Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buddha, Stifteren af Buddhismens Munkeorden og Lære (s. ndf.) - Buddhaghosha, en Brahman fra Magadha (Behar; efter Birmanerne fra Birma) - Buddhaisme, Buddhalster, se Buddhisme. - Buddhisme (ell. Buddhaisme) er den af Buddha grundlagte Religion, et ateistisk-pessimistisk Læresystem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(»Lotus-Haand«), hvilken sidste spiller en væsentlig
Rolle som Menneskenes guddommelige Forsyn;
han kaldes derfor ogsaa alm.
Avalokiteçvara (»Herren, der skuer [naadig] ned [paa
Menneskene]«) og er blevet fuldstændig til Gud
for de nordlige Buddhister; som Vishṋu i
Brahmanismen paatager han sig alle Slags Skikkelser
til Frelse for Verden. Af andre Former for
saadanne himmelske Bodhisattva’er maa særlig
nævnes Vajradhara (»Tordenkileholderen«)
og Mañjuçrī (Gud for Visdom), hvis
Skikkelser meget minder om Indra og Brahmán.
Indflydelse fra Brahmanismen og særlig Vishṋu-
og Çiva-Dyrkelsen har her sikkert været
betydelig; med Çivaismen stemmer især
Dyrkelsen af disse Guders kvindelige Genpart (çakti
ell. Tārā, s. d.). Alle disse Skikkelser og den
Kultus, som derom udviklede sig, var ukendte
i den ældste Buddhisme, og hos de sydlige
Buddhister kendes lidet deraf: B. er for dem
gaaet ind i Nirvāṇa og eksisterer altsaa kun
i den mystiske Formel af de 3 Ord, Buddha,
Dharma og Saṃgha (B., Læren og
Menigheden), der bruges i Trosbekendelsen. I St f.
Gudstjeneste træder her Dyrkelse af B.’s
Relikvier o. s. v. (se Buddhisme); men med
stor Veneration lytter man til de mange
Fortællinger om hans Oplevelser i tidligere
Eksistenser (altsaa om Bodhisattva), der er
overleverede i den saakaldte Jātaka-Bog, men
om nogen Dyrkelse af Bodhisattva er der ikke
Tale. Disse Jātaka-Fortællinger er gl. Fabel-,
Eventyr- og Sagnstof paa Vers og Prosa, der
ved en tilhørende Kommentar er sat i
Forbindelse med B.’s tidligere Tilværelser, saaledes
at han identificeres som en af de optrædende
Personer i Fortællingerne; disse Jātaka’er er
af største Bet. for vort Kendskab til Indiens
Kultur, Sæder og Skikke; de maa være meget
gl., da vi allerede paa Skulpturer (Relieffer)
fra c. 200 f. Kr. finder Scener af dem tydelig
fremstillede. Billedlige Fremstillinger af selve
B.-Skikkelsen forekommer i Mængde fra
Gandhāra-Landet (Nordvest-Indien) fra de
første Aarh. e. Kr. Bag den af gr. Kunst stærkt
paavirkede Fremstilling (særlig m. H. t.
folderig Dragt og Haarbehandling, der minder om
samtidige gr. Apollo-Fremstillinger) skimtes
tydelig en ældre ren ind. Type, som vi kender
den i Indien fra noget senere Tid; det er den
ind. Heltetype, med den ungdommelige
Skikkelse, skægløs, med lange Arme, glat Gevandt
og blottet højre Skulder, staaende ell. hyppigere
siddende med korslagte Ben (beslægtet med
Fremstillingen af Brahmán). Karakteristisk er
den lille Haartot (ūrṇā) mellem Øjenbrynene
og den diadem-lignende Udvækst paa Issen
(ushṇīsha), som i den græco-buddhistiske Kunst
søges dækket af Haarets Lokker. Denne ind. Type,
hvoraf der ogsaa forekommer Figurer i
liggende Stilling (undertiden i kolossale Størrelser)
fremstillende B.’s Død og Indgang i Nirvāṇa,
danner Udgangspunktet for Fremstillingen af B.
i de buddhistiske Lande uden for Indien. (Om
Litt., se ndf. under Buddhisme).
