Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningsmyndigheder. I Danmark er Justitsministeriet den øverste og for hele Landet fælles B. - Bygningsoverslag, den Beregning, der udarbejdes over de med Bygningens Opførelse forbundne Udgifter - Bygningsreglement, se Bygningslovgivning. - Bygningsstillads, paa hvilket Arbejderne staar og Materialerne til Bygningen henlægges - Bygningsvedtægt, se Bygningslovgivning. - Bygningsvidenskab er Indbegrebet af al Viden, som vedrører Bygningsvæsenet - Bygrust, se Puccinia. - Bygsel svarer for Norges Vedk. nærmest til den danske Rets »Fæste«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formand, Stadsingeniøren (den tekn. Direktør) og
to af Kommunalbestyrelsen paa 4 Aar valgte
Medlemmer, hvorimod Stadslægen og
Brandinspektøren kun tiltræder Kommissionen paa
Begæring af denne ell. dens Formand. I
Købstæderne og som Regel ogsaa i Landsogne,
hvor der findes Bygningsreglement, haves en
Bygningskommission og i Alm. tillige en
Bygningsinspektør.
Grundlaget for foran skitserede Ordning blev
givet ved Kbhvn’s første Bygningslov af 1856,
der overførte Bygningssagerne fra den kongelige
Brandkommissions Ressort til en selvstændig
Bygningskommission med Politidirektøren som
Formand, indførte, under Justitsministeriet
sorterende, Bygningsinspektørstillinger, og nærmere
bestemte det gamle, vistnok fra Christian V’s
Tid stammende kgl. Embede som
Stadsbygmester. Med Bevaring af de saaledes givne
Rammer er Udviklingen stadig gaaet i Retning af
Udvidelse af det kommunale Selvstyre,
saaledes at nu Formandskabet i
Bygningskommissionen indehaves af vedk. Borgmester, at
Bygningsinspektørerne er rent kommunale
Embedsmænd og Stadsbygmesteren ligeledes, dog at
hans Valg og Afskedigelse kræver kgl.
Stadfæstelse. I Forslaget til den ny Bygningslov er
dels i Konsekvens af denne Udvikling og dels
i Haab om derved at tilvejebringe en
hurtigere Forretningsgang hele
Administrationen henlagt til et kommunalt Direktorat,
Bygningskomimissionen ophævet og
Stadsbygmesteren berøvet enhver lovhjemlet
Selvstændighed. Som B. maa endvidere nævnes de
stedlige Kommunestyrelser
(Gade- og Kloakspørgsmaal) og
Sundhedskommissionerne (Spildevands- og Latrinforhold).
Overtrædelse af Bygningslovene straffes med
Bøder af indtil 1000 Kr. Sagerne behandles ved
de ordinære Retter. (Litt.: Heinr.
Hansen, »Bygningskommissionens Historie« [Kbhvn
1906]).
I Norge skal efter L. 27. Juli 1896 i
samtlige Købstæder og Ladesteder findes en
Bygningskommission og en Reguleringskommission
(til Udarbejdelse af samlede Gade- og
Bebyggelsesplaner). Bygningskommissionen bestaar af
Politimesteren som Formand, Brandinspektøren,
Sundhedskommissionens Ordfører og 2 af
Magistrat og Formandskab valgte bygningskyndige
Mænd. I Kria, hvor der desuden findes en
Bygningschef, 3 Bygningsinspektører, en
Reguleringschef og en Opmaalingschef, bestaar
Bygningskommissionen af en af Politiets
Embedsmænd, Bygningschefen, Stadsingeniøren,
Reguleringschefen, Stadsfysikus og 5 af Magistrat og
Formandskab paa 4 Aar valgte
bygningskyndige Medlemmer, deriblandt mindst een
Arbejder (L. 26. Maj 1899 § 2). I Bergen og
Trondhjem gælder lgn., dog noget enklere Regler;
navnlig findes ingen Bygningschef (Love 19. Apr.
1899 og 11. Juni 1906).
