- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
217

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Ciudad de Nuestra Senora de B. A., Hovedstad i Bepublikken Argentina - Buen Retiro (*c: godt Tilflugtssted), et tidligere kgl. Lystslot, der ligger lidt Ø. f. Madrid - Buepasser, se Passer. - Buer, Bjergværks- og Industriby i det vestlige Preussen, Prov. Westfalen - Buesav, se Sav. - Bueskud, se Morterer. - Bueskytte - Bueskytter, folkelig gr. Betegnelse for gl. pers. Gulddareiker - Buestilling kaldes ved en Bygnings Opførelse en Konstruktion af nøjagtig samme Form som den Bue, der ønskes muret - Buestrenghamp, d. s. s. Sanseveriatrævler. - Buestrøg, se Bueføring. - Buet, Mont, et 3109 m højt Bjerg i Faucigny-Gruppen af Vestalperne - Bufarik, d. s. s. Boufarik. - Buffa, Gasparo, ital. Digter, (1833- ) - Buffalo (amerikansk Bison), se Bison. - Buffalo, By i U. S. A., Stat New York, ligger 738 km VNV. f. New York

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vajsenhus o. s. v. Der findes et Univ., medicinsk
Skole, Observatorium, Naturhistorisk Museum,
Asyl for Indvandrere, hvis Antal i Beg. af 20.
Aarh. har varieret mellem 200000 og 300000
aarlig. Langs Kysten findes storartede
Havneanlæg, som fl. Gange har været Genstand for
store Udvidelser. Udenfor er Vandet
temmelig fladt, hvorfor man har maattet uddybe to
lange Sejlløb til den nordlige og den sydlige
Indsejling til Havnen. 1907 indgik i Havnen
29178 Skibe med 13,3 Mill. t. B. A. besørger
langt den overvejende Del af hele Argentinas
Handelsomsætning med Udlandet. Trafikken
paa Indlandet besørges dels af Dampere paa
Parana, dels af de talrige Jernbanelinier, som
fra B. A. gaar i alle Retninger. Omkr. den indre
By ligger talrige Forstæder, saaledes mod S.
Barracas al Norte og Barracas al Sur hver paa
sin Side af Riachuelo Floden, mod V. S. José de
Flores, mod NV. Belgrano. B. A. anlagdes 1515
af Pedro de Mendoza, men ødelagdes snart af
Indianerne, anlagdes igen af Jorge de Garay,
blev 1776 Hovedstad for Vicekongeriget La Plata,
1816 for La Plata Staterne, var 1853—59
Hovedstad i en lille Republik omfattende Staten
B. A., blev 1860 atter Hovedstad for Argentina,
udskiltes 1880 af Staten B. A.
M. V.

Buen Retiro [wuæn-ræ↱tirå] (ɔ: godt
Tilflugtssted), et tidligere kgl. Lystslot, der ligger
lidt Ø. f. Madrid og byggedes i Beg. af 17.
Aarh. af Hertugen af Olivarez, men 1645 gik
over til Statsejendom. Allerede 1734 led Slottet
og dets Malerisamling under en Ildebrand. Men
endnu større Ødelæggelse skete 1808, da Slottet
og dets smukke Park dannede et Centrum for
Franskmændenes Angreb paa Madrid. Efter
Overgivelsen gjorde Franskmændene Slottet til
en Fæstning. Nu bruges det delvis til
Artillerimuseum, og Parken er et af Hovedstadens mest
yndede Anlæg.
H. P. S.

Buepasser, se Passer.

Buer [↱bu.ər], Bjergværks- og Industriby i det
vestlige Preussen, Prov. Westfalen, ligger 10
km VSV. f. Recklinghausen ved Jernbanen
Bismarck—Winterswijk. (1910) c. 81000 Indb.,
deraf 45000 Katolikker. B. har store Kulminer
og Teglværker.
G. Ht.

Buesav, se Sav.

Bueskud, se Morterer.

