Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygsel svarer for Norges Vedk. nærmest til den danske Rets »Fæste« - Bygsukker faas ved at opvarme Rørsukker til lidt over 160° - Bühler, Johann Georg, tysk Sanskritforsker, (1837-1898) - Byhorn, det Horn, hvormed Landsbyens Beboere i ældre Tid sammenkaldtes til Bystævne. - Byhyrde, i Jordfællesskabets Tid den af Bymændene i en Landsby til Vogtning af Byens Kvæg antagne Hyrde. - Bykle, Herred, Sætersdalen (Setesdalen) Fogderi, Nedenes Amt - Bylag var i Middelalderen Betegnelsen for forsk. Afgifter, der svaredes i Købstæderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der en fast aarlig Afgift, Landskylden. Paa
enkelte Steder erlægges yderligere Tredieaarstage,
som opr. blev betalt hvert tredie Aar, men nu
oftest med 1/3 aarlig. Videre ydes Skydsfærd, i
Reglen omsat til Penge, og til Dels noget
Pligtarbejde. Lejlændingen betaler de paa
Ejendommen faldende offentlige Skatter og Afgifter. —
1879 blev den saakaldte Lejlændingskommission
nedsat. Den var ment at skulle forberede en
gennemgribende Reform af hele
Jordlejelovgivningen. I det væsentligste efter dens Forslag
udkom L. af 23. Juni 1888 ang. Stamhuses
Lejlændingsgods; den gaar især ud paa at lette
Overgangen til Selvejendom. Et Forslag af
Kommissionen til Lov om Jordleje i Alm. blev
derimod ikke vedtaget. — B. blev ellers i ældre Tid
brugt i den afledede Bet. af Ret til at
bortbygsle en Ejendom; i Tilfælde af Sameje tilkom
nemlig denne Ret den, som ejede den største
Del.
K. Ø.
Bygsukker faas ved at opvarme Rørsukker
til lidt over 160°, ved hvilken Temp. det
smelter og ved Afkøling stivner til en farveløs ell.
svagt brunlig, næsten gennemsigtig, amorf
Masse, der bruges til Sukkerstænger og
Brystsukker. Ved Henliggen, især i fugtig Luft, bliver
det igen krystallinsk og mister derved sin
Gennemsigtighed.
K. M.
Bühler [↱by.lər], Johann Georg, tysk
Sanskritforsker, f. 19. Juli 1837, druknede ved
et Ulykkestilfælde paa Boden-Søen 8. Apr. 1898.
B. studerede i Göttingen, Paris og London, blev
1861 Assistent ved Dronningen af Englands
Privatbibliotek, 1862 Assistent ved
Universitetsbiblioteket i Göttingen, 1863 Prof. i orientalske
Sprog ved Elphinstone College i Bombay, 1864
Prof. i den gl. Historie smst., 1866
Overtilsynshavende ved Sanskrit-Studierne i Deccan
College i Punah, hvor han sammen med
Kielhorn grundede Bombay Sanskrit Series. 1867
vendte han tilbage til Elphinstone College, 1868
blev han Skoleinspektør for den nordlige
Division (Guzerat); s. A. blev det ham overdraget
sammen med Kielhorn (siden 1870 alene) at
opsøge Sanskrit-Haandskrifter; begge Dele
besørgede han med stor Energi og Dygtighed. I
Løbet af 12 Aar forøgedes Skolernes og
Elevernes Antal til 2 1/2 Gange saa mange som ved hans
Tiltrædelse, og han skaffede den ind. Regering
og de europ. Biblioteker og Museer fl. Tusinde
Haandskrifter, Møntsamlinger, Kobberplader o.
s. v. Fra 1881 var han Prof. i ind. Filologi og
Oldtidskundskab i Wien. — Værker: A Digest
of Hindu Law (sammen med R. West)
(1867—69, 3. Opl. 1884), »Pañatantra« (1868—69, 4.
