Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bunge, Alexander, russ. Botaniker og Rejsende (1803-90) - Bunge, Alexander, russ. Rejsende,(1851- ) - Bunge, Friedrich Georg von, russ.-tysk Retslærd, (1802-1897) - Bunge, Nikolai Kristjanovitsch, russ. Statsmand (1823-95) - Bungener, Laurenze Louis Felix, reformert Teolog og Romanforfatter, (1814-1874) - Bungert, August, tysk Komponist, (1846-1915) - Bungsberg, et 168 m højt Punkt i den østlige Del af Holsten (Landskabet Wagrien), SØ. f. Kiel - Bunias, se Takkeklap. - Bunin, Ivan Aleksjéjevitsch, russisk Digter, (1870- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaukasus. Hans Bidrag til Centralasiens, Altais og
Persiens Flora er meget store og værdifulde.
Af hans Skr kan nævnes: »Beiträge zur
Kenntniss der Flora Ruslands und der Steppen
Centralasiens« (1851); væsentlige Bidrag til
Ledebour’s Flora Altaïca (4 Bd, 1829—33); Generis
Astragali species gerontogææ (2 Dele, 1868—69);
Labiatæ Persicæ (1873).
V. A. P.
Bunge [↱bungæ], Alexander, russ. Rejsende,
foreg.’s Søn, f. 1851 i Dorpat, Marinelæge, deltog
1882—84 i det russ. Geogr. Selskabs Ekspedition
til Lena og ledede sammen med Toll en
Ekspedition til de Nysibiriske Øer (1885—86).
M. V.
Bunge [↱bunga], Friedrich Georg von,
russ.-tysk Retslærd, Broder til førstn. A. B., f.
1802 i Kiev, d. 29. Marts 1897 i Wiesbaden, 1822
cand. jur. i Dorpat, s. A. Lektor smst. i Russisk,
1823 Privatdocent i jur. Fak., 1825 Raadsherre,
1827 Dr. jur. i Heidelberg, 1831 Prof. extraord.,
1832 Prof. ord. i Dorpat, 1839 Direktør for
Univ.-Biblioteket. P. Gr. a. sin Optræden i et
ubetydeligt Studenteranliggende blev han som
Straf 1842 forflyttet til Kasan, men ved gode
Forbindelser lykkedes det ham at blive
afskediget med Pension. 1843 Syndikus og
Borgmester i Reval, Præsident for Bykonsistoriet.
Efter Grev Bludow’s Opfordring indtraadte B.
1856 i Kancelliet i Petrograd for at løse den
Opgave, paa hvilken der i mange Aar forgæves
var arbejdet: en Kodifikation af den i
Østersøprovinserne gældende Privatret. Med udmærket
Dygtighed udførte B. Hvervet, 1. Jan. 1865 fik
hans Arbejde Lovskraft, han blev Æresborger
i Reval og Riga, høstede i det hele stor
Anerkendelse, ogsaa fra Kejserens Side, men tog 1865
af Sundhedshensyn sin Afsked, levede 1865—79
i Gotha, 1879 til sin Død i Wiesbaden, fra Beg. af
1880’erne blind. Paavirket af Homeyer,
Savigny og Eichhorn sluttede B. sig til den hist.
Skole; jernflittig, omhyggelig og grundig søgte
han i sin Forskning at udrede Sammenhængen
og Forbindelsen mellem den i
Østersøprovinserne gældende Ret og romersk og tysk Ret.
Han debuterede med »Ueber den
Sachsenspiegel, als Quelle des mittleren und
umgearbeiteten Livländischen Ritterrechts, sowie des
Oeselschen Lehnrechts« (1827), der blandt m. a.
efterfulgtes af »Wie kann der Rechtszustand
Liv-, Esth- und Curlands zweckmäszig gestaltet
werden?«, »Die Quellen des Revaler Stadtrechts«
(I—II, 1842—46), »Das liv- und esthländische
Privatrecht« (I—II, 2. Opl. 1847—48), »Das
curländische Privatrecht« (1851), »Das Herzogthum
Estland unter den Königen von Dänemark«
(Gotha 1877) og »Altlivlands Rechtsbücher« (1879).
Samtidig udfoldede B. en ivrig Virksomhed som
Udgiver af de østersøiske Retskilder, der ogsaa
har stor Bet. for Danmarks politiske Historie;
nævnes kan saaledes: »Liv-, Esth- und
Curländisches Urkundenbuch nebst Regesten« (I 1853,
II 1855, III 1857, IV 1859, V 1867, VI 1876,
fortsat af Hermann Hildebrand VII 1881, VIII 1884)
og »Liv-, esth- und curländische
Urkunden-Regesten bis zum Jahre 1300« (1881). B. kunde
med Føje kaldes den baltiske Retshistories
Fader. (Litt.: W. Greiffenhagen, »Dr. jur.
