Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brömsebro er Navnet paa den Bro paa den østlige Grænse af Smaaland og Bleking - Brömsebäck, se Brömsebro. - Brønd (Søv.), det Rum, der fremkommer mellem to Opbygninger i et Skib - røndanstalt, se Brøndkur. - Brønddamper, se Brønd. - Brønde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det højtidelige Aabningsmøde først i
Maanederne Juli—Aug. 10 Møder, hvorpaa 13. Aug. den
endelige Fredstraktat underskreves, og ved
Skelstenen paa Holmen den Fred sluttedes,
hvorved Sverige vandt Herjedalen, Jemteland,
Gulland og Øsel samt Halland paa 30 Aar og
Toldfrihed i Sundet for alle sine Besiddelser,
medens Danmark for stedse mistede sin
Overvægt i Norden. »Freden i B.« (for B.-Freden)
er en uheldig Gengivelse af den lat. Originals
Actum in Brømsebroo in limitibus (i den gl.
danske Oversættelse: »Actum ved Bremsebroe
paa Grændsen«).
A. H-e.
Brömsebäck, se Brömsebro.
Brønd (Søv.), det Rum, der fremkommer
mellem to Opbygninger i et Skib, f. Eks. mellem
Bakken og Opbygningen midtskibs ell. mellem
Hytten og Brohuset. Betegnelsen B. anvendes,
fordi et saadant Rum i haardt Vejr, naar
Søerne skyller ind over Skibet, let vil blive
fyldt med Vand. Paa Siderne af B., som en
Fortsættelse af Skibssiderne, er anbragt en
Skanseklædning forsynet med Lænseporte, saa
at det Vand, der samler sig i B., kan løbe
udenbords. Brønddampere er
Fragtdampere, som forude er forsynede med en B.
mellem Broen og Bakken, medens Brohuset og
Hytten i Alm. udgør een Overbygning, saaledes
at øverste Dæk foran for Brohuset ligger lavere
end Agterdækket. Denne Skibstype er opstaaet,
fordi Skrueskibe, i hvilke For- og Agterdækket
ligger i samme Højde, vil komme til at ligge
paa Næsen, naar de lastes helt med homogen
Ladning, f. Eks. Kul ell. Korn, idet den Last,
der kan føres agter, formindskes ved
Akselgangen og Skibets finere Agterlinier.
Brønddamperne var tidligere en meget anvendt
Fragtdampertype, men som Følge af disse Skibes
ringe langskibs Styrke, i Sammenligning med
Skibe, hvor øverste Dæk er gennemgaaende fra
For til Agter, anvendes de nu i Alm. kun til
mindre Fragtdampere.
H. P. C.
Brøndanstalt, se Brøndkur.
Brønddamper, se Brønd.
Brønde er opr. Betegnelsen for saadanne i
Jorden ved Kunst tilvejebragte Fordybninger,
som har en i Forhold til deres Tværmaal stor
Dybde og er bestemte til Fremskaffelse af
Drikkevand. Nu benyttes Betegnelsen for
enhver ved Kunst tilvejebragt brøndformet
Fordybning i Jorden, uanset dens Bestemmelse, og
man taler saaledes om B. til Anbringelse af
Sprængminer, om Petroleums-B. o. s. v.; men
B. i Bjergværker og f. Eks. B. til Tunnelers
Forsyning med Luft kaldes dog i Alm. Skakter.
