Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budstikke er Benævnelsen paa en i Norges Landdistrikter fra Oldtiden alm. benyttet Omsendelsesform - Budstikken, Navn paa fl. norske Tidsskr og Aviser - Budua (slav. Budva), By i Østerrig, Landskab Dalmatien, ligger c. 20 km SØ. f. Cattaro ved Adriaterhavet - Budweis (tsch. Budejovice), By i Østerrig, den vigtigste Stad i den sydlige Del af Böhmen - Budæus (eller Bude), Guillaume, fr. Videnskabsmand (1467-1540) - Bue, Mandsnavn, d. s. s. B o. - Bue, et af Menneskeslægtens ældste Skudvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
træffer Folk hjemme. I Sverige, hvor den
samme Bekendtgørelsesmaade for visse Fald har
Lovhjemmel, hedder B. »budkafle«, en
Betegnelse, som ogsaa forekommer paa Østlandet i
Norge.
(E. H.). Abs. T.
Budstikken, Navn paa fl. norske Tidsskr og
Aviser. Den ældste af disse Publikationer,
grundlagt og en kort Tid redigeret af Enevold de
Falsen, udkom som Ugeblad med et Par
Afbrydelser 1808—34 og er et vigtigt Kildeskrift
til Norges Historie i denne Tid. B.’s ældste
Række, der standsede 1814, blev, da »Selskabet
for Norges Vel« oprettedes 1809, dettes Organ
og indeholder talrige Aktstykker og Meddelelser
om dets Organisation og Virksomhed ligesom
ogsaa vedrørende det norske Univ.’s Oprettelse
og ældste Historie; B. var derhos fra 1813
Regeringens officielle Organ. 2. Række af B., der
udkom med 7 Bd 1817—29, var nærmest et
videnskabeligt »Ugeblad af statistisk-økonomisk og
hist. Indhold« med talrige værdifulde Bidrag, bl.
a. af den ansete Historiker, Justitiarius J. Chr.
Berg, J. E. Kraft, G. F. Lundh og af Danske
G. L. Baden. Da Restoplaget af denne Række
ved et Uheld blev ødelagt, er komplette
Eksemplarer af den yderst sjældne. En 3. Række af
B. blev udg. 1830—34 af »Selskabet for Norges
Vel«; den omfatter kun 3 Bd og er overvejende
af landøkonomisk Indhold. Det samme er
Tilfældet med en ny, 4. Række, der af Selskabet
blev udg. 1859—61 i 3 Bd; denne Gang som
Maanedsskrift, under Redaktion bl. a. af P. Chr.
Asbjørnsen og F. C. Schübeler. — Uden
Sammenhæng med det foran omhandlede Tidsskrift
var det politiske Blad B., der 1881—87 udkom
3 Gange ugentlig i Kria som Organ for den
højkonservative Fraktion af det norske Højre,
der Novbr 1880 havde samlet sig i Selskabet
»November-Foreningen« med den svensk-norske
Unions Bevarelse som Program, og som levede
og døde med sit, væsentlig ved private
Subsidier opretholdte Blad.
K. V. H.
Budua (slav. Budva), By i Østerrig,
Landskab Dalmatien, ligger c. 20 km SØ. f. Cattaro
ved Adriaterhavet, paa en lille Halvø, der ved
høj Sø bliver forvandlet til en Ø, er omgivet af
Ringmure, har en stor Kaserne, en god Havn
og c. 900 serbo-kroatiske Indb.
