Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøckmann, Frans, Købmand i Flensborg, (1669-1741) - Bøckmann. - 1) Marius Frimann Dahl, norsk Læge, (1846- ) - 2) Peter Wilhelm Kreydahl, norsk Biskop, (1851- ) - Bøddel, se Skarpretter. - Bødestraffe (*c: Straffe, der bestaar i Udredning af Pengesummer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brandskat af Byen. B. ilede da til Holsten, opsøgte
Peter den Store, som med en russ. Hær var
fulgt efter Svenskerne, og bad ham om Hjælp.
Han fik en Afdeling Kosakker med sig; men de
vendte om, da de ansaa Fjenden for at være for
stærk. B. fik da en dansk Rytterstyrke paa 200
Mand til at følge sig gennem Angeln; men ogsaa
den forlod ham efter et Sammenstød med
Svenskerne. Imidlertid var der naaet saa
overdrevne Rygter til Flensborg om den Styrke, B. havde
samlet, at Svenskerne rømmede Byen. — Senere
var det B., som i Rendsborg bragte Frederik IV
og Peter den Store den første Efterretning om,
at Stenbock ikke gik tilbage over Ejderen, men
rimeligvis agtede at kaste sig ind i Tønningen.
Dette viste sig snart at være rigtigt, og Frederik
IV bemærkede i den Anledning engang ved
Taflet: »en Borger i Flensborg har haft større
Kendskab til denne Krig her i Landet, end alle
vi andre tilsammen«. Kongen skænkede B. en
Æreskaarde, som endnu findes i Nationalmuseets
da. Samling. Da Stenbock senere kom til
Flensborg som Fange, aflagde han Besøg hos B.
A. L.
Bøckmann. 1) Marius Frimann Dahl,
norsk Læge, f. 23. Aug. 1846 i Haaland
(Jæderen), Student 1864, cand. med. 1871, nedsatte sig
1875 i Trondhjem; siden 1890 har han været
Byens Stadsfysikus, fra 1895 tillige Formand i
Kontrolkommissionen for Landets Kriminalasyl.
1892—94 var han en af Trondhjems
Repræsentanter paa Stortinget og i de samme Aar tillige
den norske Lægeforenings Præsident.
2) Peter Wilhelm Kreydahl, foreg.’s
Broder, norsk Biskop, f. i Haaland 6. Aug. 1851,
Student 1868, cand. theol. 1873. 1876—77
studerede han Skolevæsen og Teologi i Udlandet,
navnlig i Erlangen, og blev ved sin Hjemkomst
Stiftskapellan i Bergens Stift, var 1879—90
Sognepræst til Skaanevik, Søndhordland,
1890—93 Stiftsprovst i Tromsø, 1893—1909 Biskop i
Tromsø Stift, siden 1909 Biskop i Trondhjems
Stift (Domkirkens Menighed), hvorhos han siden
1911 er Formand i Norges Præsteforening. B.
har leveret mange vægtige Bidrag til
Diskussionen om kirkepolitiske Spørgsmaal i Presse
og paa kirkelige Møder; i Striden om den
norske Kirkes Organisation indtager han et
konservativt Standpunkt. Han har bl. a. udg, »12
Prækener« (Bergen 1891).
K. V. H.
Bøddel, se Skarpretter.
Bødestraffe (ɔ: Straffe, der bestaar i
Udredning af Pengesummer) hjemles i dansk
Straffelov ved mindre Forbrydelser fra 2—4000 Kr. og
tilfalder Statskassen. Uden for Straffeloven
anvendes B. i stort Omfang ved mindre betydelige
Forseelser, særlig Politiforseelser, og
forekommer baade under 2 Kr. og over 4000 Kr.,
ligesom de tilfalder fl. forsk. Kasser
(Kommunekasser, Fattigkasser, Hjælpekasser, Stiftelser m. v.),
medens det er rent eksceptionelt, at Bøden
tillægges Private. Dette sidste gælder dog bl. a.
efter dansk Ret, naar en Person har gjort sig
skyldig i ulovlig Jagt, idet Bøden her tilfalder
den Jagtberettigede, saafremt denne selv
forfølger Sagen mod den paagældende til Dom.
