Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byron, George Gordon, Lord, engelsk Digter, (1788-1824) - Byron, Henry James, eng. Skuespilforfatter (1834-84) - Byron, John, eng. Viceadmiral (1723-86)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lystighed og snart i dybeste Alvor. Og det
indeholder tillige hvasse Udfald til højre og venstre,
mod hjemlige Forhold, der gav Anledning nok
til Angreb, og mod Europas reaktionære
politiske Tilstande. B. kan i dette sit Hovedværk
være taktløs og hensynsløs; men der er en frisk
og sart Ynde i dets Poesi, et Salt i Viddet og
en ætsende Kraft i Bitterheden, der hæver det
højt i Verdenslitteraturen. Alt som Sangene
udkom, steg Uvillien mod B. Man kaldte ham og
hans Meningsfæller bl. Forfatterne for »den
sataniske Skole« og saa helst, at man helt kunde
forbyde ham Brug af Pen og Blæk. Imidlertid
skrev B. uanfægtet og trodsig videre. Et vittigt
og knusende Angreb rettede han i Satiren The
Vision of Judgment (1822) mod Digteren Southey,
der havde skrevet et daarligt Digt (A Vision of
Judgment) til Forherligelse af den afdøde Georg
III, og som i Fortalen til dette første Gang havde
benyttet Øgenavnet »den sataniske Skole«. Men
Ord og Digtning blev til sidst B. for ringe: »En
Mand burde gøre mere for Samfundet end
skrive Vers«, siger han. Han besluttede at sætte
sine Penge, sine Kræfter og sin Person ind paa
Grækenlands Frihedskamp. Juli 1823 forlod han
Italien paa et Skib, der indeholdt Vaaben,
Ammunition og Penge til Grækerne. Der mødte nu
B. en Tid fuld af Anstrengelser og Bryderier p.
Gr. a. Uenighed mellem de gr. Høvdinge
indbyrdes. I Beg. af 1824 var han ankommet til
Missolonghi; men her blev han 9. Apr. s. A.
angrebet af en Febersygdom, der 10 Dage efter
bragte ham Døden. Grækenland viste sin Smerte
over Tabet ved Paabud om alm. Landesorg i
21 Dage. Hans Lig kom til England i Juni;
Gejstligheden nægtede det Plads i
Westminsterabbediet bl. de andre af Landets berømte Forf., og
det begravedes da i Kirken i den lille By
Hucknall-Torkard i Nærheden af Newstead Abbey. —
B. staar for sine Landsmænd nu langtfra med
det Ry, som han nød i den første Tid efter sin
Fremtræden. Man har faaet Øje for det uægte
paraderende, der kunde være over hans
Person, og det dertil svarende deklamatoriske og
teatralske, der stundom var over hans Poesi,
og man ærgrer sig over de ofte sønderhakkede
og klangløse Vers, der kunde afbryde de bedste
Strofer hos ham. Imidlertid vil dog de kyndigste
Dommere indrømme ham en fremragende Plads
i eng. Aandsliv ved den mægtige Kraft i hans
Genius og ved hans uforfærdede, friske
Ærlighed i den aandelige Kamp, han førte. Kunde
man berøve europ. Litt. hans 36 korte Leveaar,
vilde et umaadelig tomt Rum fremkomme. Den,
der kun kender B. gennem hans monotont dystre
Værker, faar let en vrang Forestilling om ham
som »en misantropisk Herre, der gik med
Ulveskindsbukser og svarede med barske
Enstavelsesord« (hans eget spøgende Udtryk). Et
Korrektiv til denne Forestilling er de Breve og
Dagbogsuddrag, som Thomas Moore udgav
(Letters and Journals of Lord B.: with Notices of
his Life, 1830); her viser B. alle sit Væsens
mange Sider med et sprudlende Liv, der
betager og vinder. Det af hans Værker, der giver
fuldest Indtryk af hele hans Personlighed, er
Don Juan. Paa eng. Litt. har B.’s Indflydelse
kun været ringe. Desto stærkere har hans Poesi
paavirket det øvrige Europa: Frankrig,
Tyskland, Rusland, Polen, Italien. De fleste af hans
større Arbejder er oversatte til Dansk; den
betydeligste af disse Oversættelser er Holger
Drachmann’s »Don Juan«. (Litt.: Den bedste
Kilde til B.’s Liv er de tidligere nævnte Letters
and Journals of Lord B., udg. af Th. Moore;
B. havde overgivet Moore sine Memoirer; efter
B.’s Død blev man enig om at brænde
Manuskriptet, idet Moore dog benyttede en Del af de
Oplysninger, de gav, til sin Bog, samt: Works
edit. by G. E. Prothers and E. H. Coleridge
(1893—1905) (Poems 7 vol. + Letters and
Journals 6 vol). Af den øvrige rige Litt. kan
nævnes: Leigh Hunt, Lord B. and some of his
Contemporaries [1826]; Galt, Life of Lord B.
