Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byfoged. Fra gammel Tid havde Kongen i hver Købstad en Betjent eller Embedsmand - Byfred kaldes i ældre Tider i Danmark den særlige Fred, som skulde herske i Købstæderne - Byg (Hordeum L.), Græsslægt (af B.-Gruppen) med aksformet Blomsterstand og 3 enblomstrede Smaaaks ved hver Akseled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kaldes Borgemester (s. d.). Foreningen af disse
Stillinger er dog ikke paabudt i Loven, der
derimod gør det til en Pligt for B. at modtage
Beskikkelsen, og den af Regeringen i de sidste
Aar fulgte Praksis gør det sandsynligt, at den
i Fremtiden vil blive sjældnere. I de 6
Købstæder med særlig Magistrat paahviler det
denne at udføre Magistratsforretningerne samt at
beklæde Auktionsretten og sammen med
Byfogden Skifteretten, hvorhos det altid er
Magistratsembedsmanden, der beskikkes til
Byraadsformand. Bortset herfra er B.’s Stilling i disse
Købstæder den samme som ellers. Han er
saaledes navnlig Dommer paa Bytinget, Byskriver
og Politimester, hvorimod han, da han aldrig
er Byraadsformand, heller aldrig fører Titlen
Borgemester. I Helsingør, Odense, Randers og
Aarhus kaldes B. foruden Byskriver tillige
Raadstueskriver. B. udnævnes nu altid af
Kongen og skal opfylde de alm. Betingelser for
Ansættelse i Dommerembeder. Hans Løn
udredes af Staten.
Hver Købstad har i Reglen sin egen B. En
Undtagelse herfra gælder dog m. H. t.
Allinge-Sandvig og Aakirkeby, der har B. tilfælles med
henh. Hasle og Neksø. Frederiksberg og
Marstal, der ikke er Købstæder, men
Handelspladser, har ingen B. Det samme gælder om
Thorshavn paa Færøerne. Derimod findes en B.
foruden i Kongerigets Købstæder ogsaa i
Købstæderne paa Island.
I Kbhvn var der opr. en B. af den
sædvanlige Art, men da Magistraten her bevarede en
større Myndighed end andetsteds, og der derhos
i Christian V’s Tid oprettedes et særligt Embede
som Politimester (senere Politidirektør), blev B.’s
administrative Virksomhed efterhaanden stærkt
hegrænset. Foruden Dommergerningen paa
Bytinget bestod hans Virksomhed i 18. Aarh. i det
væsentlige kun i Efterforskning af Forbrydelser
og Fuldbyrdelse af Straffedomme. Eksekution i
civile Sager besørgedes derimod af den
saakaldte Underfoged. Ved Oprettelsen af Hof- og
Stadsretten 1771 gik Bytinget op i denne
Domstol, og samtidig forsvandt Stillingen som B.,
idet de tidligere B.-Forretninger, der ikke
vedrørte B.’s Dommerembede, altsaa navnlig hans
Forretninger med Forfølgning af Straffesager,
overtoges af en af Rettens Assessorer, der
særlig beskikkedes til at være Kongens Foged.
Underfogedembedet bevaredes derimod med
samme Funktioner som tidligere. Efter at dernæst
den nysnævnte kriminelle Øvrighedsmyndighed
1845 var overgaaet til Politidirektøren og Resten
af Kongens Fogeds Forretninger forenede med
Underfogedembedet, fik Indehaveren af dette
selv Titlen Kongens Foged, en Benævnelse, der
1902 ændredes til B. Dette nyere B.-Embede er
saaledes ingen Fortsættelse af det gl., men af
det tidligere Underfogedembede, og B.’s Hverv
bestaar i Overensstemmelse hermed kun i
Udførelsen af Fogedforretninger i civile Sager
(civile Arrestforretninger, Nedlæggelse af
Retsforbud, Eksekution af civile Domme,
Udpantninger, Ind- og Udsættelsesforretninger). Med
Fuldbyrdelse af Straffedomme har han derimod
intet at gøre, naar bortses fra, at det er ham,
der gør Udlæg for Bøder, Erstatninger og
Omkostninger, der idømmes i Straffesager. B., der
udnævnes af Kongen, er Embedsmand under
Hof- og Stadsretten, til hvilken hans Kendelser
kan appelleres. Til Bistand for ham er ansat to
Underfogeder og et Antal Assistenter. (Litt.:
M. Mackeprang, »Dansk Købstadstyrelse
til Christian IV« [1900]; P. Munch,
»Købstadstyrelsen i Danmark 1619—1848« I—II [1900];
P. F. Schou, »Købstædernes Forfatning og
Styrelse« [1901, S. 354 ff., 358 ff.]).