E. Sivertsen.
Bygningsoverslag, den Beregning, der paa
Grundlag af Arkitektens Tegninger udarbejdes
for at give Bygherren et Overblik over de med
Bygningens Opførelse forbundne Udgifter.
C. B-r.
Bygningsreglement, se
Bygningslovgivning.
Bygningsstillads, paa hvilket Arbejderne
staar og Materialerne til Bygningen henlægges,
udføres af Tømmer og Bræder, der
sammennagles ell. sammenboltes. Enkelte Steder, f. Eks.
i Italien og Frankrig, sammenbindes Stilladserne
med Tovværk.
C. B-r.
Bygningsvedtægt, se
Bygningslovgivning.
Bygningsvidenskab er Indbegrebet af alle
de Erfaringer, Regler og Love, Konstruktioner
og Beregninger, hist. og tekn. Viden, som
vedrører Bygningsvæsenet. B. omfatter baade
teoretiske og praktiske Kundskaber og griber ind
i en Række Fag og Videnskaber, som Matematik
og Mekanik, Jordbundslære, Fysik og Kemi,
Teknologi og Statik, Form- og Farvelære,
Stilkendskab, Kunsthistorie o. s. v. Under B.
regnes Læren om Husbygningskunst saavel som om
de forsk. Ingeniørvidenskaber, som Jernbane- og
Brobygning, Maskin- og Skibsbygning o. s. v.
(E. S.). C. B-r.
Bygrust, se Puccinia.
Bygsel svarer for Norges Vedk. nærmest til
den danske Rets »Fæste«. Det er en sædvanlig
Form for Jordleje ved Siden af Forpagtning,
Lodbrug og Husmandsforhold. Kontrahenterne
betegnes som Jorddrot og Lejlænding. Allerede
de ældste norske Love havde en Række Regler
for dette Forhold; men disse kom alene til
Anvendelse, hvor Parterne intet andet havde
aftalt; den mest udstrakte Kontraktsfrihed var
nemlig herskende. Lejetiden var fra først af 1,
senere gerne 3 Aar; i Løbet af 16. Aarh. synes
det at være blevet alm., at Kontrakten blev
indgaaet paa Lejlændingens Levetid. Den
aarlige Lejesum kaldes fra gl Tid Landskyld. Da
denne fra 13. Aarh. af dannede Maalestokken
for Udligningen af den eneste faste Skat,
Ledingen (Krigsskat), søgte Jorddrotterne at
undgaa at forhøje den; eftersom Jordværdien steg,
betingede de sig en hel Del andre Ydelser ved
Siden af Landskylden. Disse Tillæg var nok saa
vilkaarlig ansatte og blev efterhaanden meget
trykkende. Lejlændingerne klagede, og
Regeringen prøvede at hjælpe dem ved at give
ufravigelige Lovregler om Vederlaget. Det endnu
formelt gældende Lejlændingskapitel i N. L.
(3—14) blev ogsaa givet som ufravigelig Lov.
Men Sædvanen har sat sig ud over dette;
Parternes Aftale gaar foran, og Lovbogens Regler
tjener kun til Udfyldning. Hvis intet andet er
aftalt, anses Lejeforholdet indgaaet paa
Lejlændingens og hans mulige Enkes Livstid; dog
kan Lejlændingen naar som helst træde ud af
Forholdet efter lovlig Opsigelse. Lejlændingens
Brugsret omfatter samtlige de Herligheder, som
tilligger Ejendommen ved Forholdets
Indgaaelse. Han kan hugge i Skoven til Husbehov,
men alene efter Udvisning. Uberettiget Hugst
medfører, at B. er forbrudt. Lejlændingen maa
ikke brænde Braate uden Jorddrottens
Tilladelse. Til Fremleje er han ikke berettiget; dog
kan han sætte bort Husmandspladser, som
bliver ledige i hans Lejetid. Ved B. paa Livstid
har Lejlændingen Forkøbsret til Ejendommen;
samme Ret har ogsaa hans Arvinger, naar det
gælder offentligt Gods. Ved Forholdets
Indgaaelse betales en B.-Sum, B-Pengene; derhos er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
