Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 256 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bundgarn, et af de ældste i Danmark brugte Garnredskaber - Bundi (Bondee), indobritisk Vasalstat i Radshputana - Bundkonglomerat se Konglomerat. - Bundle, Maal for Linned- og Jutegarn efter det eng. System; l B. = 20 Hanks = 60000 Yards (3 B. = l Bunch). - Bundmoræne, se Moræne. - Bundramme (Søv.), det Underlag, hvorpaa Maskineriet i et Skib er anbragt - Bundsforvandt, se Forbundsfælle. - Bundstok (Søv.) benævnes den Del af Spanterne i et Skib, som strækker sig tværs over Kølen fra Kiming til Kiming - Bundstykke, se Kanon. - Bundt (mat.) - Bundtillier ell. Bundtéllier er Røstværker ell. løse Bræder, som lægges i Bunden af et Fartøj, hvor man skal træde. - Bundu, d. s. s. Bunda. - Bungalow, se Bangalo. - Bungarus, se Giftsnoge. - Bunge, Alexander, russ. Botaniker og Rejsende (1803-90)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pæle, der nedrammes i Bunden. »Raden«
stilles lodret ud fra Kysten med Overkanten fæstet
til Pælene og udmunder i »Hovedet«, der
bestaar af et stort Garn, som er stillet i
Halvcirkel ell. Hjerteform med en »Arm« til hver
Side ved Indgangen, og som er bestemt til
Optagelse af Fangsten, naar Fiskestimerne paa
deres Vandring langs Kysterne støder mod
»Raden« og derefter følger denne udefter, indtil de
ender i »Hovedet«. Paa samme »Rad« anbringes
ofte fl. »Hoveder«, og disse er undertiden
forsynede med saakaldte »Kalve ((»tragtformede Garn,
der tjener til at forhindre Fangsten i at
undslippe. B. røgtes fra Baad een ell. fl. Gange
daglig, ved at »Hovedet« tømmes for Fangsten.
Dimensionerne af de i danske Farvande
benyttede B. varierer meget. I Alm. er »Raden«
250—375 m lang, »Hovedet« 8—10 m dybt, men
»Raden«’s Længde udgør paa visse Steder i
danske Farvande henved 1000 m, og »Hovedet«
kan være indtil c. 245 m² i Fladeindhold. Naar
undtages Jyllands Vestkyst, bruges Silde-B.
næsten overalt paa vore Kyster og Fjorde i større
og mindre Udstrækning. Foruden Sild fanges
Torsk, Hornfisk, Makrel og forsk. Fladfiskarter
i B., undertiden ogsaa Laks og Gedder. Ved
Fiskeriloven af 4. Maj 1907 er der (Lovens § 4)
givet detaillerede Regler for Indtagelse af
Bundgarnsplads og for Afmærkning af denne.
F. D.

Bundgarn.

Bundi (Bondee), indobritisk Vasalstat i
Radshputana, c. 6000 km² med (1901) 171227
Indb. Hovedstaden af s. N. har et stærkt
Fort, Fyrstens Palads og mange Hindutempler,
desuden en eng. Skole og (1901) 19313 Indb.
M. V.

Bundkonglomerat se Konglomerat.

Bundle [↱bănd£], Maal for Linned- og
Jutegarn efter det eng. System; 1 B. = 20 Hanks
= 60000 Yards (3 B. = 1 Bunch).
Th. O.

Bundmoræne, se Moræne.

Bundramme (Søv.), det Underlag, hvorpaa
Maskineriet i et Skib er anbragt. B. bestaar i
Alm. af stærke langskibs og tværskibs Dragere,
som er udførte af Staalplader og Vinkelprofiler.

Bundsforvandt, se Forbundsfælle.

Bundstok (Søv.) benævnes den Del af
Spanterne i et Skib, som strækker sig tværs over
Kølen fra Kiming til Kiming og tjener til
Afstivning af Skibets Bund. I Træskibe er B. et
svært Krumtømmer i Alm. af Egetræ, der i
Midten er skaaret et lille Stykke ned over
Kølen og fastboltet til denne, og som paa
Siderne er forbundet til den øverste Del af
Spanterne, der fra B. opefter benævnes Sitterser,
Oplængere, Stødholter og Hangere. I Staalskibe
bestaar B. af en lodretstaaende Plade,
Bundstokpladen, der forneden ved Hjælp af en
Vinkel, Spantevinkelen, forbindes til
Yderklædningen, og som foroven afstives ved en
mindre Vinkel, Kontravinkelen.
H. P. C.

Bundstykke, se Kanon.

Bundt (mat.). Hvis i analytisk Geometri
A=0 og B=0 er Ligningerne for to Kurver af
n’te Orden, vil Ligningen A+k·B=0, naar
man tillægger k alle mulige konstante Værdier,
efterhaanden fremstille hele Samlingen af
Kurver af n’te Orden gennem de to førstes
Skæringspunkter. Denne Samling kaldes et B.;
Eksempler paa B. er Systemet af rette Linier
gennem et fast Punkt og Systemet af Keglesnit
gennem fire faste Punkter. Er A=0 og B=0
Ligningerne for to Flader af n’te Orden, vil
A+k·B=0 være Ligninger for B. af Flader af n’te
Orden gennem de forelagtes Skæringskurve.
Chr. C.

Bundtillier ell. Bundtéllier er
Røstværker ell. løse Bræder, som lægges i Bunden
af et Fartøj paa de Steder, hvor man skal
træde.
H. P. C.

Bundu, d. s. s. Bunda.

Bungalow [eng. ↱băŋg_ə£o_u, hind. ↱bɑngla.],
se Bangalo.

Bungarus, se Giftsnoge.

Bunge [↱bung.], Alexander, russ.
Botaniker og Rejsende (1803—90), studerede
Medicin og Botanik og berejste 1826 med Ledebour
Altai. S. A. overskred han de Verechtinski’ske
Alper; 1828 besøgte han med Barnaul og
Smeinogorsk som Udgangspunkt Egnen om Salair, de
Cholsunske Bjerge, og Aaret efter
Katunja-Flodens Kilder. 1830 ledsagede B. en gejstlig
Mission til Kina, studerede Gobi-Steppernes Flora
og Omgivelserne af Peking og vendte 1831
tilbage til Rusland for at publicere Resultaterne
af sine Indsamlinger. Efter en ny Rejse i Altai
blev han 1834 Prof. i Botanik i Kasan, hvorfra
han gjorde floristiske Rejser til
Volga-Stepperne og i Guv. Astrachan. 1836 blev han Prof. i
Dorpat, og 1857 deltog han i en stor
Ekspedition til Korasan, kom lige til Mesched og Herat
og vendte 1859 hjem gennem Persien og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>