G. Ht.
Budweis [↱budva^is] (tsch. Búdejovice),
By i Østerrig, den vigtigste Stad i den sydlige
Del af Böhmen, ligger paa en frugtbar Slette
386 m o. H. ved højre Bred af Moldau, som
her optager Maltsch og bliver sejlbar, og ved
fl. Linier af de østerrigske Statsbaner, er en
regelmæssig bygget By, der deles i den indre
Del og 3 Forstæder (Prager-, Linzer- og
Wiener-Forstaden) og har med Garnison (1910) 45137
Indb., hvoraf 60 % Tschecher. B. har en
betydelig Industri, især i Stentøj, Majolika,
Porcelæn, Blyanter, Kemikalier, Papir,
Tændstikker, Øl og Sprit, stor Mølledrift samt Handel
med Korn, Tømmer, Salt, Kul og Grafit; B. er
Handelscentrum for det sydlige Böhmen. Byen
styres af et Byraad paa 36 Medlemmer og
ejer sine egne Vand- og Gasværker. I Byens
Skoler undervises baade i det tschechiske og
det tyske Sprog. B. er Bispesæde (siden 1783)
og har en Domstol og et Handelskammer, en
teol. Læreanstalt og et Seminarium. Af
interessante Bygninger findes en Domkirke (opført
1500) med fritstaaende Klokketaarn og et
Raadhus (opført 1730, i Renaissancestil). N. f. Byen
ligger Slottet Frauenberg, som tilhører Fyrst
Schwarzenberg.
G. Ht.
Budæus (eller Budé), Guillume, fr.
Videnskabsmand (1467—1540), var en af
Datidens lærdeste Hellenister, men desuden
dyrkede han i stort Omfang Retslære, Matematik
og Naturvidenskab. Han anvendtes i forsk.
diplomatiske Sendelser og var saaledes i Rom
1515, hvor han forhandlede med Leo X;
senere ledsagede han Frants I paa fl. af hans
Rejser, og han indgav ham Planen til
Oprettelsen af et frit Univ., der dog først blev til
Virkelighed 1529, da Le Collège des trois
langues blev grundlagt. I Fontainebleau samlede
han efterhaanden et større Bibliotek, der førtes
til Paris og blev Beg. til det senere Bibliothèque
Nationale. B. var den første, der førte Titlen
Maître de la librairie du Roy. B. har udg.
talrige Værker af filol. og jur. Indhold; de
udmærker sig alle ved en overvældende
Kundskabsfylde og et mærkelig omfattende Klarsyn.
En fuldstændig Udg. udkom i Basel 1557.
Kr. N.
Bue, Mandsnavn, d. s. s. Bo.
Bue, et af Menneskeslægtens ældste
Skudvaaben; bliver endnu af vilde Folkestammer
brugt som Jagt- og Krigsvaaben. B. bestaar af
en fjedrende, af Træ ell. Metal forarbejdet
Bøjle, der holdes svagt krummet ved Hjælp af
en mellem dens Endepunkter af Plantetrævler,
Dyresener ell. Tarme tvundet Buestreng, paa
hvilken Pilens bageste Ende støttes, naar B.,
ved at Strengen trækkes tilbage, spændes, og
som overfører B.’s Fjederkraft paa Pilen. B.’s
Udbredelse er endnu betydelig; den bruges
hyppig af Polynesierne; paa Venskabsøerne er den
af Mandshøjde, af smukt poleret haardt Træ og
forsynet med stærkt snoet Streng. Den er i
Brug hos Melanesierne saasom paa de sydlige
Salomons-Øer, paa Dronning Charlotte-Øerne,
Ny-Hebriderne, Loyalty-Øerne, Ny-Guinea; paa
denne Ø er den i Reglen kunstfærdig
forarbejdet, ligesaa paa Fidji-Øerne, hvor B. bestaar
af en sejg, smuk, mørkebrun Træart; i en
meget simpel Form forekommer den paa
Ny-Kaledonien, hvor den er dannet af en kløvet, 0,5
à 1,5 m lang, sejg Gren, hvis Ender er
omvundne med Barktrævler, der fastholder
Strengen, som bestaar af en Liangren, hvis Midte
ligeledes er omvundet med Barktrævler. Hos
Malajerne Ø. f. Halmahera og hos fattige, helt
ell. delvis nomadiserende Stammer bruges B.
sammen med Pusterøret navnlig i det Indre af
Øen Luçon bl. Filippinerne. Længere mod V.
 |
| Fig. 1. Græsk Bue. |
|
| Fig. 2. Skytisk Bue. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
