Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Büdinger, Max, tysk Historiegransker, (1828-1902) - Bydistrikt - Bydschow, se Neu-Bydschow. - Byelven, det vigtigste Vandløb i den vestlige Del af det sv. Landskab Värmland - Byerly-Turk (ell. Beyerley-Turk), en af de 3 Hingste, der er Stamfædre til den eng. Fuldblodsrace - Byfoged. Fra gammel Tid havde Kongen i hver Købstad en Betjent eller Embedsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Zürich, siden ved Univ. i Wien, hvor han
samlede sine Elevers Arbejder i:
»Untersuchungen zur römischen Kaisergeschichte« (Leipzig
1868—70, 3 Bd) og »Untersuchungen zur
mittleren Geschichte« (smst. 1871, 2 Bd). Hans egne
talrige Skr drejer sig om meget forskelligartede
Emner, baade fra Oldtiden: Ȁgyptische
Einwirkungen auf hebräische Kultur« (Wien
1872—74), »Zur ägyptischen Forschung Herodot’s«
(smst. 1872), »Poesie und Urkunde bei
Thucydides« (1881), fra Middelalderen: »Ein Buch
ungarischer Geschichte 1058—1100« (Leipzig
1866), og fra senere Tider: »Don Carlos’ Haft
und Tod« (Wien 1891). Mere populære er hans
Levnedsskildringer af »König Richard III von
England« (Wien 1858), »Wellington« (Leipzig
1869), »Lafayette« (smst. 1870), samt hans
»Vorlesungen über englische Verfassungsgeschichte«
(Wien 1880).
Kr. E.
Bydistrikt. Naar under et Købstadomraade
er henlagt ikke blot den egl. bebyggede
Købstad med tilhørende Grunde, men ogsaa Dele af
det nærmest omgivende Land, benævnes disse
sidste Købstadens Landdistrikt i Modsætning til
den egl. Købstadjord, der betegnes som B.
(C. V. N.). K. B.
Bydschow [↱by.t∫o.], se Neu-Bydschow.
Byelven, det vigtigste Vandløb i den vestlige
Del af det sv. Landskab Värmland, danner
Afløbet for den langstrakte Sø Glafsfjorden og
falder ud i Vänern V. f. Värmlandsnæs. Af B.’s
Kildefloder er den vigtigste Vaggeelven,
der udspringer i Norge nær Rigsgrænsen og
falder i den sv. Sø Flagan, som ogsaa modtager
den betydelige Vrangselv fra Søen
Aklangen ved Kongsvinger i Norge; ved høj
Vandstand sender Glommen en Del af sit Vand til
Vrangselven. Mellem Flagan og Glafsfjorden
kaldes B. Jösseelven. Sejladsen paa B. gennem
Glafsfjorden til Vänern foregaar ad den 1837
aabnede Säfflekanal, der har stor Bet.
for Udførslen fra det vestlige Värmland.
G. Ht.
Byerly-Turk [↱ba^iə£i-↱tə.k] (ell.
Beyerley-Turk), en af de 3 Hingste, der er Stamfædre til
den eng. Fuldblodsrace. Den blev taget fra
Tyrkerne under Wiens Belejring og ført til
England.
(C. G. B.). O. P.