Kan ell. vil den Domfældte ikke udrede den
ham idømte Bøde, bliver denne efter den
gældende danske L. ikke inddrevet; derimod maa
Domfældte i saa Fald afsone B., ɔ: han
hensættes i »simpelt Fængsel« paa kortere ell.
længere Tid. Bøder, der er tillagte en Privat, kan
dog inddrives af denne paa samme Maade som
civile Pengepræstationer, der er tillagte en
Person ved Dom. Hvor lang Tids Fængselsstraf den
Domfældte, der ikke vil ell. kan udrede Bøden,
skal udstaa, bestemmes enten (ɔ: inden for
Straffeloven) af Domstolene, der herved har at
iagttage, at der ikke maa idømmes nogen over
30 Dages simpelt Fængsel for hver 200 Kr.’s
Bøde, men i øvrigt i det væsentlige har fri
Hænder, eller (uden for Straffeloven) af
Øvrigheden. I sidste Fald gaar man frem efter en i
Loven fastsat Skala (1 Dag for hver 4 Kr., som
B. udgør indtil 40 Kr. inkl., 1 Dag for hver 6
Kr. af den Del af B., der er imellem 40 Kr. og
100 Kr., og 1 Dag for hver 10 Kr. af det
overskydende Beløb — dog kan Vedk. aldrig slippe
med mindre end 2 Dages simpelt Fængsel).
I Norge kan B. idømmes fra 3—10000 Kr. for
Forbrydelser og 1—5000 Kr. for Forseelser og
tilfalder Statskassen. Afsoning sker ved
Fængsel, alm. ell. skærpet i et af Retten i Dommen
efter Omstændighederne, navnlig Domfældtes
Formueforhold, fastsat Forhold.
Erkendelsen af, at korte Frihedsstraffe af
nogle faa Dages Varighed er ret virkningsløse
Midler til Kriminalitetens Bekæmpelse, men
derimod er vel egnede til at øve en
demoraliserende Indflydelse paa den straffede Person ved at
svække hans Selvagtelse, formindske hans Frygt
for Samfundets Repression, forøge hans
økonomiske Vanskeligheder, m. v., har bl. a. ført til
et i den strafferetlige Litt. alm. Ønske om en
Reform af B., der alt for ofte kun er en
»forklædt Frihedsstraf«, idet den Paagældende ved
en meget kort Tids Afsoning frier sig for en
Pengeforpligtelse, som han kun ved anstrengt
Flid — om overhovedet — vilde være i Stand
til at opfylde. Heri ligger en stærk Opmuntring
for den Paagældende til at foretrække Afsoning
fremfor Betaling, selv om han i og for sig nok
kunde præstere denne, hvilket atter fører til en
uheldig, numerisk Forøgelse af de korte
Frihedsstraffes Antal og forrykker selve Formaalet
med B., som er at ramme den Skyldige paa hans
Formue, fordi hans Forseelse og det deri
udtrykte retsstridige Sindelag formentlig bedst
lader sig reprimere ved at tilføje ham et
Formuetab, hvilket han imidlertid nu undgaar ved,
naar det passer ham, at skyde en Frihedsstraf
ind som Surrogat. Formaalet maa derfor være
at indrette B. saaledes, at i det videst mulige
Omfang »alle Bøder kunne betales og blive
betalte«. Som egnede Midler hertil anbefales,
at Bøderne ikke som nu fastsættes i bestemte
Beløb — der altid vil komme til at
repræsentere saare forsk. Værdier, eftersom den
Paagældendes Formuesforhold er beskafne, — men
i St f. bestemmes til Fortabelse af saa
og saa mange Dages
Arbejdsfortjeneste, hvorved Enhedens absolutte
Størrelse netop bliver saa forsk., som
Formueforholdenes Forskellighed kræver, medens
Princippet: Lighed for Loven dog fuldt ud fastholdes,
at der gives de økonomisk slettest stillede
Domfældte Adgang til at frigøre sig ved ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
