Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buffalo, By i U. S. A., Stat New York, ligger 738 km VNV. f. New York - Buffalo Bill, se Cody. - Buffalora, d. s. s. Boffalora. - Buffere er Stødapparater (Stødpuder), der anbringes for begge Ender af Jernbanekøretøjer, Sporvogne o. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Raadhus, Postbygningen, Statsarsenalet,
Straffeanstalten, den store Sindssygeanstalt samt den
biskoppelige og den kat. Domkirke. Industrien,
der ligesom Sporvognene væsentligst drives ved
Hjælp af Drivkraften fra Niagara, har i de
sidste Aartier været i meget stærk Vækst. Navnlig
nævnes Slagterier, Bryggerier, Jernstøberier,
Maskinværksteder, Skotøjsfabrikker, Møller og
Skibsværfter. Endnu vigtigere end Industrien er
dog Handelen, der fremmes ved de
fortræffelige Vand- og Jernveje. Byen har en udmærket
anlagt Havn ved Lake Erie og ligger desuden
ved Beg. af den store Erie-Kanal; dernæst er
den Centrum for 17 Jernbaner. De vigtigste
Varer, der omsættes, er Korn og Mel, Kul, Træ
og Kvæg. Hjemmehørende i B. er en betydelig
Handelsflaade, der benyttes til Kanal- og
Søtrafik. Paa Undervisningsanstalter og humane
Institutioner er B. meget rig. Foruden de
allerede nævnte findes et Univ. med Medicin- og
Retsskole, et Lærerseminarium, to store
offentlige Biblioteker, en Kunstskole samt fl. Colleges,
hvortil kommer et Par Vajsenhuse og en
Døvstummeanstalt. — B. anlagdes 1801 af det
saakaldte Holland Land Company og fik Navnet
New-Amsterdam, som dog allerede 1810
forandredes til B. 1813 blev B. afbrændt af
Englænderne, men 1815 genopbygget med
Understøttelse af Nationalkongressen. 1820 havde B.
2000 Indb. Da Erie-Kanalen 1825 var aabnet,
steg Byen i Bet., men den egl. stærke Vækst
begyndte dog først i sidste Halvdel af 19. Aarh.
H. P. S.
Buffalo Bill [↱băfə£ou-↱bi£], se Cody.
Buffalora, d. s. s. Boffalora.
Buffere er Stødapparater (Stødpuder), der
anbringes for begge Ender af Jernbanekøretøjer,
Sporvogne o. l. for at optage de vandrette
Tryk og Stød, der virker udvendig fra paa
Køretøjerne i disses Længderetning. B. er
udsatte for et jævnt Tryk, naar f. Eks. et Tog
skydes baglæns, medens de optager Stød, naar
en Vogn tørner mod en anden Vogn ell. mod en
Stoppebom. Medens der i Amerika og ved
Sporvogne og smalsporede Jernbaner i Europa
hyppigst anvendes een B., Centralbuffer, i
hver Ende af Køretøjet og i dettes Midtlinie,
bruges ved Hovedbanerne i Europa mest
Sidebuffersystemet med 2 B. i hver Ende.
Centralbufferen frembyder fl. Fordele fremfor
Sidebufferne, nemlig, at baade Træk og Tryk
virker i Køretøjets, altsaa ogsaa Sporets Midte,
at den tillader Kørsel gennem skarpere
Sporkurver, at det er mindre farligt for det
Personale, der skal sammenkoble Køretøjerne, at
træde ind imellem disse, og endelig, at den
lettere lader sig konstruere sammen med en
automatisk Kobling. At man ikke desto mindre
ikke endnu har indført denne B. alm. i Europa,
skyldes — foruden de uhyre Omkostninger —
væsentligst de store praktiske Vanskeligheder, der
er forbundne med Overgangen fra det ene
System til det andet, idet Vogne med de 2 forsk.
Systemer i Overgangsperioden maa kunne
kobles sammen. Medens B. ved de simpleste
Køretøjer til Jordtransporter o. l. er uelastiske, idet
de blot dannes af en Forlængelse af
Vognrammens Dragere, hvilken Konstruktion bl. a. ogsaa
er alm. paa eng. Jernbanegodsvogne,
konstrueres de i de fleste andre Tilfælde elastiske, for
at de kan mildne de Stød, der er uundgaaelige
ved al Jernbanetrafik. I hosstaaende Figur er
vist en saadan elastisk B. i den ved Jernbaner
almindeligst brugte Form; den bestaar af flg.
Buffere.
Hoveddele: Bufferstangen 1 med
Bufferskiven 2 (Diameter 340 à 450 mm) og
Bufferkurven ell. -hylstret 3, som ved
4 Bolte er befæstet til Vognens Bufferplanke,
omslutter Bufferfjederen 7 og danner Styr
for Bufferstangen, der desuden styres i en
Bøsning 4 paa Bufferplanken. Fjederen er indspændt
mellem Skiven 8 og Underlagspladen 5
paa Bufferplanken. Virker der et Tryk paa B.,
vil Bufferstangen presses indad, hvorved
Fjederen sammentrykkes, og Paavirkningen paa
selve Vognen mildnes. Bufferstangen hindres
ved Møtrikken 6 i at trækkes udad.
Bufferfjederen kan enten være en Kautsjukfjeder,
sammensat af Kautsjukringe med mellemliggende
Jernskiver, ell. — hvad der er mest alm. nu —
en ell. fl. Staalfjedre, der enten er
spiralformede »Evolutfjedre« (som i Figuren), svagt
kegleformede »Tallerkenfjedre«
(Belleville-Fjedre) ell. alm. »Bladfjedre«. Af en Vogns ved
samme Ende siddende to B. har altid den ene
(den venstre set udefra mod Vogngavlen)
hvælvet, den anden plan Bufferskive, saaledes at der
altid staar en hvælvet og en plan B. ud for
hinanden mellem sammenkoblede Vogne, hvorved
der opnaas en god Berøring mellem dem, selv
naar Vognene passerer Sporkurver. Er disse
skarpe og Vognene lange, kan dog de B., der
befinder sig fjernest fra Sporkurvens Centrum,
fjerne sig fra hinanden, medens de andre B.
sammentrykkes stærkt, hvilket giver Vognene et
mindre roligt Løb; for at bøde paa dette
Forhold, har man konstrueret de saakaldte
Balancebuffere, der, som Navnet antyder,
gennem Fjedre og Vægtstænger (Balancer) er
gjort saaledes afhængige af hinanden, at en
Indtrykning af den ene B. foranlediger, at den
anden B. ved samme Vognende gaar udad; ofte
er tillige Balancearrangementet sat i Forbindelse
med Vognens Trækapparat, saaledes at alle
disse Konstruktionsdeles Bevægelse er indbyrdes
afhængige. Mellem et Lokomotivs Maskine og
Tender anbringes en særlig Slags B.,
Slingrebuffere, der, foruden at virke som alm.,
elastiske B., tillige tjener til at mindske Slingren
 |
| Buffere |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