Byfoged. Fra gammel Tid havde Kongen i
hver Købstad en Betjent eller Embedsmand
til Varetagelse af sine Interesser. Denne
Embedsmand kaldtes i den tidlige Middelalder
for Bryde, senere for Ombudsmand eller
Foged og til sidst (siden 1400) for B. Fogden
var vistnok oprindelig den egl. Styrer af
Købstaden og som saadan baade Oppebørselsbetjent,
Øvrighedsperson og i hvert Fald paa Steder
Dommer, men siden 13. Aarh. fik han en farlig
Konkurrent i Raadet (senere i Reglen kaldet
Borgemestre og Raad), der efterhaanden stillede
ham i Skygge, saa at han i visse Byer endog
gik over til at blive en af Raadet udnævnt,
halvvejs kommunal Embedsmand. I hvert Fald siden
17. Aarh. blev det dog atter Reglen, at B.
udnævntes af Kongen, og samtidig begyndte man
at sondre skarpere imellem, hvad der
henhørte under ham og under Raadet ell., som
man nu sagde, Magistraten. Hvad Retsplejen
angaar, bestemtes det saaledes 1636, at B. for
Fremtiden skulde være Enedommer paa
Bytinget, hvorimod han ikke skulde have Sæde i
den af Borgemestre og Raad beklædte
Raadstueret. Vanskeligere var det at gennemføre en
Sondring paa det administrative Omraade, hvor
Forholdet hidtil havde været det, at Magistraten
var Købstadens almindelige Øvrighed, ogsaa
Politiøvrighed, men saaledes, at ogsaa B. deltog
i Udøvelsen af Politimyndigheden, dels som
Magistratens Hjælper, dels mere selvstændigt,
hvor det gjaldt at varetage Kongens Interesser.
Paa dette Omraade gik Udviklingen, navnlig
siden Beg. af 18. Aarh., i Retning af at højne
B.-Embedets Bet., idet B. efterhaanden blev
Eneindehaver af Politimyndigheden og
derigennem den alm. stedlige Øvrighed, medens
Magistratens Virksomhed som saadan, bortset fra de
kommunale Anliggender, indskrænkedes til
nogle ganske enkelte Forretninger, de saakaldte
Magistratsforretninger (se om disse under
Borgemester). Denne Udvikling tog lang
Tid, og før omkr. 1800 var den ikke afsluttet.
Allerede længe forinden havde Sondringen
mellem B. og Magistrat imidlertid mistet en stor
Del af sin Bet. Ved den 1682 gennemførte store
Reduktion af Øvrighedspersonernes Antal
afskaffedes Magistraten nemlig i omtr. Halvdelen
af Købstæderne, hvor B. fremtidig skulde træde
i Magistratens Sted, og hermed fortsattes i den
flg. Tid, saa at i Nutiden kun 6 Købstæder
uden for Kbhvm (Helsingør, Odense, Aalborg,
Randers, Aarhus og Esbjerg) har en fra B.
forsk. Magistrat, hvilken nu tilmed kun bestaar
af en enkelt Embedsmand (Borgemester), M. H.
t. B.’s Stilling maa altsaa f. T. sondres mellem
to Klasser af Købstæder, de ovenn. 6, der har
særlig Magistrat, og alle de øvrige, hvor B.,
foruden at besørge sine Forretninger som
saadan, tillige træder i Magistratens Sted. I
Købstæderne af sidstnævnte Klasse er B. for det
første Dommer, i hvilken Egenskab han
beklæder saavel Bytinget som Skifteretten,
Fogedretten og Auktionsretten. Det er nærmest som
Dommer paa Bytinget, at han kaldes B.,
medens han i de andre Egenskaber fører Titel af
henh. Skifteforvalter, Foged og
Auktionsforvalter. Han er dernæst altid Byskriver og
besørger som saadan Retsskriverforretningerne
ved de nævnte Retter, derunder Bestyrelsen af
Tinglæsningsvæsenet og Notarialvæsenet. Han
er fremdeles altid Underøvrighed, i hvilken
Egenskab han i Reglen kaldes for Politimester.
Som saadan fører han det alm. Tilsyn med
Lovenes Overholdelse, anstiller Efterforskning
efter strafbare Handlinger, rejser selv Tiltale i
Politisager, medens Tiltalemyndigheden i større
Sager er forbeholdt Amtmanden, bestyrer
Arresthuset, leder Ordens- og Sikkerhedspolitiet,
er Formand i Bygningskommissionen,
Brandkommissionen, Karantænekommissionen og i
Reglen ogsaa i Sundhedskommissionen, hvis
forretningsførende Medlem han da er, er
Lægdsforstander, udfærdiger Beviser for
Navneforandring, opkræver Forlystelsesskatten o. s. fr.
Som Underøvrighed udfører han dernæst i de
her nævnte Købstæder ogsaa
Magistratsforretningerne. F. T. er B. endelig som Regel
beskikket til Byraadsformand, i hvilken Egenskab han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
