Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buckle, Henry Thomas, engelsk Historiker, (1821-1862) - Bucks, se Buckingham. - Buckskin, et klædeagtigt, som Regel kipret, uldent Stof, der efter Vævningen valkes og overskæres paa Retten - Buckstone, John Baldwin, eng. Skuespiller og Skuespilforfatter, (1802-1879) - Bucuresci, se Bukarest. - Bucyrus, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 99 km N. f. Columbus - Buczacz, By i Østerrig, den østlige Del af Landskabet Galizien - Bud, Ft. búðir (en Bod, Boder), omtales ofte i de isl. Sagaer og i Grágás, navnlig paa Altinget - Bud, Herred, Romsdal Fogderi, Romsdals Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos Menneskene. Denne Lære, som han
fremsatte med sikker Overbevisning og støttede ved
en kolossal Kundskabsmasse, vundet gennem
mange Aars flittige, men rigtignok ukritiske og
dilettantiske Læsning, faldt godt i Traad med
de alm., af Naturvidenskabernes Udvikling saa
stærkt prægede Anskuelser, og skønt modtaget
med skarp Kritik fra de egl. Historikeres Side
(f. Eks. Hans Forssel i »Svensk Tidsskrift«
1872) har den udøvet betydelig Indflydelse. B.’s
Ensidighed er dog meget stor, de af ham
opstillede hist. »Love« er snart saa alm., at de
bliver lidet oplysende, snart sikkert fejlagtige,
og hans Angreb paa Stat og Kirke, dikterede af
en doktrinær Manchesterliberalisme, skyder
langt over Maalet; naar man siden har arbejdet
paa den videnskabelige Historie, som B. sigtede
imod, og som man nu vilde kalde Sociologien,
saa maa man snarere nævne Comte end B. som
dens Ophavsmand. — Efter B.’s Død udgav
Helen Taylor hans Miscellaneous and
posthumous works (London 1872, 3 Bd, ny Udg.
1885). (Litt.: Huth, Life and writings of B.
[London 1882, 2 Bd]; Glennie, Pilgrim
memories, or travels and discussions in the
birthcountries of christianity, with the late H. T. B.
[London 1875 og oftere]; Robertson, B. and
his critics [London 1895]).
Kr. E.
Bucks [băks], se Buckingham.
Buckskin [eng. ↱băkskin], et klædeagtigt, som
Regel kipret, uldent Stof, der efter Vævningen
valkes og overskæres paa Retten, men ikke
rues, saaledes som Klæde. Det er meget
elastisk og bruges især til Benklæder, de sværere
Kvaliteter dog ogsaa til Overfrakker. Bortset
fra Mønstringen, der veksler med Moderne,
skelner man mellem Vinter- og Sommer-B.,
altsaa sværere og lettere Stoffer, af hvilke de
sidste ofte væves som halvuldne ell. endog helt
af Bomuld med ell. uden Indblanding af
Hørgarn. Bomulds-B.. anvendes i stor Udstrækning
til Arbejdsdragter.
K. M.
Buckstone [↱băkstoun], John Baldwin,
eng. Skuespiller og Skuespilforfatter, f. 18.
Septbr 1802 i London, d. 31. Oktbr 1879 i
Sydenham. Efter nogle Aars Virksomhed som
omrejsende Skuespiller fik B. 1824 gennem
Bekendtskab med Edm. Kean en heldig Debut paa
Surreyteatret i London, optraadte dernæst 1828
paa Adelphiteatret som Bobby Trot i sit eget
Stykke, Luke the labourer, skrev de flg. Aar
Stykker til Haymarketteater, hvor han virkede
fra 1837 til 1876, da han trak sig tilbage fra
Scenen, først som Hovedkomiker, dernæst fra
1851 tillige som Direktør; dog skrev han
samtidig Stykker ogsaa for andre Teatre i London,
f. Eks. for Drury-Lane, hvor nogle af hans
bedste Lystspil, som Popping the question og Mary
Ane, spilledes første Gang; i alt forfattede ell.
bearbejdede B. over 150 Stykker, Dramaer,
Folkekomedier, Lystspil og Farcer i broget
Mængde; bekendtest er Melodramaet The Green
Bushes. Som Skuespiller fremstillede B.
fortræffelig, foruden sine egne Stykkers, gerne for
ham selv tilrettelagte Hovedroller, ogsaa det
klassiske eng. Repertoires farceagtige
Lystspilfigurer.