Bueskytte. Allerede i de ældste Tiders Krige
træffer vi B. som Dele af Hæren hos saa at sige
alle Folkeslag. Hos Oldtidens Orientalere var de
fortrinsvis i Brug, medens de hos Grækere og
Romere kun blev brugte som lette Tropper
(extraordinarii). Hos Romerne blev B. fortrinsvis
rekruterede bl. de ikke rom. Folkeslag:
navnlig var de kretensiske B. berømte.
Efterhaanden som den rom. Krigskunst forfaldt, tiltog
B.’s ligesom andre irregulære Troppers Bet. —
Bl. Middelalderens B. var navnlig de eng.
berømte; de spillede en stor Rolle i de langvarige
Krige mellem England og Frankrig og afgjorde
fl. Slags Skæbne; navnlig er Slaget ved Crecy
(1346) bekendt i saa Henseende, idet de
angelsachsiske B. her vandt en blodig og afgørende
Sejr over det fr. Ridderskab. Den eng. B.
kunde skyde 10—12 Skud i Minuttet, hans Pile
naaede ud paa en Afstand af 200 m. og skulde
kunne gennembore et 5 cm’s Bræt. Under
Elisabeth naaede de eng. B. deres Højdepunkt m. H.
t. Organisation og Taktik, og endnu 1623 finder
vi dem ved Belejringen af La Rochelle. — I
Frankrig naaede B. ikke den store Bet. som i
England, og vi finder i lang Tid skotske B. i
fr. Sold. — I Tyskland blev B. allerede tidlig
fortrængte af Armbrystskytter. — B. bar paa
den højre Haand en stiv Skindhandske, og hans
venstre Underarm var ved en Jernskinne
beskyttet mod Slaget af Buestrengen; Pilene bar
han i Reglen i et Kogger; naar han skulde skyde
hurtig, faldt han ned paa det højre Knæ og
havde sine Pile liggende under venstre Fod,
hvorfra han med den højre Haand hurtig kunde
gribe dem uden at komme ud af
Skydestillingen. B. var desuden undertiden udrustet med
et Skjold ell. en Køllert af Hjortelæder, dækket
med 25—30 Lag Lærred; han havde dertil i
Reglen en kort Kaarde ell. en Daggert. Smlg.
Skytter.
(E. P.). C. H.

Bueskytter, folkelig gr. Betegnelse for gl.
pers. Gulddareiker, prægede med et Billede af
Kongen som Bueskytte. Særlig virksomme viste
de pers. B. af denne Art sig over for
Spartanerkongen Agesilaos’ Angreb, 395 f. Kr.
»Perserkongen jog ham med 30000 B. (anvendte
paa rette Sted i Grækenland) ud af Asien«.
H. A. K.

Buestilling kaldes ved en Bygnings
Opførelse en Konstruktion, sammenslaaet af Bræder
ell. Planker (Skiver) af nøjagtig samme Form
som den Bue, der ønskes muret; Kilestenene
anbringes over B., og naar Bindemidlet er
størknet, borttages denne.
(E. S.). C. B-r.

Buestrenghamp, d. s. s.
Sanseveriatrævler.

Buestrøg, se Bueføring.

Buet, Mont [mǡ-↱byæ], et 3109 m højt
Bjerg i Faucigny-Gruppen af Vestalperne, ved
Grænsen af Haute-Savoie og Kanton Wallis og
med meget vid Udsigt, er først besteget af
Brødrene de Luc fra Genève (29. Septbr 1770).
G. Ht.

Bufarik, d. s. s. Boufarik.

Buffa, Gasparo, ital. Digter, f. i Cairo
Montenotte (i Norditalien) 4. Decbr 1833, har
været ansat i forsk. Lærerstillinger i Genua.
Han har ikke skrevet meget; men af hans
digteriske Arbejder sætter hans Landsmænd særlig
Pris paa de versificerede Fortællinger Emma
og Riccardo di Valbonna og Digtene Il mare,
La morte di Tecla, Ode alla primavera og
Canto a Giove Tonante.
(E. G.). E. M-r.

Buffalo [↱băfə£ou] (amerikansk Bison),
se Bison.

Buffalo [↱băfə£ou], By i U. S. A., Stat New
York, ligger 738 km VNV. f. New York, 173 m
o. H. ved den nordøstlige Ende af Erie-Søen,
hvor den lille B. River udmunder, og hvor
Niagara River træder ud af Søen. (1910) 423715
Indb. Byen, der ligger dels paa et bluff, der
hæver sig 20 m over Søen, dels i en Lavning,
er regelmæssig anlagt med brede og lige Gader,
der for en stor Del er træbeplantede. Desuden
har Byen 6 Parker. En Bro over Niagara River
forbinder B. med Erie i Kanada. Bl. de
offentlige Bygninger fremhæves det 1876 fuldendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free