- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
372

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bäckstrom, Edvard, sv. Digter, (1841-86) - Bäckstrom, Helge Mattias, sv. Geolog, (1865- ) - Bäckstrom, Oscar, sv. Skuespiller, (1854- ) - Bäckstrom, Per Olof, sv. Embedsmand og Historiker (1806-92) - Bæcula, antik Stad i det tarraconensiske Spanien - Bæda, se Beda. - Baedeker, Karl, tysk Boghandler, (1801-1859) - Bäfven, Sø i det svenske Landskab Södermannland, har Afløb til Østersøen gennem Nyköpingsaaen. - Bæger, et mindre Drikkekar af cylindrisk ell. tøndelignende Form

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regeringskontorerne i Sthlm, men viede sig senere
udelukkende til litterære Arbejder, redigerede
et Par belletristiske Tidsskr og blev 1878
Redaktør af det officielle »Post och Inrikes
tidningar«. B. var under sit Ophold i Upsala Medlem
af »Namnlösa sällskapet« (s. d.), fra hvilket fl.
fremragende sv. Digtere er udgaaede. Han har
gjort sig bekendt dels som formfuldendt
Lyriker — særlig bør hans Elegier fremhæves —,
dels som Dramatiker og Novelleforfatter; bl.
hans dramatiske Værker skal nævnes
Lystspillet »Evas Systrar« (opført paa det kgl. Teater i
Kbhvn under Titlen »Eksamensfeber«),
Skuespillet »Dagvard Frey« (1877), hvilket sidste vandt
betydeligt Bifald ved sine effektfulde Scener og
den fuldendte Versbehandling; det savner dog
dybere Originalitet. B.’s Magt over Pennen
har ogsaa gjort sig gældende i hans ypperlige
Overs. af Ibsen’s, Ponsard’s, Hugo’s og
Bornier’s Dramaer. Efter B.’s Død udgaves et
Udvalg af hans »Efterlämnade skrifter« med en
Biografi ved C. D. af Wirsén.
(K. Wg.). I. F.-H.

Bäckström [↱bæk-], Helge Mattias, sv.
Geolog, f. 6. Oktbr 1865 i Örebro. Efter at have
studeret naturvidenskabelige Fag i Sthlm,
Upsala og i Udlandet, blev B. 1891 kaldet til Docent
(fra 1898 Lærer) i Mineralogi og Petrografi
ved »Stockholms högskola«, hvilken Stilling han
atter fratraadte 1914. B. har særlig kastet sig
over petrografiske Undersøgelser og foretaget
talrige Studierejser i Tyskland, Rusland,
Frankrig og Italien. Af hans talrige videnskabelige
Afh. kan fremhæves »Vestanåfältet, en
petrogenetisk studie« (1897).
J. P. R.

Bäckström [↱bæk-], Oscar, sv. Skuespiller,
f. 26. Juni 1854, var en Tid Kontorist i
Göteborg og kom derefter paa det kgl. Teaters
Elevskole. Sin egl. sceniske Opdragelse fik han
imidlertid paa »Svenska teatern« i Helsingfors.
Efterhaanden kastede B. sig udelukkende over
komiske Karakterroller og har med dem vundet
overordentlig stor Popularitet i Sverige. 1885
blev han ansat ved »Kgl. dramatiska teatern«
i Sthlm, hvor en af hans første Roller var
Jørgen i »Ambrosius«. Efter 16 Aar ved »Dram.
teatern« gik han over til Ranft’s »Svenska
teatern«, hvor han bl. a. har spillet Jeppe og
Falstaff. I de sidste 4 Aar har B. rejst paa
Turné og bl. a. gjort stor Lykke paa
»Dagmarteatret« i Kbhvn. Foraaret 1915 udstraktes
Rejsen til Amerika.
A. M. D.

Bäckström [↱bæk-], Per Olof, sv.
Embedsmand og Historiker (1806—92), blev Student i
Upsala 1822 og begyndte 1829 Embedsbanen,
hvor han endte som »Admiralitetskammerraad«.
B. fungerede i en Række Aar som Stormester i
det stockholmske Ordensselskab »Par Bricol«.
Fra B.’s Haand foreligger bl. a. flg. Værker:
»Svenska folkböcker, legender, sagor och
äfventyr« (2 Bd, 1845—48), »De europeiska
staternas politiska historia i sammandrag
1815—66« (1867), »Tidsbilder. Historisk läsebok för
äldre och yngre« (5 Bd, 1869—74). Endvidere har
han fortsat Starbäck’s »Berättelser ur
svenska historien« (12 Bd, 1875—81, ny revideret
Udg. 1885—86) og »Svenska flottans historia«
(1884).
A. M. D.

Bæcula, antik Stad i det tarraconensiske
Spanien, i Nærheden af Sølvværkerne N. f.
Floden Bætis, bekendt fra Scipio’s to Sejre i den
2. puniske Krig 209 og 206 f. Kr.; nu vistnok
Baylen.
H. H. R.

Bæda, se Beda.

Baedeker [↱bæ.dəkər], Karl, tysk Boghandler,
f. 3. Novbr 1801 i Essen an der Ruhr, d. 4.
Oktbr 1859 i Koblenz, hvor han 1827 havde
etableret sig. Fra 1839 skriver sig hans
Berømmelse, da han med »Holland og Belgien«
begyndte Rækken af sine bekendte Rejsebøger.
Disse, som i Beg. blev affattede med dem af
Englænderen Murray udgivne som Forbillede,
har efterhaanden langt overfløjet disse. Ved
Grundighed og Paalidelighed har B.’s
Haandbøger slaaet Rod i det store Rejse-Publikum,
og de udkommer nu til Stadighed i ny Udg.
saavel paa Tysk som paa Engelsk og Fransk.
Den nuv. Indehaver af Forretningen, der 1872
blev flyttet til Leipzig, er K. B.’s Søn, Fritz
B.
(f. 1844).
(I. S.). J. L. L.

Bäfven [↱bæ.vən], Sø i det svenske Landskab
Södermannland, har Afløb til Østersøen gennem
Nyköpingsaaen.

Bæger, et mindre Drikkekar af cylindrisk ell.
tøndelignende Form i Modsætning til de mere
ell. mindre halvkugleformede Skaale, der i
Oldtid og Middelalder var den almindeligste
Type af Drikkekar. Af antik-græske Lerkar kan
fremhæves det alm. Vinbæger, Kantharos (Fig.
1) høj ell. lav Fod og med slanke, udstaaende
Hanke. Den B.-Type, der i Slutn. af
Middelalderen og i Renaissancetiden trængte sig frem
og blev den alm., havde hverken Fod eller
Hanke og udvidede sig svagt foroven (Fig. 2,
et dansk Sølvbæger fra 1623). Andre
Renaissancebægere, de saakaldte Rømere, havde
cylindrisk Underdel, men tøndeformet Overdel;
atter andre var ottekantede. Efter Midten af
17. Aarh. er B. overvejende ligesidede, ofte
svagt afsmalnende nedefter, og denne Type har
holdt sig til Nutiden. Efter Ler, det ældste
Materiale, brugtes til B. ædle Metaller, Tin,
Elfenben, Horn, Træ o. a. Som Udsmykning
anvendes ved Metaller støbte ell. udhamrede

illustration placeholder
Fig. 1. Græsk Vinbæger (Kantharos).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free