Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buddhisme (ell. Buddhaisme) er den af Buddha grundlagte Religion, et ateistisk-pessimistisk Læresystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forløsningen behandles i den ortodokse Dogmatik som
alle andre metafysiske Problemer (som
Evighed, Uendelighed o. s. v.), der efter Buddha’s
Anvisning lades ubesvarede. Læren var
udelukkende en praktisk Etik, der tog Sigte paa selve
Livet, og Opfattelsen heraf søgtes ikke
begrundet ved et filos. System (som hos andre Sekter)
ell. ved Henvisning til Aabenbaring i hellige
Skr (som hos Brahmanerne). Besvarelsen af
metafysiske Spørgsmaal var uden Bet. for det
Menneske, der arbejder paa sin
Fuldkommengørelse. Hertil udkræves først Erkendelsen af
de »4 ærværdige Sandheder«: 1) at al
Tilværelse er Lidelse, 2) at Lidelsen kommer
af Attraa, (taṇhā, Sanskrit tṛshṇā, egl.
»Tørst«), 3) at Lidelsen kan ophæves ved
Ophævelse af Attraaen, 4) at Vejen
hertil er den 8-leddede Vej, som fører til Sindsro,
intuitiv Forstaaelse, fuldkommen Erkendelse og
Nirvāṇa. Denne 8-leddede Vej er: 1) den
rette Livsanskuelse, 2) ret Beslutning, 3) ret
Tale, 4) ret Handling, 5) ret Levevis, 6) ret
Bestræbelse, 7) ret Tænkning, 8) ret
Selvfordybelse (Meditation). Ved Erkendelse af de 4
Sandheder fries man fra den Uvidenhed,
der skjuler Tilværelsens sande Væsen (Lidelsen)
for os. Det var disse 4 Sandheder i Forbindelse
med den dertil hørende Begrundelse, som gik
op for Gotama Buddha, da han sad i Meditation
under det hellige Figentræ (Bodhi ell. Bo-Træet)
ved Uruvelā, og som han bagefter forkyndte i
sin første Prædiken i Benares. I den saakaldte
Aarsagsrække
(paticca-samuppāda) fremstilles den skolastiske Begrundelse til
2. og 3. Sandhed i 12 Led (de saakaldte 12
nidāna’er, ɔ: Anledninger):
Uvidenheden er Aarsag til Saṃkhāra’erne
(Dispositionerne), disse igen til
Bevidstheden (den fine Tankesubstans) >
Nāmarūpa (Individet) > de 6 Sanser
(Tænkeorganet manas er den 6.) > Berøringen (med
Sanseobjekterne) > Fornemmelsen >
Attraaen (egl. Tørsten) > Vedhængen >
Eksistens > Fødsel > Alder og Død,
samt al Sorg, Klage, Lidelse og Fortvivlelse.
Men lykkes det gennem den rette Erkendelse
o. s. v. at ophæve Uvidenheden, da bortfalder
dermed ogsaa alle dens Følger; saa kan
Saṃkhāra’erne ikke mere træde sammen, og der
bliver ingen ny Bevidsthed o. s. v. Denne
Aarsagsrække er det vigtigste i Læren, og Buddha
frygtede selv for, at Folk ikke let vilde fatte
den. Erkendelsen maa være intuitiv, hvilket
opnaas ved ekstatisk Meditation (dhyāna), og
hertil maa Sindet være forberedt ved Dyd og
Undertrykkelse af Lidenskaberne, med andre
Ord: man maa have erhvervet sig tilstrækkelig
moralsk Fortjeneste (kusula) forud.