[1830]; Lady Blessington, Conversations
with Lord B. [1832]; Trelawney,
Recollections of the last Days of Lord B. [1858];
Teresa Guiccioli, My Recollections of Lord
B. [1869, ogsaa udg. paa Fransk]; C.
Jeaffreson, The Real Lord B. [1883]; Nichol, B.
[1885, English Men of Letters-Serien]; Lord
Broughton (Hobhouse), Recollections of a
long Life [1809]; Lord Lovelace, Asfarte[1905];
Richard Edgcumbe, B. the last Phase
[1909]; Afh. af Macaulay [Critical and
Historical Essays], Swinburne [Essays and
Studies] og Matthew Arnold [Macmillan’s
Magazine, Marts 1881]; paa Tysk findes der
Biografier af B. ved Karl Elze [oversat paa
Dansk af Kroman] og Eberty; paa Dansk
er hans Virksomhed skildret af Grimur
Thomsen i hans Bog »Lord B.« [1845] og af
Georg Brandes i 4. Del af
»Hovedstrømninger i det 19. Aarh.’s Litt.« [»Naturalismen
i England«]).
(Ad. H.). I. O.
Byron [↱ba^irən], Henry James, eng.
Skuespilforfatter (1834—84), lagde i sin første, 1858
paa Strandteatret i London opførte Farce, »Fra
Diavolo« et stort burlesk Talent for Dagen og
udnyttede senere dette i en Mængde Farcer og
Parodier; ogsaa paa det egl. Lystspils finere
Omraade havde han Held, især med Our boys
(1876), som alene paa Adelphiteatret i London
er spillet over 1400 Gange, og som ogsaa har
gjort Lykke i Tyskland og 1883 naaede til
Kbhvn; som B.’s bedste Stykke nævnes Cyrill’s
succes (1868). B., der selv var Skuespiller, skrev
ogsaa en Roman Plaid in full (1865) og
redigerede i nogen Tid Vittighedsbladet Fun.
A. A.
Byron [ba^irən], John, eng. Viceadmiral
(1723—86), Bedstefader til Digteren B.
Ledsagede Anson paa Jordomsejling (1740—44).
Med det ny Skib »Dolphin« foretog han 1764—66
atter en Jordomsejling, under hvilken han tog
Falklandsøerne i eng. Besiddelse. Hans Rejse var
den hurtigste Jordomsejling, noget Sejlskib har
foretaget, og er beskrevet i B.’s Journal of
voyage round the world. Han gav Stødet til
Cook’s Rejse. 1769—72 var han Guvernør i New
Foundland, 1775 avancerede han til
Kontreadmiral, 3 Aar senere til Viceadmiral. Som
saadan sendtes han s. A. med en yderst slet
udrustet Flaade til Vestindien for at kæmpe med
den derværende fr. Flaade under Grev d’Estaing.
Storme o. a. Uheld svækkede imidlertid hans
Styrke, og da Franskmændene samtidig fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
