Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udnyttet dem i den egl. Arkitektur. Gravpyramider
forekommer ikke, lige saa lidt som Kaldæa
kender andre store Gravbygninger, men Templerne
var formede som Trappepyramider med et lille
Kapel paa Toppen. Paladsernes Værelser og
Sale grupperer sig om firkantede Gaarde (f. Eks.
Gudeas Slot i Tello, hvis Ydervægge sikkert har
staaet i Teglsten uden Beklædning).
Babylonernes Kunst gik i Arv til
Assyrerne, hvis Storhedstid falder i 9.—7. Aarh. f. Kr.
I Ninive, Kalach (Nimrud) og Impur-Bel
(Balawat) har eng. Forskere som Layard, Loftus
og G. Smith, i Khorsabad Franskmænd som
Botta og Flandin foretaget store Udgravninger.
Templerne (Ziggurat) og Paladserne minder i
Hovedtrækkene om de sydmesopotamiske, men
Assyrerne har dog gjort fl. Fremskridt. De
kendte saaledes rundbuede Porte og
Tøndehvælv. Paa et enkelt Relief fra Sanheribs
Palads i Ninive (Kujundsjik) forekommer
endogsaa en billedlig Fremstilling af kuplede
Smaabygninger. Ikke mindst lagde Erobrerfolkets
mægtige Herskere Vægt paa deres Paladser,
der hævede sig paa vidtstrakte Underbygninger,
med Trapper og Ramper, med Hjørnetaarne og
med dekorative Murfremspring i de
tindekronede Ydermure. Stensøjlerne synes Assyrerne
ikke at have kendt, men Træsøjler maa have
forekommet, medens Indervæggene for en Del
dækkedes med skulpterede Alabastplader;
ogsaa Stuk med malede Ornamenter er fundet
i Assyriens Slotte, ligesom man kender smaa,
glaserede Tegl med figurlige Fremstillinger.
Berømtest bl. Stenfigurerne er de store
»fembenede«, vingede, portvogtende Løver ell. Tyre
med skæggede Mandshoveder, der f. Eks. er
fremdragne i Assur-nasir-pal’s Palads. I den
senere assyriske Ornamentik mærkes i øvrigt
ægypt. Paavirkninger; de oldbabyloniske
Fabeldyr og Baandslyng mødes med Lotusblomsten.
Da Babylon igen i 6. Aarh. f. Kr. blev en
Stormagt paa Ninives Bekostning, udfoldede
en Hersker som Nebukadnesar en vældig
Byggevirksomhed, og der opblomstrede en
nybabylonisk Kunst. De babyloniske Templer
istandsattes ell. rejstes paa ny af deres Ruiner;
selve Hovedstaden omgaves i Firkant af 40 m
tykke Mure; de saakaldte »Semiramis’ hængende
Haver«, hvis Stokværk hvilede paa Hvælvinger,
byggedes af den store Hersker til Glæde for
hans mediske Hustru, og til B.’s Storbygninger
hørte ogsaa Belstemplets Trinpyramide, det
bib. Babelstaarn; foruden Bronzeværker
smykkede glaserede Lerrelieffer Slottenes Vægge,
desværre kun bevarede i smaa Fragmenter.
Omtr. samtidig med det ass. og nybab. Rige var
Lilleasien og Syrien delt mellem forsk.
Folkeslag. Fremhæves kan Chetitterne, der
foruden Bymure bl. a. har efterladt sig
Paladsruinen i Bogasköi, og Fønikerne, der som
Handelsfolk har særlig Bet. for Spredningen og
Blandingen af de større Folks Ornamentik, og
hvis Ruiner foruden i Hjemlandet træffes rundt
om paa Middelhavets Øer og Kyster, f. Eks. de
runde, taarnagtige »Nurager« paa Sardinien;
som typiske Blandingsformer virker de fønikiske
Blomsterkapitæler fra Kypern, der maaske har
spillet en Rolle for det ioniske Kapitæls
Oprindelse; en ægyptisk-mesopotamisk
Blandingsstil maa have præget Salomo’s Bygninger i
Jerusalem, Kongeslottet og Templet, der efter
Bibelens Ord utvivlsomt er byggede af indkaldte
Fønikere. I Lilleasien har de mange,
mindre Nationer vel ikke den store Bet. som de
mægtige Herskerriger, men en Gruppe af deres
Monumenter har, selv om de ikke i snævreste
Forstand er Bygværker, dog stor arkitektonisk
Interesse, nemlig Klippegravene og de
tilsvarende Klippehelligdomme i Paflagonien, Lykien
og Frygien. Mejslet i Stenen findes her
»forstenede« Gengivelser af en ganske anden Art
Bygninger end de hidtil skildrede. I de
sydligere Lande har vi kun set flade Tage og en enkelt
Gang Kupler; her møder vi Saddeltaget, som
passer for Lilleasiens noget barskere og
ubestandigere Klima. Selv de frygiske Klippefacader
(f. Eks. Midasgraven), hvis Flade er
overbroderet med geometriske, tæppeagtige Mønstre ell.
formede som plumpe Søjlebygninger, krones af
flade Gavle, og fuldstændigt, stundom helt
minutiøst efterlignes Træhuse i Lykien. Man
genkender her Bindingsværksstolper, Fodtømmer
og Remme samt Lofter af tynde Rundstokke.
 |
| Fig. 5. Kuplede Bygninger efter et assyrisk Relief. |
|
| Fig. 6. Lykisk Klippegrav (Antifellos). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
