Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugblade (bot.), Amfigastrier, er ejendommelige, smaa Blade af særegen Form hos visse Halvmosser - bugbugfinnede (Pisces abdomindles) kaldes de Benfisk, hvis Bugfinner er anbragte langt bag ved Brystfinnerne - Bugeaud de la Piconnerie, Thomas Robert, Marskal af Frankrig, Hertug af Isly, (1784-1849) - Bugenhagen, Johannes, tysk Reformator, (1485-1558) - Bugey, fr. Landskab, se Belley. - Bugfinner, se Fisk. - bugføddede (Gastropoda), se Snegle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bugblade (bot.), Amfigastrier, er
ejendommelige, smaa, paa de dorsiventrale
Skuds Under- (Bug-)side siddende Blade af
særegen Form hos visse Halvmosser (f. Eks. hos
den alm. Frullania dilatata).
V. A. P.
bugbugfinnede (Pisces abdominales) kaldes
de Benfisk, hvis Bugfinner er anbragte langt bag
ved Brystfinnerne. Alle fysostome Fisk, der da
ikke mangler Bugfinner, og enkelte afysostome
Pigfinnefisk er b.
(H. J. P.). Ad. J.
Bugeaud de la Piconnerie
[by↱зo-d-la-pikån↱ri], Thomas Robert, Marskal af
Frankrig, Hertug af Isly, f. i Limoges 15. Oktbr
1784, d. i Paris 10. Juni 1849. Han begyndte
sin milit. Løbebane som Grenader,
forfremmedes hurtigt og blev allerede 1814 Oberst. Han
deltog med Hæder i alle Napoleon’s Felttog, og
ganske særlig udmærkede han sig 1815, da han
ved Hôpital-sous-Conflans (Savoyen) med 1700
Mand tilbageviste en hel østerrigsk Division.
Efter Napoleon’s Fald traadte han ud af Hæren
og beskæftigede sig med Landvæsen, men efter
Julirevolutionen vendte han tilbage, ansattes
som Brigadekommandør og blev Deputeret.
Størst Fortjeneste har B. ydet sit Fædreland i
Afrika, hvor han begyndte sin Virksomhed 1836.
S. A. slog han Abd-el-Kader og forfremmedes
til Generalløjtnant. 1837 blev han Kommandant
i Prov. Oran og sluttede en Overenskomst med
Abd-el-Kader, saaledes at Frankrigs Suverænitet
over Algier sikredes. B. blev i Afrika til 1847
og var fra 1840 Generalguvernør i Algier. Han
udviste en overordentlig Energi, skaffede Ro i
Provinsen og ordnede dens Administration, 1844
foretog han et Tog til Marokko og vandt ved
Isly en glimrende Sejr, der forskaffede ham
Hertugtitlen og Marskalsværdigheden. 1847
vendte han tilbage til Paris, men kunde ikke
forsone sig med Republikken, hvorfor han
traadte ud af Tjeneste. Kort før sin Død sattes
han dog af Præsident Louis Napoleon i Spidsen
for Alpehæren 1849. B. har udfoldet en
betydelig Virksomhed som Forf., særlig har han
behandlet Forholdene i Algier. (Litt.:
Bournand, Le maréchal B. [Paris 1895]).
B. P. B.
Bugenhagen, Johannes, tysk
Reformator, f. 24. Juni 1485 i Wollin i Pommern (derfor
ogsaa kaldet Pomeranus), d. 20. Apr. 1558
i Wittenberg. B. studerede i Greifswald og blev
1504 Rektor ved Skolen i Treptow, som fik en
Blomstringstid under hans Ledelse; 1517 blev
han Leder af Klosterskolen i Belbuck. I denne
Tid havde han ikke blot drevet sproglige og
hist. Studier (1518 fuldendte han saaledes sin
»Pomerania«, den første Skildring af Pommerns
Historie), men han fordybede sig ivrig i den
hellige Skrift, stærkt paavirket af Erasmus.
Luther’s Skrift om Kirkens babyloniske
Fangenskab 1520 gjorde et mægtigt Indtryk paa
ham, og Foraaret 1521 drog han til Wittenberg,
hvor han snart blev vundet for Reformationens
Sag. Han begyndte snart at holde
Forelæsninger, giftede sig og blev 1522 Sognepræst i
Wittenberg. I denne Stilling forblev han til sin
Død, idet han afslog alle nok saa ærefulde
Kaldelser andensteds hen. 1535 blev han tillige
Prof. theol., efter at han 1533 havde taget
Doktorgraden i Teologi.
Alligevel kom B. til at udfolde en omfattende
Virksomhed ud over Sachsens Grænser. Han
viste sig nemlig i Besiddelse af fremragende
administrative Evner og af en sjælden Gave til
at omgaas og
lede
Mennesker; Luther
satte ham
meget højt, og de
arbejdede
sammen i stor
Fortrolighed,
navnlig i alle
praktisk-kirkelige
Spørgsmaal. Derfor
opfordrede
Luther ham
ogsaa til at
ordne
Kirkeforholdene
andensteds,
hvor man
ønskede Hjælp
fra Wittenberg.
Saaledes virkede B. 1528 i Brunsvig, 1528 og 29 i
Hamburg (ved den Lejlighed deltog han efter
Hertug Christian’s Opfordring i en
Religionssamtale i Flensborg), 1530 og 31 i Lübeck og
1535 i sit Fødeland Pommern. Særlig Bet. fik
hans Virksomhed i Danmark. Christian III
indbød ham til at lægge sidste Haand paa den
danske Kirkeordning, og Juli 1537 kom B.
hertil, ledsaget af Peder Plade (Palladius) og to
andre Hjælpere. Han reviderede den danske
Kirkeordning, kronede Kongen og Dronningen
i Vor Frue Kirke 12. Aug. og ordinerede 2.
Septbr 7 Superintendenter, deriblandt Plade, i
de afsatte Biskoppers Sted. I det hele fik B. paa
praktisk og god Maade det ny danske Kirkeliv
ledet ind i de rette Baner. Univ. ofrede han
betydeligt Arbejde og holdt selv Forelæsninger
over Gl. og Ny Test. 1539 forlod han Danmark,
men vedblev senere at staa i Brevveksling med
Christian III og kom 1542 til Rendsborg for
efter Opfordring at ordne Kirkeforholdene i
Hertugdømmerne. Derimod afslog han at tage
mod Bispestolen i Slesvig, og ligesaa sagde han
Nej til et Professorat i Kbhvn. 1542 ordnede
han ogsaa Kirkeforholdene i Brunsvig og
Hildesheim. B. holdt Ligtalen over Luther 22.
Febr 1546. Derefter oprandt der tunge Tider
baade for Wittenberg og for B. p. Gr. a. Krig og
indre dogmatiske Stridigheder, men B. holdt
trolig ud i sit Embede. Han var en støt
Karakter, mild, men fast, ærlig og ligefrem; i
Tale og Skrift var han klar og varm, men
noget bred. (Litt.: K. A. T. Vogt, »Joh. B.«
[Elberfeld 1867]; H. Hering, »D. Pomeranus,
Joh. B.« [Halle 1888]. Hans »Briefwechsel« er
udg. [Stettin 1888] af O. Vogt [»Nachträge«
dertil 1890]; G. Geisenhof, Biblioteca
Bugenhagiana [1908]; G. Buchwald, »J. B.’s
Katechismuspredigten« [1909]).
A. Th. J.
 |
| J. Bugenhagen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
