Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böckh, Richard, tysk Statistiker, foreg.'s Søn (1824-1907) - Böcklin, Arnold, schweizisk-tysk Maler, (1827-1901) - Bøckmann, Edvard, norsk Læge, (1849- ) - Bøckmann, Frans, Købmand i Flensborg, (1669-1741)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
periodiske statistiske Litt. De fra hans Bureau
udsendte Arbejder blev forbilledlige ikke blot for
Tysklands Kommunalstatistik, men gav
Impulser og Mønstre baade af videnskabelig og
praktisk Art til Statistikken i sin Alm. B.’s Navn er
bl. a. knyttet til en af ham udarbejdet særlig
Metode for Dødelighedstabellers Beregning,
første Gang anvendt i hans »Sterblichkeitstafel für
den preussischen Staat« (1875).
K. V. H.
Böcklin [↱bökli.n (dog ogsaa bök↱li.n)],
Arnold, schweizisk-tysk Maler, f. 16. Oktbr 1827
i Basel, d. 16. Jan. 1901 i S. Domenico ved
Fiesole. Han studerede først paa Düsseldorfs
Akademi
under Schirmer
(men følte
snart dyb
Lede for
Düsseldorfernes
Maleri), derefter i
Bryssel; i
Paris satte
Februarrevolutionen 1848
Mærker i hans
Sind, og
Poussin’s og
Corot’s Kunst
aabnede hans
Blik for ideal
Landskabskunst. I Roms
Omegn drev
han med Iver
Landskabsstudier. Gennem P. Heyse
introduceredes B. i München hos Kunstmæcemen Grev Schack,
der efter Udstillingen af hans »Fløjtespillende
Pan« (Münchens Pinakotek) blev hans trofaste
Beskytter og afkøbte ham hans første Række
Arbejder, som gennemgaaende stødte an mod
Datidens æstetiske Begreber. Væsentlig ved
Schack’s Indflydelse blev B. 1860 Lærer ved
Kunstskolen i Weimar; Lærergerningen kedede
ham, Forsøg med en Flyvemaskine ell. med ny
maleriske Medier (Tempera, Fernismaleri etc.)
sysselsatte ham stærkere, og snart bragte hans
urolige Temperament ham ud paa de lange
Rejser; atter tog han rastløst arbejdende til
Italien, var saa 1866—71 i Basel, for hvis
Museum han malede tre barokke Fresker, derefter
igen i München og Italien, hvor han efter et
7-aarigt Ophold i Hottingen ved Zürich endte
sine Dage; i de senere Aar aandelig og legemlig
stærkt svækket. — Som B.’s ydre Livsforhold
var hans Kunst ogsaa selv i en stadig Uro, der
ikke slog sig til Taals med (nedarvede ell.
selverhvervede Resultater, men stadig søgte ny
Landvindinger; om hans Kunstnerbane slog da
ogsaa Indignationens ell. Forbavselsens høje
Brændinger, mem omsider tiltvang han sig den
offentlige Menings Anerkendelse og en stadig
voksende Skares dybe Beundring, der synes
nyere Tider for overstrømmende. Her nogle af
hams bekendteste Arbejder (han studeres bedst
i Basels og Schack’s Galeri): »Panisk Skræk«
(Schack’s Galeri), »Dianas Jagt« (Basels Mus.),
det storladne »Slottet ved Havet« og »Daphnis
og Amaryllis«; under Basel-Opholdet en Række
Fresker for et Privathus og for Schack:
»Furierne forfølger Morderen«, »Dødens Ridt« og
»Dragens Hule«. Med Opholdet i München fra
1871 begynder den Genre, der p. Gr. a. dens
naturfrodige Naivitet og brede Humor har
vundet videst Anerkendelse: Havidyllem med B.’s
Kælebarn: det brunstige Naturbarn
Hav-Kentauren, Tritoner og Najader, som i »Havidyl«,
hvor Søslangen magelig solende sig lader sig
husdyrvillig klø i Nakken af Havets kaade
Beboere, »Triton, der blæser i en Muslingeskal«
etc., etc. Hans Fantasis Storhed kommer
maaske allerbedst til Orde paa det landskabelige
Omraade, »De Saliges Ø« (Berlins Nationalgaleri),
»Dødems Ø« (1883, Mus. i Leipzig),
»Borgbranden« m. m. B. har oftere forsøgt sig i det
religiøse Maleri »Pietà«, »Nedtagelsen fra
Korset«, »Kristi Lig begrædes« (Berlins
Nationalgaleri 1888). Gentagne Gange har B. malet sig
selv, saaledes i et Brystbillede, hvor den
grinende Død stryger Violinen bag den lyttende
Kunstner. B.’s Bet. ligger i hans rige, bizarre
Indbildningskraft, der skaber alt om i sit eget
Billede; gennem hans farvefunklende Billeder
gaar en lyrisk Storhed, der, ofte paa Bekostning
af Enkelthedernes Korrekthed, tilstræber en
mægtig samlet Stemning, men de finere
maleriske Værdier vil man ofte savne i hans Kunst.
(Litt.: Hannover, »A. B.« [»Tilskueren«,
IX]; Ostini, »B.« [Knackfusz, 1907]; H. Thode,
»B.« [1905] etc.; et Udv. al hans Værker i
Fotogravure blev udgivet i 4 Bd [München
1892—1901] med Biografi af H. A. Schmid).
A. Hk.
 |
| A. Bocklin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