D. A.
Buddhaghosha, en Brahman fra Magadha
(Behar; efter Birmanerne fra Birma), der gik
over til Buddhismen, blev Munk og som ung
kom til Ceylon (under Kong Mahānāma,
410—432 e. Kr.) til Klostret Mahāvihāra, hvor
han forfattede Visuddhi-magga (en Slags
Encyklopædi over Buddhismen, benyttet i
Spence Hardy’s Manuel of Buddhism (1860),
hvor ogsaa hans Levnedsbeskrivelse findes, S.
509—12) og derpaa i et nærliggende Kloster
oversatte »Aṭṭhakathā« (ɔ: Kommentaren til de
kanoniske Bøger) fra Singalesisk til Pāli saa
vidunderlig, at Munkene ansaa ham for den
tilkommende Buddha, Maitreya. Derefter gik
han tilbage til Indien (ell. til Birma) for at
udbrede Troen. B. er (ved Siden af
Dhammapāla) den klassiske Kommentator i
Buddhismens Litt., og adskillige af de store
Kommentarer til de hellige Skr stammer fra ham, og
fl. a. gaar under hans Navn (se M.
Winternitz, »Geschichte der indischen Litt.«, II Bd,
1. Opl. [Leipzig 1913], S. 152 ff.]).
(S. S.). D. A.
Buddhaisme, Buddhaister, se Buddhisme.
Buddhisme (ell. Buddhaisme) er den
af Buddha grundlagte Religion, et
ateistisk-pessimistisk Læresystem, som opretholdes ved
en af ham stiftet Munkeorden, og hvis Kerne er
en Anvisning til at opnaa Befrielse fra
Sjælevandringen. B. er udbredt i SØ.- og
Central-Asien og tæller et uhyre Antal Bekendere, vel
omtr. 1/3 af Jordens Befolkning (c. 400 Mill., en
nøjagtig Beregning lader sig ikke opstille), ell.
lige saa mange som Kristendommen. Den
opstod i det nordlige Indien og bredte sig herfra
mod S., N. og Ø., men forsvandt allerede i
Middelalderen saa godt som helt fra det egl.
Indien; den holdt sig derimod paa Ceylon, i
Birma og Siam og nærmeste Distrikter, hvor
man har opbevaret de hellige Bøger paa Pāli
(en gl ind. Dialekt, nær beslægtet med Sanskrit),
endvidere i forsk. Former i Nepal, Tibet, bl.
Mongoler og Kalmukker, Kina, Japan, de
øvrige Dele af Bagindien, Java og Sumatra; de
hellige Skr, der allerede ved vor Tidsregnings
Beg. blev oversatte paa Sanskrit, blev fra
Nordindien bragt til disse Lande og igen oversatte
paa de forsk. Sprog. Derfra stammer den rent
praktiske Inddeling i sydlig og nordlig B.
(Pāli-Kanon mod S. paa Ceylon o. s. v.,
Sanskrit-Kanon mod N. i Nepal o. s. v.). Den
sydlige B. er i det hele mere ensartet, og uagtet
dens kanoniske Bøger vel er samlede af en
enkelt Sekt, staar disse utvivlsomt dog den opr.
Tradition nærmest baade i Sprogform og
Indhold, medens mange Særegenheder i den
nordlige B. er Følgen af senere Udvikling og til
Dels Optagelse af fremmede Elementer.
A. Læren. Allerede paa Buddha’s Tid (c.
500 f. Kr.) florerede i det nordlige Indien en
fint udviklet filos. Tænkning i Forbindelse med
teol. Skolastik og Disputere-Kunst, hvori Buddha
efter alt at dømme har været en Mester af
Rang; hans Lære kan dog ikke siges direkte
at have sit Udspring fra nogen af de filos.
Systemer, der i Tidens Løb udformedes, men er
vokset frem af den fælles ind. (brahmanske)
Jordbund. Ligesom Filosofferne søgte Buddha
at løse det religiøse Problem »Befrielsen« fra
Sjælevandringen (saṃsāra, det uafladelige
Kredsløb af vekslende Tilværelser gennem
Fødsel og Død), som alle gik ud fra som givet, ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
