Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bud, Herred, Romsdal Fogderi, Romsdals Amt - Budal, Hans, norsk Billedhugger, (1830-1879) - Budalen, Herred, Guldalen Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - Budapest (hertil Kort), Ungarns Hoved- og Residensstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har tidligere været Kongsgaard — Kong Eistein
I døde her 1121 — og senere adelig Sædegaard.
Jordbunden er god, men lider af Grundvand;
Moserne har stor Udstrækning og afgiver en
Mængde Tørv, der benyttes til Brændsel, da der
i Hovedsognet aldeles ikke findes Skov, i
Annekset kun smaa Partier Furu- og Løvskov.
Fiskeri er Indbyggernes næsten eneste
Næringsvej. Antagen Indtægt 1910: 350630 Kr, Formue
1165500 Kr. Herredets Areal er 153 km2, hvoraf
5 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Budal, Hans, norsk Billedhugger, f. 1830 i
Budalen, Anneks til Støren Præstegæld, d. 5.
Marts 1879 i Kria. Han var af Bondeslægt og
arbejdede i sin Ungdom som Træskærer. Sin
første Uddannelse som Billedhugger fik han ved
Kunstakademiet i Kbhvn, hvor han opholdt sig
i fl. Aar og særlig arbejdede i Prof. Jerichau’s
Atelier. 1861 kom han til Rom og var her i
10 Aar. I alle disse Aar hemmedes Udviklingen
af hans kunstneriske Evner, der opr. ikke har
været saa ganske ringe, af den stadige Kamp
for Livsopholdet. Han maatte for at leve hugge
andres Værker, endog til Tider arbejde som
Stenhugger i ital. Smaabyer. Hvad han under
Romeropholdet fik gjort, var derfor ikke stort,
hverken i Omfang ell. Indhold; men et Par
Arbejder, han havde paa den skandinaviske
Udstilling i Sthlm 1866: »Kristus paa Korset« og
et Par Statuetter (»Pige med en død Fugl« og
»Badende ung Pige«), vidnede dog om ægte
kunstnerisk Følelse og naturlig Enkelhed i
Udførelsen. Da han 1871 kom tilbage til Norge, var
han en brudt Mand, og han henlevede her sine
sidste Aar under den samme opslidende Kamp
for Tilværelsen som i hele sit tidligere Liv. Han
udførte i denne Tid enkelte Buster og
Portrætmedailloner, bl. hvilke kan nævnes Busterne af
Rektor Friis og Carl XV og Dronning Louise
(de sidste i Kunstmuseet i Kria) samt en
Statuette i Gips: »Pige, der fletter sit Haar«, der
blev købt og udloddet i Kria Kunstforening.
(Litt.: »Ny ill. Tidende« [Kria 1879]).
(Fr. O.). E. L-w.
Budalen, Herred, Guldalen Fogderi,
Søndre Trondhjems Amt, (1910) 553 Indb., Anneks
til Støren Præstegæld, er en liden Fjeldbygd
paa Sydsiden af Guldalen, i hvilken den munder
ud i en trang Kløft omtr. 5 km Ø. f. Rognæs
Jernbanestation. Mod Hedemarkens Amt ligger
Store Enavand. Kvægavl er
Hovednæringen, da Agerbrug p. Gr. a. B.’s høje
Beliggenhed ikke er af synderlig Bet. Husfliden,
Træskæring og Snedkeri staar højt. Dyrkbart
Areal er indskrænket til Smaapletter i
Dalførerne. Kørbare Veje fører fra Guldalen paa begge
Sider af B. og fortsætter senere langs begge
Sidedale, saa langt Gaardene ligger; derefter
Ridevej til Kvikne langs Ena. Antagen Indtægt
for 1910: 94790 Kr, Formue 383260 Kr.
