Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bue, et af Menneskeslægtens ældste Skudvaaben - Bue er i Bygningskunsten et af kileformede Sten sammensat Stykke Murværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optræder B. i en asiatisk Form, kendelig ved at
Midterstykket er bøjet indad, Bueenderne udad.
Ogsaa i Afrika optræder B., dog ikke overalt,
idet det i reglen er de undertvungne
Folkeslag, der benytter den. Alle ægte afrikanske B.
har en jævn Krumning, i Modsætning til de
asiatiske, der som oftest er svungne. I Kina
skal den endnu være i Brug som militært
Vaaben. Hos Polarfolkene i Europa og Asien er B.
i Reglen af Birk ell. Fyr. Lapperne omvikler
den med Birkebark, Ostjakerne overtrækker den
med gul Fernis. Mellem Grønland og
Bering-Strædet udgør B. endnu et Hovedvaaben. Den
er overordentlig kunstfærdig sammenføjet af
Dyreknogler ell. Træstykker, og Strengen er
snoet af Dyresener. Det større Udvalg af Træ
har formodentlig medført, at Vesteskimoernes
B. er bedre end Grønlændernes. B. bestaar hos
disse af et buet Mellemstykke og to lige ell.
svagere buede Sidestykker og er forstærket ved
Hjælp af Stykker af Træ, Dyreknogler ell.
Fiskeben; ogsaa B. helt af Fiskeben er
forefundne. Den største Udbredelse har B. fundet
i Amerika, især Sydamerika. I Nordamerika
(Pacifikegnene) fremstilles den af det sejge
Takstræ og forstærkes ved Omvikling med
Snore, der er stærkt fastlimede. De
nordamerikanske B. udviser ogsaa Ligheder med de af
Polarfolkene brugte. Af vestindiske Folkeslag
bruges B. kun af Karaiberne paa Østsiden af
Haïti og paa den østlige Halvdel af Portorico.
Mange sydamerikanske B. minder om de
melanesiske ɔ: de er meget lange (indtil 2 m), glat
polerede og af fladt ovalt Gennemsnit.
Indianerne i Sydamerika benytter ofte Veddet af
Aïripalmen. Guayaneserne Veddet af Piratinea
guianensis, hvilket sidste er af smuk brunlig
Farve, ofte med gule Pletter og let lader sig
udkløve. Strengene er af smukt snoede
Plantetrævler.
De gl. Grækere og Romere havde B., der
bestod af to langstrakte, ved et Midterstykke
forbundne Horn, ved hvis Spidser den af
Hestehaar ell. Oksesener snoede Buestreng var
fæstet (Fig. 1). Grækerne havde desuden en B.,
der var halvcirkelformet bøjet. En tredie Form
var den skytiske slangebugtede B. (Fig. 2). Af
andre ældre Folkeslag førte ogsaa Thrakerne,
Kretenserne, Kureterne, Partherne og
Nomiderne B. Ogsaa for Assyrerne var B. et
Hovedvaaben. I Middelalderen gjorde Muhammed
Brugen af B. til en religiøs Pligt, og derfra
stammede den udstrakte Brug, som Perserne,
Tyrkerne og Araberne gjorde af B. Den
vesteuropæiske B. var i Størrelse og Form forsk.
fra Oldtidens. Den eng. B. maalte c. 2 m, og
den ital. B., der i Reglen var af Staal, var c.
1,5 m lang, medens man i England og Tyskland
som oftest forfærdigede B. af det sejge
spændstige Ibentræ. Til B. hører som Udrustning for
Skytten Pil og Kogger.
(E. P.). C. H.
Bue er i Bygningskunsten et af
kileformede Sten sammensat Stykke Murværk, som,
hvilende paa to Støtter og dækkende over det
aabne Rum mellem disse, danner en Enhed,
der ved de enkelte Deles egen Vægt holdes i
en fast Spænding, saa at det bærer sig selv
og den ovenover værende Murmasse. Det var
Etruskerne, der opfandt denne for
Bygningskunsten saare vigtige Konstruktion, medens
tidligere Tider kun forstod at frembringe en
Hvælving ved at krage de forsk. vandrette
Murskifter ud over hverandre, indtil de til sidst
mødtes i Midten. Overfladen af Støtterne
kaldes Tryklejet, de øverste Sten heri
Vederlagsstenene (Fig. 1a), de nederste Sten i B.
Tryklejestenene (b), den øverste Midtsten Slutstenen (c),
Afstanden mellem Tryklejestenene
Spændvidden (d) og Højden fra Grundfladen til B.’s
Toppunkt Pilhøjden (e). B. dannes af huggede Sten
ell. Mursten, undertiden af Træ ell. Jern. De
benævnes efter Buelinien; dannes denne af et
Cirkelslag, altsaa med eet Centrum, kaldes de
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