B. forsynes sædvanlig med en Udfodring, og
herfra hidrører det, at B. ogsaa anvendes som
Betegnelse for denne Udfodring, selv forinden
den er anbragt i Jorden; saaledes taler man i
Kloakteknikken f. Eks. om »Rør-B.« (en
Betegnelse, der i øvrigt ofte anvendes for borede
B.), og forstaar herved Lerrør, forsynede med
Bund og bestemte til Anbringelse i forud
tilvejebragte Fordybninger i Jorden. I nogen
Udstrækning benyttes Betegnelsen B. ogsaa om
visse Sundhedskilder (ved hvilke for øvrigt
ogsaa ofte virkelige B. findes anvendte), og i
den maritime Terminologi er B. Betegnelsen
for de Aabninger i Skibsdæk, hvorigennem der
føres Kæder til Styremekanismer m. m. I det
flg. tænkes imidlertid kun paa B. til
Fremskaffelse af Drikkevand, selv om det, som siges
om Tilvejebringelsen af saadanne, i alt Fald i
Hovedsagen ogsaa gælder om andre B.
B. med nogenlunde stort Tværmaal kan i
lettere Jordsmon tilvejebringes ved Gravning,
men maa da forsynes med en Udfodring til
Hindring af en Sammenskriden af deres Sider.
Skal en B. kun benyttes i kort Tid, kan
Udfodringen være en Tømmerkonstruktion; men
gravede B. udfodres i Alm. med Murværk af
hugne ell. brændte Sten ell. med Beton og har
da sædvanlig cirkulært Tværsnit, idet der
herved kan opnaas stor Sikkerhed mod
Sammenskriden med forholdsvis lidt
Udfodringsmateriale. Man kan ved en saadan B.’s
Tilvejebringelse undertiden foretage Udfodringen, efter at
B. er gravet; men som oftest gaar man frem
paa flg. Maade. Paa det Sted, hvor B. skal graves,
lægges paa Jorden en Ramme, en
Brøndkrans af Form som Tværsnittet af B.’s
Udfodring og af Træ ell. Jern — navnlig i sidste
Tilfælde sædvanlig forsynet forneden med en
nogenlunde skarp Æg. Paa denne Ramme opføres
Udfodringen i en passende Højde, og der
udgraves saa inden for Rammen og under den,
saaledes at den ved den alt opførte Udfodrings
Vægt synker ned i Jorden. Udfodringen
forhøjes, og der gaas videre paa denne Maade,
til man er naaet saa dybt ned, man ønsker,
i det vandførende Jordlag. Vand kan da komme
ind i B. gennem dennes Bund; men ofte
udføres den nederste Del af Udfodringen saaledes,
at Vand ogsaa derigennem kan trænge ind i
B., og undertiden — i saakaldte Filter-B. —
anbringer man tillige i ell. uden for selve
Udfodringen et Filtermateriale, for at B.’s Vand
kan holdes særlig rent. Den øverste Del af en
B.’s Udfodring maa derimod være fuldkommen
tæt, for at Overfladevand ikke derigennem skal
kunne sive ind i B. og forurene dennes Vand,
og under samme Hensyn bør Udfodringens
øverste Kant ligge noget over Jordoverfladen.
Selve Gravningen af B. kan ofte — naar B.
har et passende stort Tværmaal, ikke er meget
dyb og udføres i ikke meget fast Jordsmon —
ske ved Haandkraft ved Hjælp af Spade, Hakke
o. l.; men i andre Tilfælde kan der blive Brug
for saadanne mere komplicerede
Graveapparater, som dem, der anvendes ved Fundering.
Vandet fra en B. kan optages ved Spande, der f.
Eks. med Kæder, anbragte paa et Spil, kan hejses
ned og op; men naar B. da ikke benyttes, bør
dens Aabning holdes tæt dækket, saaledes at
Urenligheder ikke fraoven kan komme ned i
den. Vandet kan imidlertid ogsaa pumpes op
fra en B. ved en Pumpe anbragt i ell. uden for
den, og dens Aabning kan da altid holdes
lukket; men en Mulighed for at komme ned i B.
bør dog være til Stede, for at man skal kunne
efterse og rense saavel B. selv som de deri
anbragte Pumperør og selve Pumpen, hvis
denne er anbragt i B.
Snævre og forholdsvis dybe B. samt B. i
fastere Jordlag tilvejebringes ved Boring, og ikke
sjældent graves en B. til en vis Dybde og føres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
