Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byron, John, eng. Viceadmiral (1723-86) - Byronstrædet, Farvandet mellem Ny Hannover og Ny Mecklenburg af Bismarck Archipelet. - Bürstenbinder, Elisabeth, tysk Forfatterinde under Navnet E. Werner, (1838- ) - Büsbach, Industriflække i Preussen, Rhin-Provinsen, 9 km ØSØ. f. Aachen - Büsch, Johan Georg, tysk økonomisk Forf. (1728-1800) - Büsching, Anton Friedrich, tysk Geograf og Statistiker (1724-93) - Büsching, Johann Gustav, tysk Forfatter,(1783-1829) - Byskat. Herved forstod man ved B. den faste aarlige Skat, som Købstæderne maatte erlægge til Kongen - Byskraa, se Landsbyvedtægt. - Byskriver kaldes fra gl Tid den Embedsmand, som besørger Retsskriverforretningerne ved Bytinget - Byssaceæ, en lille, til Laverne hørende Familie, som navnlig udmærker sig ved at have et ensartet, ikke geléagtigt Løv - Byssolit, se Asbest. - Byssos, et fint Klædningsstof, der ofte omtales af græske Forfattere som brugt i Østerlandene og i Grækenland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forstærkning, lykkedes det ham ikke at udrette
noget. Svækket og mismodig overgav han 1779
Kommandoen til Admiral Parker.
C. W.-S.
Byronstrædet [↱ba^irən-], Farvandet mellem
Ny Hannover og Ny Mecklenburg af Bismarck
Archipelet.
M. V.
Bürstenbinder, Elisabeth, tysk
Forfatterinde under Navnet E. Werner, er f. i
Berlin 25. Novbr 1838. Hun har — især i
»Gartenlaube« — offentliggjort en Række meget læste
Romaner, der senere er udkomne i en samlet
Udg. Til de mest bekendte af hendes Arbejder
hører »Vineta«, »Gebannt und erlöst«, »Die
Alpenfee« og — bl. hendes seneste — »Hexengold«.
Ogsaa paa Dansk har E. Werner fundet mange
Læsere, der sætter Pris paa hendes sikre
Fortællertalent.
C. B-s.
Büsbach [↱bysbaк], Industriflække i
Preussen, Rhin-Provinsen, 9 km ØSØ. f. Aachen. (1910)
7426 Indb., Stenbrud og Klædeindustri.
G. Ht.
Büsch [by∫], Johan Georg, tysk
økonomisk Forf. (1728—1800) kendt ved forsk. efter
hans Initiativ oprettede ell. nyorganiserede
Institutioner og almennyttige Anstalter i hans
Fødeby Hamburg, hvor han fra 1756 levede som
Pædagog. Særlig er hans Navn knyttet til Byens
1767 grundlagte Handelsakademi. Gennem sit
dygtige praktiske Organisationsarbejde og sin
omfangsrige Forfattervirksomhed blev han
Ophavsmand til adskillige Reformer i Hamburgs
kommunale Økonomi, og særlig i Fattig-,
Kredit- og Forsikringsvæsen. Hans Hovedværk
»Abhandlung von dem Geldumlauf« (1780)
lægger for Dagen en for vor Tids Opfattelse naiv
merkantilistisk Overvurdering af
Pengecirkulationens Bet. Samlet Udg. af hans Skr (Wien
1813—18).
K. V. H.
Büsching [↱by∫eŋ], Anton Friedrich,
tysk Geograf og Statistiker (1724—93), var opr.
Teolog, men opgav sit Studium for at følge Grev
Lynar som Hovmester, bl. a. til Danmark, hvor
han opholdt sig i fl. Aar, og hvorfra han udgav
»Nachrichten von den Zustände d.
Wissenschaften u. Künste in den dänischen Reichen u.
Ländern« (1753 ff.). 1754 blev han Prof. i
Filosofi i Göttingen, hvorfra han maatte
fortrække p. Gr. a. kætterske Afvigelser fra den
gældende Dogmatik; trods sine Kætterier blev han
1761 Præst ved den lutherske Menighed i
Petrograd, men levede fra 1766 til sin Død som
Skolebestyrer i Berlin. Hans Ry hviler paa det
statistiske Arbejde »Vorbereitung zur
gründlichen und nützlichen Kenntniss der
geographischen Beschaffenheit und Staatsverfassung
der europäischen Reiche« (1758) samt paa hans
Hovedværk »Neue Erdbeschreibung« (11 Bd,
1754—92), der ved sin Metode blev af virkelig
Bet. for den geogr. Videnskabs Udvikling. Hans
»Magazin für Historiographie und Geographie«
(25 Bd, 1767—93) kan betragtes som det første
Tidsskrift for Statistik. Medens B.’s Samtidige,
den anden Grundlægger af Statistikken, G.
