Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tænkeligt, og da man begyndte at bygge Klokketaarne,
Campaniler, kom disse til at staa isolerede, uden
Forbindelse med den egl. Kirkebygning.
Saaledes var f. Eks. den gl., paa Renaissancetiden
nedrevne Peters-Basilika, der ligesom S. Paolo
fuori le mure havde 5 Skibe. Begge disse
Hovedkirker er grundlagte af Konstantin den Store,
og i Løbet af 4.—8. Aarh. rejste der sig en
Række andre rom. Basilikaer af lgn. Art,
medens tilsvarende findes rundt om i Italien;
bekendte er især de ravennatiske, der bl. a.
kendetegnes ved en mere artikuleret
Yderarkitektur. Afvigende Typer forekommer f. Eks. i
Nordafrika (indbyggede, stundom retvinklede
Apsider, hvælvede Sideskibe) og især i Syrien,
hvor Piller ell. Søjler bærer Rundbuer og flade
Stenbjælkelofter, og hvor fremfor alt
Yderarkitekturen er stærkt udformet; man finder her
Facader (Turmanin, Kalb-Luse),
sammenkomponerede med Tvillingtaarne, Apsider med
Vinduer, Søjlegalerier og Rundbuefriser, samt
Profiler og Enkeltheder, der næsten synes at
foregribe den romanske Stil. Beslægtede, helt
hvælvede Basilikaer findes i Lilleasien
(Binbirkilisse).
I Orienten staar dog Centralkirkerne
ligeberettigede med Langkirkerne, og de to Typer
mødes og krydses baade i Syrien, Armenien,
Lilleasien og paa Balkan, hvor man træffer en
Række forsk. Løsninger af
Centralkirkeproblemet; Cirkler ell. Oktogoner indskrives
mellem rektangulære Ydermure (Bosra og Esra i
Syrien c. 515), Basilika-Arme ordnes
korsformet om en Oktogon, ell. Kuplen forenes med
Basilikaplanen. Det er ud fra dette halvt
orientalske Grundlag, at den egl. byzantinske
Arkitektur vokser frem, delvis sikkert betinget af
Østens Træfattigdom.
Fra Konstantin den Store’s Tid har
Konstantinopel kun bevaret faa Bygningslevninger,
og fra 5. Aarh. findes kun en enkelt betydelig
Kirke, Johanneskirken. Først under Justinian
fulgte Rigets og Arkitekturens Genrejsning. Den
kraftige Kejser byggede Sergius-Bacchus-Kirken,
hvori den syriske Centralkomposition er ført
videre, og derefter den vældige Hagia Sophia,
nu Sofia-Moskeen (532—37 og 558—63), hvis
lilleasiatiske Bygmester har forstaaet at
sammensmelte Central- og Langhusideen til et
mærkeligt, imponerende Rum. Ydermurene er omtr.
kvadratiske, og midt imellem dem knejser en
Kuppel, hvilende med Pendentifs paa
Hjørnepiller og 4 mægtige Rundbuer. Men
Længderetningen understreges derved, at der mod
Indgangssiden og mod Apsis til disse Buer slutter
sig Halvkupler, medens de to andre Sider
lukkes med Søjlegalerier og øverst med
Vinduesvægge. Det Ydre virker i
alt Fald nu uharmonisk
og bart, det Indre
storslaaet og rigt, ikke blot p.
Gr. a. den komplicerede
Opstalt med de talrige, i
Vægge og Kupler brudte
Vinduer, men ogsaa p. Gr.
a. de overdaadige og fine
Detailler, der præges af
det spidse og tørre, men
sirlige Acanthusværk, af
de halvvejs degenererede,
halvvejs nyskabte
Kapitælformer, og som har faaet
sin Fuldendelse i de
kostbare, nu overhvidtede
Mosaikker. Mod V. strakte
Justinian’s
Byggevirksomhed sig til Ravenna, hvor Oktogonen S. Vitale
er bygget efter østerlandsk Centralsystem, og
hvor ogsaa Basilikaerne præges af byzantinske
Detailformer som den mellem Kapitæl og Bue
indskudte Trapez, en Levning af det klassiske
Bjælkeværk, hvis Form foregribes i Byzans’
underjordiske, hvælvede Cisterner.
I Vesterlandene vandt Centralsystemet dog
aldrig Sejr; allerede før 6. Aarh. blev det knyttet
til ganske bestemte Bygningsarter, især
Gravkapeller og Daabskirker, og nogle af de ældste
og mærkeligste Værker af denne Art findes i
selve Ravenna (Galla Placidias korsformede
Gravkapel, Theodorik’s Gravmæle med dets
Monolitkuppel, det ortodokse og det arianske
Baptisterium). En saa selvstændig
 |
| Fig. 12. Sofiakirken i Konstantinopel (Snit). |
|
| Fig. 13. Plan af byzantinsk Korskuppelkirke (Kilisse-Djami i Konstantinopel). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