Opl. 1891), »Āpastamba Dharmasūtra« (I—II,
1868—71, 2. Opl. 1892), »Daçakumāracarita« (I,
1873, 2. Opl. 1889), »Vikramānkadevacarita«
(1875), Three new Edicts of Açoka (1877),
»Pāïyalacchi« (1878), Overs. af »Āpastamba og
Gautama« (Sacred Books of the East II),
»Vasishṭha« og »Baudhāyanạ« (smst. XIV), »Manu«
(smst. XXV), Katalog over
Sanskrithaandskrifterne i Guzerat, og Beretninger om hans
Rejser og Fund (i Journ. Roy. As. Soc.), »Leitfaden
für den Elementarkursus des Sanskrit« (1883),
talrige Bidrag til Indian Antiquary, Epigraphia
Indica, »Zeitschr. d. deutsch. Morgenl. Ges.« (bl.
a. højst vigtige Bidrag til Læsningen og
Forstaaelsen af Açoka’s Edikter), »Zeitschr. für die
Kunde des Morgenlandes«, og Wien-Akademiets
Skr (særlig vigtig »Über das Leben des
Jainamönches Hemacandra« [1889] og »Die indischen
Inschriften und das Alter der indischen
Kunstpoesie« [1890]); On the origin of the Indian
Brāhma Alphabet [2. Udg 1898]. Han grundlagde
1896 det store Værk »Grundriss der indoarischen
Philologie und Altertumskunde«, hvortil
Indologer i alle Lande bidrager, og som efter B.’s
Død lededes først af Kielhorn, senere af H.
Lüders og J. Wackernagel.
(S. S.). D. A.
Byhorn, det Horn, hvormed Landsbyens
Beboere i ældre Tid sammenkaldtes til Bystævne.
P. J. J.
Byhyrde, i Jordfællesskabets Tid den af
Bymændene i en Landsby til Vogtning af Byens
Kvæg antagne Hyrde.
P. J. J.
Bykle, Herred, Sætersdalen (Setesdalen)
Fogderi (skal fremtidig tilhøre Kristianssand
Politimesterdistrikt), Nedenes Amt, 1552 km2,
hvoraf 73 km2 fersk Vand, (1910) 486 Indb.,
udgøres af B. Sogn af Valle Præstegæld.
Herredet, der fra 1. Jan. 1901 er udskilt af
Valle Herred, er et Indlandsherred og udgør
den øverste Fjeldbygd i Sætersdalen (s. d.);
det ligger omkr. den øverste Del af Ottra’s
(Otteraaens) Dalføre. Fjeldene naar op til en
Højde af henimod 1500 m, og det af evig Sne
dækkede Areal udgør c. 14 km2. Det
betydeligste Vasdrag er Ottra, der bl. a. danner
Sarvfossen (32 m). Selve Hoveddalføret
indeholder næsten al den dyrkede Mark (2 km2) og
det meste af Herredets Skov (70 km2); det er
for den største Del en trang Fjelddal, hvor
Dalbunden kun paa faa Steder har større
Udvidelser; omkr. Kirken i Herredets sydlige Del er
der en Del tættere Bebyggelse, ellers væsentlig
spredte Gaarde. Herredets Hovednæringsvej er
Jordbrug og særlig Fædrift, og tillige er Jagt,
Fiskeri og til Dels Skovdrift af nogen Bet.;
Hjemmehavnene er tilstrækkelige; der er gode
Fjeldbejter og paa Heierne tillige gode
Rensdyrbejter, hvilket har hidført Oprettelsen af
Breivik Rensdyrkompagni (Tamren). Befolkningen
regnes for at være af en anden Race end den
øvrige Befolkning i Sætersdalen. Herredets
Kommunikationer indskrænker sig til Bygdevej, der
fra Valle i S. fører gennem Hoveddalføret; for
øvrigt findes kun Rideveje og Stier i
Forbindelse med de omliggende Herreder, hvoriblandt
fl. Turistveje til Telemarken, Haukeli og Suldal.
Antagen Indtægt 1910: 81900 Kr, Formue 416390
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A.
Helland, »Nedenes Amt« [Kria 1903]).
(N. S.). M. H.
Bylag var i Middelalderen Betegnelsen for
forsk. Afgifter, der svaredes i Købstæderne,
snart af Borgerne for Erhvervelse af
Borgerskab, snart af fremmede Købmænd for at faa
Lov til at handle i Byen. Senere hen har B.
ell. Bylav enkelte Steder været brugt om den
retlig ordnede Sammenslutning, som bestod
mellem Bymændene i enhver Landsby i
Jordfællesskabets Tid. Saadanne Sammenslutninger
kaldes dog hyppigst med andre Navne, f. Eks.
Ejerlag (s. d.).
P. J. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