P. J. J.
Byfred kaldes i ældre Tider i Danmark den
særlige Fred, som skulde herske i Købstæderne,
og som fandt Udtryk i forhøjede Straffe,
navnlig for Drab og Legemsfornærmelser, der blev
begaaede der. B. har vistnok fra først af været
knyttet til Markederne og kun været gældende,
saa længe disse stod paa. De fleste Steder i
Landet naaede man dog tidligt (i hvert Fald i
13. Aarh.) til Anerkendelsen af en alm. B., der
havde Gyldighed til alle Tider af Aaret; alene
de sjællandske Købstæder indtog et
Mellemstandpunkt ved kun at anerkende en saakaldt
Torvefred paa Torvedagen. B. som særligt
Retsinstitut bortfaldt ved D. L., hvis Bestemmelser
om Drab og Legemsfornærmelser ingen Forskel
gjorde paa de forsk. Dele af Landet. Den havde
i øvrigt ikke været ejendommelig for Danmark,
men var et fælles Træk i al middelalderlig Ret.
— B. kunde ogsaa bruges om den Forbrydelse,
ved hvilken der skete Brud paa Freden, og om
det lokale Omraade, inden for hvilket Freden
gjaldt, altsaa om Købstædernes Grund og Jord.
Hvor B. begyndte, var der ofte som
Grænsemærke opstillet et saakaldt Fredskors. (Litt.:
Poul Johs. Jørgensen, »Forelæsninger
over den danske Retshistorie«, S. 325, 345—47).
P. J. J.
Byg (Hordeum L.), Græsslægt (af
B.-Gruppen) med aksformet Blomsterstand og 3
enblomstrede Smaaaks ved hver Akseled (se
farvetrykt Tavle »Kornarter«, Fig. 3). Smaaakset
med 2 smaa, lancetdannede, tilspidsede
Yderavner med svag Stak, og 2 store, oftest
tilvoksede Inderavner med sædvanlig meget kraftig
udviklet, ru Stak. Kornet med bred og dyb
Bugfure, hvori Bugstilken (d. e. Fortsættelsen af
Smaaaksets Akse) ligger indtrykt. Et tvedelt
Dækskæl inden for Inderavnen ved Kornets Grund.
4—5 i Norden vildtvoksende Arter; i Danmark
og Norge: Gold B. (H. murinum L.) (enaarig);
alene i Danmark: Eng-B (H. pratense Huds.)
og Skov-B. (H. silvaticum Huds.) (fleraarige),
alle uden økonomisk Bet. H. jubatum L. dyrkes
til Pryd og er en- ell. toaarig. Den eneste Art
af nogen Bet. er den dyrkede B., hvis
mangfoldige Kulturformer antagelig alle
nedstammer fra een Art, H. vulgare L., men hvis
Hovedformer nu er saa vel adskilte, at de ofte
opfattes som selvstændige Arter ell. i hvert Fald
som Underarter. De dyrkede Former kan
henføres til 2 store Grupper, Seksradet B.
(H. v. polystichum) med samtlige Blomster
frugtbærende, hvorved der fremkommer 3
Kerner i hvert Akseled ell., da Ledene sidder
afvekslende op ad Aksens to modstaaende brede
Sider, 6 lodrette Rækker Kerner i hvert Aks;
og Toradet B. (H. v. distichum), hos hvilken
kun den mellemste Blomst i hvert Led bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