F G. v. B.« [Reval 1891]; delvis en Selvbiografi
af B.).
Fz. D.
Bunge [↱bunga.], Nikolai
Kristjanovitsch, russ. Statsmand (1823—95), Prof. i
Statsvidenskaber i Kiev, ved hvis Univ. han var
Rektor 1859—79. B. var 1881—87 Finansminister,
hvorefter han blev Ministerraadets Formand. B.
øvede stor Indflydelse paa Ruslands
Finanspolitik; med stor Kraft virkede han for at
udforme det 1883 indledede Beskyttelsesregime i
skærpende Retning som Middel til at udvikle
Landets Næringsveje og navnlig den nationale
Industris Selvhjulpethed. Han fik ophævet
Kopskatten, støttede Landbrugskreditten ved
Oprettelsen af en russ. Landmandsbank,
paabegyndte en russ. Sociallovgivning ved en
betydningsfuld Lov om Mindreaariges Industriarbejde, og
var i det hele en Reformernes Mand.
K. V. H.
Bungener [bȫ↱зnæ.r], Laurenze Louis
Felix, reformert Teolog og Romanforfatter, f.
29. Septbr 1814 i Marseille, d. 14. Juni 1874 i
Genève. 1843 blev B. Rektor for Gymnasiet i
Genève, men afsat af det radikale
Regeringsparti 1848. Han levede efter den Tid som Forf.
og har udfoldet en stor, mest populær-hist. og
religiøs Forfattervirksomhed, der især gaar ud
paa at forsvare og forherlige den reformerte
Kirke og bekæmpe Katolicismen, saaledes
Histoire du concile de Trente (2 Bd, 1847),
Voltaire et son temps (2 Bd, 1850), Julien ou la fin
d’un siècle (4 Bd, 1853), Rome et la Bible (1859),
Rome et le coeur humain (1861), Calvin, sa vie,
son œuvre et ses écrits (1863, dansk Overs.
1877) og Trois jours de la vie d’un père (1863,
dansk Overs. 1875).
A. Th. J.
Bungert [↱boŋərt], August, tysk Komponist,
f. i Mühlheim a. d. Ruhr 1846, d. Novbr 1915, blev
Elev af Konservatoriet i Köln og uddannede sig
senere i Paris. Efter at have været
Musikdirektør i Kreuznach tog han 1873 Ophold i Berlin,
hvor han dels komponerede, dels studerede
under Fr. Kiel. I de senere Aar har han dels
opholdt sig i Syden, dels i Berlin. B. har
komponeret Kammermusik (bl. a. en af
»Florentiner-Kvartetten« prisbelønnet Strygekvartet),
Mandskor, Ouverturer og symfoniske Digtninge (bl. a.
»Zeppelins erste grosse Fahrt«, Operaerne »Die
Studenten v. Salamanca« og »Die homerische
Welt« (et omfattende Værk, egl. 4 selvstændige
Operaer [1898—1903], der dog har faaet en ret
kølig Modtagelse) samt endelig en Del Sange;
det er navnlig disse, af hvilke mange er
skrevne til Tekster af den rum. Dronning (»Carmen
Sylva«), der har gjort B.’s Navn kendt.
W. B.
Bungsberg [↱boŋsbærk], et 168 m højt Punkt
med Udsigtstaarn i den østlige Del af Holsten
(Landskabet Wagrien), SØ. f. Kiel. Det er det
højeste Punkt i Holsten paa det saakaldte
baltiske Højdedrag.
G. Ht.
Bunias, se Takkeklap.
Bunin, Ivàn Aleksjèjevitsch, russisk
Digter, f. 1870 i Guv. Voronezh, tilhører en
adelig Familie. Fra 1887 begyndte han at
offentliggøre sine Digte og Fortællinger i illustrerede
Blade og Børneblade, senere i Tidsskr. Særskilt
udkom bl. a. »Digte« (1891), »Under aaben
Himmel« (1900), »Løvfald« (1901), »Digte« (1903) og
nogle Samlinger af Fortællinger, f. Eks. »Til
Verdens Ende« (1897) og »Fortællinger« (1903).
B. giver ofte baade i Vers og Prosa fine og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