A. A.
Bucuresci, se Bukarest.
Bucyrus [bju↱sa^irəs], By i U. S. A., Stat
Ohio, ligger 99 km N. f. Columbus. (1910) 8122
Indb. B. har stor Fabrikation af
Landbrugsmaskiner.
H. P. S.
Buczacz [↱but∫at∫], By i Østerrig, den østlige
Del af Landskabet Galizien (det tidligere
Podolien), ved Dnjestrs Biflod Strypa, har (1910)
13334 mest polske Indb., deraf over Halvdelen
Jøder, fl. gr.-kat. Kirker, en rom.-kat. Kirke, et
smukt Raadhus og Ruiner af en gl Borg,
Agerbrug og Handel (gode Heste). I B. afsluttedes
Freden 1672 mellem Polen og Tyrkiet, i hvilken
det første maatte afstaa Ukraine og en Del
af Podolien.
G. Ht.
Buð [bu.ð], Ft. búðir (en Bod, Boder),
omtales ofte i de isl. Sagaer og i Grágás, navnlig
paa Altinget. Medens dette var samlet, boede
man i Boder. De var sædvanlig byggede paa
den Maade, at Væggene var opførte af
Grønsvær og Sten, over hvilke man tjaldede Vadmel.
Goden (s. d.) skulde give sine Tingmænd Plads
i sin Bod paa Altinget, og Tingmændene var
pligtige at bo med Goden i hans Bod. Hvis
Goden forsømte at skaffe en Tingmand Plads i
Boden, saa kunde denne tage ind i hvilken som
helst Bod, han vilde. Goderne maatte derfor i
Forvejen sørge for, at deres Boder var
tilstrækkelig store. Der omtales ogsaa særlige
Haandværkere, som gav sig af med at opføre Boder
paa Altinget. Hver Tingmand skulde derimod
medbringe til Taget et Stykke Vadmel, stort
nok til at spændes tværs over Boden. Indvendig
blev Væggene behængte med Vadmel.
Selvfølgelig blev Vadmelet, saavel fra Væggene som
selve Taget, taget ned ved Altingets Slutning
og bragt hjem. Foruden Goderne ejede ogsaa
forsk. andre Høvdinger Boder paa
Altingsstedet, og Lovene omtaler endvidere fl. Slags Boder
af en underordnet Bet., f. Eks. Garverboder,
Sværdfegerboder og Boder, hvori der opholdt
sig færre end 5 Mand. Af enkelte Boder paa
Altingsstedet kan nævnes Byrgisbúð, der
var indesluttet af Kløfter, og Snorri
Gode’s Bod, den senere Hiaðbúð, der laa,
hvor Vejen fra Altinget gaar ind i Kløften
Almannagjá. Paa de forsk. Vaarting
fandtes ogsaa Boder; de var opførte paa samme
Maade som de paa Altinget. Endvidere omtales
Boder (Handelsboder) ved de forsk. Havne ell.
paa Handelspladserne i Island. (Litt.: Kr.
Kálund, »Historisk-topografisk Beskrivelse af
Island«).
B. Th. M.
Bud, Herred, Romsdal Fogderi, Romsdals
Amt, (1910) 3194 Indb. — Navnet skrives ogsaa
Bod, Bo og Bu — er den nordvestlige Del
af den mellem Kornstad og
Frænenfjordene i Havet udstikkende Halvø. Af
Fjeldene mærkes Stemshesten, 680 m; denne er
et bekendt Sømærke og Grænsepunkt mod
Nordmøre. Bebyggelsen i B. Hovedsogn og det
N. f. liggende Hustad Anneks er næsten
udelukkende indskrænket til Stranden og den i
sydøstlig Retning under Østfjeldene løbende
Hustaddal; paa et i Buddybet udspringende
Næs ligger B. Fiskevær lige ved Kirken;
her er næsten bymæssig Bebyggelse med
Postaabneri, Skydsstation, Landhandlere m. m. I
Annekset er Gaarden Hustad den største, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