Herredets Areal er 350 km2, hvoraf 3 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Budapest [↱budapæ∫t] (hertil Kort), Ungarns
Hoved- og Residensstad, den næststørste By i
Østerrig-Ungarn, ligger ved Indgangen til den
store ung. Lavslette, under 47° 31′ n. Br. og
19° 5′ ø. L. f. Grw., paa begge Sider af Donau,
som her er 300—900 m bred. B. har udpræget
Fastlandsklima (Middeltemp. 10,7°, Jan. ÷ 1,4°,
Juli + 22,3°). Den bestaar af de to 1873
forenede Hoveddele Buda (slav. Budin, tysk
Ofen) paa højre Donaubred og Pest paa
venstre Donaubred, hvortil ogsaa den mod N. i
Floden liggende Margitø (Margaretheø) regnes.
Byens Areal er forholdsvis betydeligt, 181 km2.
De to Bydele forbindes ved 6 smukke Broer,
deriblandt den 1842—49 af Adam Clark byggede
Kædebro, 380 m lang og 13 m bred, en af de
største i Europa, samt Schwurplatz Broen,
Margit-Broen, Frants Josefs-Bro og to
Jernbanebroer. Den imponerende Donau og
Modsætningen mellem de to Flodbredder gør B. til en af
Europas skønneste Storstæder. Paa den ene
Bred ligger det moderne udseende Pest i en
lav sandet Slette med en lang Række smukke
Bygninger mod Floden; paa den modsatte Bred
hæver sig den gl. By Buda paa en Række
stejle Højder.
Det højtliggende Buda strækker sig i en
smal Stribe langs den højre Donaubred,
omgivet af terrasseformig opstigende, mest
ubevoksede Bjerge; saaledes mod S. Szent
Gellert-hegy ell. St Gerhardsbjerget (Blocksberg) (218
m) og Sashegy ell. Adlersberg (264 m), hvis
Skraaninger tidligere var dækkede af Vinhaver,
som frembragte god Rødvin, men nu er
ødelagte af Phylloxera. Mod V. det med Villaer
bedækkede Széchényi-hegy (Schwabenberg, 380
m), hvortil en Tandhjulsbane fører op, og
nordligere lille Széchényi o. a. Højder. Den
midterste Del af Buda indtages af den paa en Høj
liggende Fæstning (Vár), som er omgivet
af Mure, og fra hvilken Gader og Trapper
fører ned til de i en Kreds om den lejrede
Bydele, mod N. O-Buda (Alt-Ofen), der er
anlagt paa den rom. Koloni Aquincum’s Plads,
mod V. den af Villaer og Haver opfyldte
Christineby (Krisztinaváros) og mod S.
langs Donau Taban ell. Raizerbyen, der har
de snævreste og mest uregelmæssige Gader.
Bydelen mellem Fæstningen og Floden kaldes
Vandstaden (Viziváros). Af Gader
(utcza ell. ut, Gade), Pladser (ter, Plads)
og Anlæg i Buda maa nævnes Albrechtgaden,
der fører ind i Fæstningen, og den ny
Ringgade, der omslutter Fæstningsbjerget; St
Georgspladsen, der ligger lige for Kædebroen, er
omgivet af fl. Regeringsbygninger og prydet med
en Bronzestatue af General Hentzi; Slotshaven
med prægtige Anlæg og Terrasser og
Fæstningspromenaden langs Murene; de store Kajanlæg
langs Donau oven og neden for Kædebroen; den
1853—55 anlagte, med en prægtig dorisk Portal
forsynede Tunnel, der fra Kajerne fører ind
under Fæstningsbjerget til Christinebyen m. m.
Af Bygningerne er den mest fremragende
Kongeborgen (Kiraly Palota) paa
Fæstningsbjerget, opført under Maria Theresia og
fuldendt 1771, med en 180 m lang Facade mod
Donau; i Slottet opbevares de ung.
Rigsklenodier, i Kapellet (Sigismundkapellet) den
hellige Stefan’s højre Haand. Borgen nedbrændte
delvis 1849, men er restaureret og udvidet siden
1894. I Fæstningen ligger ligeledes den prægtige
Matthiaskirke, der stammer fra Bela IV’s Tid
(13. Aarh.) og er restaureret 1890—96, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
