Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - byzantinsk Kunst - byzantinsk Litteratur - Byzantion, se Byzans. - Byzas, gr. Heros, Eponym for Byzantion - Bzura, Biflod til Weichsel, udspringer NØ. f. Lodz i Polen - Bächtold, Jacob, tysk Litteraturhistoriker, (1848-1897) - Bäckaskog, d. s. s. Beckakog. - Bäcklund, Albert Victor, sv. Matematiker, (1845- ) - Bäckstrom, Edvard, sv. Digter, (1841-86)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Figurerne mere ubevægelige, med ældede Træk.
Men endnu var den b. K. mægtig, og de første
Korstog virkede snarest til at fremme dens
Indflydelse i Occidenten. Først med Korsfarernes
eventyrlige Erobring af Konstantinopel fik
Riget og Kunsten et saa haardt Slag, at det
aldrig ganske blev forvundet. Skønt det gr.
Kejserdømme genoprettedes 1261, mærkedes
Tilbagegangen rent økonomisk. Der byggedes ikke
lidt (Saloniki, Ruinstaden Mistra); men i St f.
de kostbare Mosaikker maledes mange Fresker,
hvori der mærkes ny Gruppering, ny
Figurtegning og ny landskabelige Baggrunde,
Foreteelser, der kan minde om Italiens
Trecentokunst. Ogsaa Staffelimaleriet dyrkedes mere i
Sammenhæng med Kirkernes Billedvæg
(Ikonostas), og om nogen fuldstændig Stivnen er der
ikke Tale, trods den politiske Dekadence. Den
kom først efter Byzans’ Fald og Tyrkernes
Herredømme, da Traditionen bevaredes i Klostrene,
og da Kunstreglerne nedskreves i Malerbogen
fra Klosterbjerget Athos. I sine seneste Stadier
er b. K. uden Bet. for Vesten, men har megen
Indflydelse i Rusland. (Litt.: Ch. Bayet,
L’art byzantin [Paris 1892]; Ch. Diehl, Manuel
d’art byzantin [Paris 1910]; O. M. Dalton,
Byzantine art and archæology [London 1911].
Af speciellere Værker kan nævnes:
Salzenberg, »Baudenkmale von Konstantinopel«
[1854]; Gurlitt, »Baukunst Konstantinopels«
[Berlin 1912]; Choizy, L’art de bâtir chez les
Byzantins [1882]; Strzygowski,
»Byzantinische Denkmäler«; Kondakoff, Histoire de
l’art B., principalement dans les miniatures
[1886—91]; Samme, »Denkmäler des byzant.
Emails«; Unger, »Quellen d. byzant.
Kunstgeschichte« [1878]; J. P. Richter, »Quellen
d. byzant. Kunstgeschichte« [1897];
»Byzantinische Zeitschrift« [med Litteraturoversigter fra
1892]; Colasanti, L’art byzantin dans l’Italie
[Paris 1913]; J. L. Heiberg, »Italien« [1904]).
C. A. J.
byzantinsk [-san-] Litteratur. Denne
omfatter de gr. Forfattere i Tidsrummet fra
Justinian (527) til det byzantinske Riges
Undergang (1453); den prosaiske Del har langt
Overvægten over den poetiske, og det er især det
hist. Studium, der dyrkes. Som de betydeligste
Historikere kan nævnes: Prokopios og
Agathias (6. Aarh.); Theofylaktos Simokattes
(7. Aarh.); Konstantin VII Porfyrogennetos, Leon
Diakonos og Josefos Gennasios (10. Aarh.);
Michael Attaliates (11. Aarh.); Nikeforos
Bryennios, Anna Komnena og Kinnamos (12. Aarh.);
Niketas Akominatos og Georgios Akropolites (13.
Aarh.); Georgios Pachymeres, Nikeforos
Gregoras og Johannes Kantakuzenos (14. Aarh.);
Laonikos Chalkondylas, Johannes Dukas og
Frantzes (15. Aarh.). Vigtige som
Krønikeskrivere er: Johannes Malalas (7. Aarh.),
Theofanes og Georgios Monachos (9. Aarh.); Zonaras
og Michael Glykas (12. Aarh.); af Bet. for
Kronologien er det saakaldte Chronicon pascale (7.
Aarh.) og Georgios Synkellos (8. Aarh.), fortsat
af Theofanes. Inden for andre Fag kan
fremhæves: Geografen Kosmas Indikopleustes (6.