Achenwall, opfattede Statistikken som en hist.
Hjælpevidenskab, henfører B. den under
Geografien.
K. V. H.
Büsching [↱by∫eŋ], Johann Gustav, tysk
Forfatter, ovennævntes Søn (1783—1829),
studerede Jura i Halle og Breslau, blev
Regerings-Referendar og fik 1810 det Hverv at undersøge,
hvilke videnskabelige og kunstneriske Skatte
der fandtes i de sekulariserede Klostre i
Schlesien. Aaret efter blev han ansat som Arkivar i
Breslau, til hvis Univ. han senere knyttedes
som Prof. i Oldtidsvidenskab. Han har bl. a.
udgivet »Deutsche Gedichte des Mittelalters«,
(1808—25), og »Erzählungen, Dichtungen,
Fastnachtsspiele und Schwänke des Mittelalters«,
(1814).
C. B-s.
Byskat. I Slutn. af Middelalderen og i 16. og
17. Aarh. forstod man ved B. den faste aarlige
Skat, som Købstæderne maatte erlægge til
Kongen. Denne Skat, der indførtes omkr. Aar 1400,
til forsk. Tid de forsk. Steder, og som traadte
i St f. en Flerhed af Afgifter, som det havde
paahvilet Borgerne enkeltvis at betale,
udrededes af Kæmnerkassen som saadan med et
uforanderligt Beløb. For at skaffe de fornødne
Midler hertil til Veje maatte Købstaden da paaligne
sine Borgere kommunal Skat. B. i denne Bet.
af Ordet forsvandt efter 1660 ved
Indførelsen af Matrikulskatten. Naar man i senere Tid
talte om B., forstod man derved den
kommunale Skat, som Borgerne i Købstæderne maatte
udrede til Byens Fornødenheder, og som
indbetaltes til Kæmnerkassen. I Nutiden anvendes
Udtrykket ikke mere. (Litt.: »Hist. Tidsskr.«,
7, Rk., III, 150 ff.).
P. J. J.
Byskraa, se Landsbyvedtægt.
Byskriver kaldes fra gl Tid den
Embedsmand, som besørger Retsskriverforretningerne
ved Bytinget (se Retsskriver). Embedet var
tidligere et selvstændigt Embede, men beklædes
nu altid af den samme Person, som er Byfoged.
P. J. J.
Byssaceæ, en lille, til Laverne hørende
Familie, som navnlig udmærker sig ved at have
et ensartet, ikke geléagtigt Løv, hvis Form
retter sig efter Formen og Voksemaaden af den
Alge (Arter af Sirosiphon, Scytonema og andre
Slægter), som sammen med en Svamp danner
Laven. Hertil kun henved 20 Arter, hvis
uanselige, sortbrune ell. grønne Løv vokser paa
Stene, Klipper og Træstammer navnlig i
Europas Bjergegne.
C. R.
Byssolit, se Asbest.
Byssos, et fint Klædningsstof, der ofte
omtales af græske Forfattere som brugt i
Østerlandene og i Grækenland. Det nævnes ikke
endnu af Homer, men oftere hos den flg. Tids
Forfattere; hos Romerne omtales det sjældnere,
rimeligvis fordi, hvad man tidligere kaldte B.,
nu benævnedes med andre Ord. I
Bibeloversættelser erfarer man, at B. paa Hebraisk hed
shesh. Paa Koptisk hedder Ordet shesn,
hvilket ogsaa forekommer i det gl. ægypt. Sprog,
hvor det i Reglen benævnes shesn sutn, d. e.
»kgl. B. (shesn)«. Hvad B. har været for et Stof,
er ikke let at bestemme; snart har man ment,
det var fint Linned, ell. Bomuld, ell. at det
vandtes af Muslinger (smlg. Byssus); ja, man
har endog ment, at det var Silke. Rimeligvis
betegnede B. fl. fine Stoffer. B. var i Reglen
hvid, men man havde ogsaa en gul B. Denne
dyrkedes bl. a. i det vestlige Peloponnes og
var baade anset og kostbar.
V. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
