktivt. Af Agerlandet
anvendes 21,2 % til Rug (gennemsnitligt aarligt
Udbytte 1903—12: 8436524 metriske Centner),
18,8 % til Havre (6664791 metriske Centner),
12,1 % til Byg (6032998 metriske Centner), 8,9 %
til Hvede (4039475 metriske Centner), 11,5 % til
Kartofler (30342454 metriske Centner), 5,6 % til
Sukkerroer (36731184 metriske Centner), 1,7 %
til Bælgfrugter (1912: 623752 metriske Centner);
desuden dyrkes Raps, Humle, Cikorie, Hør,
Valmuer m. m. Frugtavlen (især Æbler og
Blommer) har stor Bet. Af Vinavlen var det
gennemsnitlige aarlige Udbytte 1903—12 10905 hl.
Kreaturholdet var 31. Decbr. 1910 250428
Heste, 2290587 Stk. Hornkvæg, 406362 Geder,
1012798 Svin, 152998 Faar, 7888360 Høns og store
Mængder af andet Fjerkræ, især Gæs. Ogsaa
Biavlen er meget betydelig (235393 Bistader).
Størst Bet. har Hornkvæget, som i Alm. er af en
rødbrun Race; over 200000 Okser anvendes til
Trækbrug. Svineavlen er i stærk Fremgang,
Faareavlen i udpræget Tilbagegang. Af Skovene,
som hovedsagelig bestaar af Naaletræer,
tilhører 2/3 de store Godsejere. Jagten giver
endnu et ret betydeligt Udbytte, især Raadyr,
Hjorte, Harer, Fasaner og Agerhøns; og i de
talrige Damme og Smaasøer drives en
indbringende Fiskeavl, især Karper.
Bjergværksdriften er meget betydelig og omfatter en
Mængde Mineraler; Salt mangler dog helt. 1912
produceredes 4400 Mill. kg Stenkul, 21804 Mill.
kg Brunkul, 1023 Mill. kg Jernmalm (især fra
Lejerne ved Krušnahora og Nučić).
Hytteværkerne leverede 356 Mill. kg Raajern. Desuden
produceres Bly (1912: 4,2 Mill. kg), Sølv (47797
kg, især fra Gruberne ved Přibram og
Joachimstal), Guld (203,5 kg), Tin, Uranpræparater, Zink,
Grafit, Mineralfarver m. m. Den samlede
Værdi af Produktionen var i 1912 over 167 Mill.
østerr. Kr. (for hele Østerrig: over 352 Mill.
Kr.), og Bjergværksdriften beskæftigede i alt
62584 Arbejdere. Paa varme og kolde
Mineralkilder er B. overordentlig rig; Karlsbad,
Marienbad, Teplitz o. m. a. hører til Europas
mest kendte Sundhedskilder. Industrien er
saa betydelig, at B. maa regnes mellem Europas
vigtigste Industrilande. Efter Tællingen 1902
havde B. 472049 næringsdrivende Virksomheder,
som beskæftigede 1370806 Personer. Af egl.
Fabrikker fandtes i 1912 6479. Metalindustrien
leverer store Mængder af Jern og Staal,
Støbegods, Jerntraad, Blik, Jernbaneskinner, Søm,
Jernrør, Kogekar, Kobber- og Tinvarer,
Guld- og Sølvvarer m. m. Maskinindustrien, der har
sit Hovedsæde i Prag og Omegn samt i
Reichenberg og Pilsen, leverer Dampmaskiner,
Dampkedler og Landbrugsmaskiner.
Musikinstrumenter fabrikeres især i Prag, Reichenberg og
Königgrätz. Glasindustrien, der indførtes i 13.
Aarh., har stadig stor Bet. (især i
Haida-Steinschönauer og i Gablonz Distriktet).
Porcelænsindustrien er vigtig, og endnu større Bet.
har Tekstilindustrien; Klæde fabrikeres især i
Reichenberg, Kamgarn i Aussig og Asch,
Lærred i Egnen om Trautenau og Hohenelbe.
Knipling og Broderi drives med stor Dygtighed i
Erzgebirge. Fabrikationen af Nærings- og
Nydelsesmidler har meget stor Bet. 1912 fandtes
555 Bryggerier og produceredes over 10,6 Mill.
hl Øl; der var 262 Brændevinsbrænderier og
produceredes 410972 hl Alkohol. Medens
Ølproduktionen er i Tiltagen, synes
Brændevinsproduktionen at vise en ringe Aftagen; mest kendt
er Pilsener Øllet. Af Roesukker produceredes i
1912 over 366 Mill. kg. Ogsaa Tobaksindustrien
er vigtig, og der er Industri i Chokolade,
Kaffesurrogater, Eddike, Likør, og en betydelig
Mølledrift. Endvidere er der betydelig Industri i
Papir, Læder, Sko, Handsker, Kemikalier, Sæbe,
Krudt, Patroner, Tændstikker m. m. — Den
meget livlige Handel, for hvilken Prag er
Centrum, fremmes ved et udmærket
Jernbanenet (i 1911: 6769 km), gode Landeveje (33121964
km) og ved den sejlbare Del af Moldau og
Elben samt Moldau’s Sidekanal; i 1912 passeredes
den böhmisk-sachsiske Grænse paa Elben af
14858 Fartøjer, mest ladede med Brunkul og
Sukker. Der fandtes (1911) 2084 Poststationer og
1167 Telegrafstationer. 1911 fandtes i B. 18
selvstændige Banker, deraf 2 Landsbanker, 16
Filialer af den østerr.-ung. Bank og 87 Filialer af
andre Banker; af Sparekasser fandtes 241.
Forfatning og Forvaltning.
Kongeriget B. er et Kronland i det østerr.-ung.
Monarki. Landdagen bestaar af 242 Medlemmer
(Ærkebiskoppen, de 3 Biskopper, de 2
Universitetsrektorer, 16 Repræsentanter for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