Aarh.), Kirkehistorikeren Euagrios (6. Aarh.),
Homerkommentatoren Eustathios (12. Aarh.),
Romanforfatteren Eustathios Makrembolites (12.
Aarh.), Juristen Konstantin Harmenopulos (12.
Aarh.), Dogmatikeren Johannes Chrysorrhoes (8.
Aarh.), Filosofferne Michael Psellos (11. Aarh.)
og Plethon (14. Aarh.), Grammatikerne Fotios
(9. Aarh.), Tzetzes (12. Aarh.) og Planudes (13.
Aarh.). Om de enkelte Forfattere, se
Biografierne af disse. De hist. Skr samledes af Labbé,
Du Cange, Leo Allatius o. a. (Byzantinæ
historiæ Scriptores [42 Bd, Paris 1654—1711,
eftertrykt i Venedig 1727—33, 23 Bd]); paa
Niebuhr’s Foranledning udkom senere med
Berlin-Akademiets Understøttelse en ny
Samling Corpus scriptorum historiæ Byzantinæ (49
Bd, Bonn 1828—78), der blev Grundlaget for
Migne’s Patrologia Græca (Paris 1857 ff.). Af
Vigtighed er: Sathas, Μεσαιωνική βιβλιοτήκη
(6 Bd, Venedig 1872—77) og Legrand,
Bibliographie hellénique (5 Bd, Paris 1885—94);
Hovedværket er Krumbacher, »Gesch. der
byzant. Litt.« (2. Opl., München 1897), tilligemed
det af ham stiftede »Byz. Zeitschrift« (Leipzig
1892 ff).
K. H.
Byzantion, se Byzans.
Byzas [↱bytsas], gr. Heros, Eponym for
Byzántion. Han betegnes i Sagn som Søn af
Poseidon og Karoëssa, Io’s Datter, og han kaldes
Fører for en argivisk Koloni og derefter Konge
i Landet.
H. A. K.
Bzura [↱bzura], Biflod til Weichsel, udspringer
NØ. f. Lodz i Polen, gennemstrømmer i
nordøstlig Retning en 155 km lang, sumpet Lavning
og udmunder lige over for Wyszogrod i
Weichsels venstre Bred.
G. Ht.
Bächtold [↱bæкtålt], Jacob, tysk
Litteraturhistoriker, f. 27. Jan. 1848 i Schleitheim i
Kanton Schaffhausen, d. 8. Aug. 1897 i Zürich. Efter
Studier i Heidelberg, München, Paris og London
blev han 1873 knyttet som Lærer til Latinskolen
i Solothurn og kom 5 Aar senere til Zürich,
hvor han 1888 blev udnævnt til Prof. i tysk
Sprog og Litt. Hans mest bekendte Bøger er
»Geschichte der deutschen Litteratur in der
Schweiz« (1887—90) og »Gottfried Kellers
Leben. Seine Briefe und Tagebücher« (1—3,
1892—96). Han stiftede »Bibliothek älterer
Schriftwerke der deutschen Schweiz«, hvortil han har
bidraget med fl. Udg. Efter hans Død
besørgede Th. Vetter »Kleine Schriften« (1899).
C. B-s.
Bäckaskog [↱bæk.asko.g], d. s. s. Beckaskog.
Bäcklund [↱bæk-], Albert Victor, sv.
Matematiker, f. 11. Jan. 1845. B. studerede ved
Lunds Univ. og har siden stadig været knyttet
til dette, 1868—78 som Docent i Matematik og
derefter indtil 1910 som Prof. i Mekanik og mat.
Fysik. Han har forfattet en Del interessante
Afh. om Geometri, partielle Differentialligninger
m. m., der findes i »Vetenskaps-Akademiens
Handlingar«, »Lunds Universitets Aarsskrift«,
»Mathematische Annalen«, »Acta math.« o. fl. St.
Nogle mat.-fys. Afh. af B. slutter sig til de af
Bjerknes anstillede hydrodynamiske
Undersøgelser; bl. a. betragtes der »pulserende« Legemer
i et luftformigt Medium.
Chr. C.
Bäckström [↱bæk-], Edvard, sv. Digter,
Søn af nedenn. P. O. B. (1841—86), blev 1860
Student i Upsala og 1863 ansat i et af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