Spekulationen maa gaa Haand i Haand med Øvelse;
Retskaffenhed, Ekstase og Visdom maa følges
ad; den moralske Vandel, som vel er en
Forudsætning, fører alene ikke til Maalet. Selve
Handlingernes moralske Værd kan kun
beregnes efter deres Følger for Udøveren. Den
praktiske Moral-Codex har sit Udspring fra
Munkeordenen og er i sit hele Væsen temmelig
negativ; den omfatter flg. 10 Bud ell. rettere
Forbud mod: 1) Drab (ell. Skade og Uret mod
levende Væsener), 2) Tyveri (ell. blot at tage
noget, som ikke gives een), 3) Ukyskhed, 4) Løgn,
5) berusende Drikke, 6) Spisen til urette Tider,
7) Deltagelse i Dans, Skuespil og verdslige
Forlystelser, 8) al Forfængelighed ved Anvendelse
af Smykker og vellugtende Sager, 9) Brug af
højt ell. flot udstyret Leje, 10) at tage mod Guld
og Sølv. Kun de første 5 Bud gælder for
Lægfolk, medens Munkene maa overholde dem alle,
og Nr 3 forstaas for dem som Cølibat og
Forbud mod noget som helst Samkvem med Kvinder.
Holder man Budene og deltager i Menighedens
Kultus (se ndf.), erhverver man sig saa megen
moralsk Fortjeneste, at man er sikker paa
Genfødelse i Himlen ell. som Menneske. For den
ekstatiske Meditation, der særlig øves af
Munkene, gives der meget nøjagtige praktiske
Anvisninger, særlig til at koncentrere Tanken og
fremkalde hypnotiske Tilstande (jfr Yoga);
det er Øvelser, som Buddhisterne sætter
overordentlig højt, og som efter deres Mening kan
udvikle overnaturlige Evner. Men det
karakteristiske for B. i Sammenligning med de andre
ind. Aandsretninger er dens Fremhæven af det
moralske; derved vender den sig direkte til
Folkets brede Lag. I Spidsen for alle Dyder
staar Taalmodighed, Mildhed og
Medlidenhed over for alle Væsener, hvad der i
Virkeligheden er Kærlighedsbudet
underforstaaet i det første Bud. En eneste Tanke ell. Sindet
gennemstrømmende Følelse af Kærlighed eller
Barmhjertighed og Overbærenhed over for de
lidende Medskabninger kan blive velsignelsesrig
og opveje meget ondt. B.’s Filosofi har derimod
intet særlig originalt at opvise; den var for
Buddha kun et Middel til at holde Stand over
for Modstandere og til at bekæmpe alle
nedarvede Teorier og nedbryde alle religiøse
Illusioner. Maalet Nirvāṇa, der dogmatisk set
var temmelig fjernt og næsten uopnaaeligt, naar
man saa hen til Forestillingen om Karman og
den endeløse Sjælevandring, blev dog for den
populære Opfattelse stillet som noget, der kunde
realiseres: den fuldstændige »Udslukning« af
Begæret (»Tørsten«, der opfattedes som en
tredobbelt Brand, Fjendskabets, Lidenskabens og
Forblindelsens Ild), en Befrielse, som man allerede
her i Livet kunde opnaa, og hvorved man gik
ud af hele Kredsløbet; hvilken Art af Tilstand,
man derefter vilde komme i, var det unyttigt
og ligefrem skadeligt at spekulere over, da det
ligger uden for al Erkendelse. Men den opr. B.
formede sig i Tidernes Løb noget forsk. under
dens videre Udbredelse, især i de nordlige
Lande, og vi ser her et Eksempel paa,
hvorledes der af en opr. simpel Lære uden religiøs
Kultus kunde opstaa en Kirke med et udviklet
Hierarki og Pavedømme, en kompliceret
Gudsdyrkelse, Helgendyrkelse og alskens religiøst
Humbug.
B.’s Litt. er af et uhyre Omfang. Den
sydlige B.’s kanoniske Bøger (paa Pāli) er ordnede
i et tredelt System, den saakaldte
Tripiṭaka (s. d.), hvortil der slutter sig en Række
sproglige og dogmatiske Kommentarer, der
strækker sig helt ned gennem Middelalderen i
det mindste lige siden 4—500 Aar efter Kr. (se
Buddhaghosha), foruden en Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
