Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøgger, Waldemar Christoffer, norsk Mineralog og Geolog, (1851- ) - Brøggerit, et regulært, sort glinsende Mineral, som er rigt paa sjældne Grundstoffer - Brøk - Brøleabe (Mycetes), en arner. Abeslægt af Sapajuernes Fam., se Sapajuer. - Brølesyge, se Brummersyge. - Brömsebro er Navnet paa den Bro paa den østlige Grænse af Smaaland og Bleking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
und auf Eker« (1882), et Arbejde, som indeholdt
en Fylde af ny og vigtige Iagttagelser,
fremstillede i klar og alsidig Belysning. Derefter
kommer »Die Mineralien der
Syenitpegmatitgänge der südnorwegischen Augit- und
Nephelinsyenite« (1890), et stort miner. Værk, som
bragte væsentlige Fremskridt paa næsten alle
Punkter inden for denne Videnskab, som det
omfattende Tema gav Anledning til at behandle.
Hans næste større Arbejder er de tre
petrografiske Monografier med Fællestitlen »Die
Eruptivgesteine des Christianiagebietes« (1894,
1895 og 1898), hvor han giver disse
ejendommelige Bjergarter en særdeles udtømmende
Behandling og anvender en Mængde for
Petrografien ny Betragtningsmaader. Derefter kaster
B. sig over Kvartærgeologien, hvoraf resulterer
det mægtige Værk, »Om de senglaciale og
postglaciale Nivåforandringer i Kristianiafeltet«
(1900—1901), og herigennem kommer han ind
paa Grænseomraadet mod Arkæologien med
Værket »Strandliniens Beliggenhed under
Stenalderen i det sydøstlige Norge« (1905). Siden er
B. igen slaaet ind paa miner. Studier; hans
sidste større Værk er »Die Mineralien der
südnorwegischen Granitpegmatitgänge« (1906).
B.’s videnskabelige Virksomhed har skaffet
ham en meget stor Mængde
Anerkendelsesbeviser, idet han f. Eks. er blevet Medlem af
talrige Videnskabsselskaber. Han var
Kria-Universitetets første Rektor (1907—09), ligesom han
ogsaa blev udnævnt til Rektor 1914 for at
repræsentere Univ. ved Landets Hundredaarsfest.
1906 blev han Medlem af Stortinget, hvilken
Virksomhed han dog siden igen har opgivet.
Fremhæves maa endnu den store Andel, han
har haft i Stiftelsen af Nansenfondet
(s. d.).
(N. V. U.). O. B. B.
Brøggerit, et regulært, sort glinsende Mineral,
som er rigt paa sjældne Grundstoffer; det
bestaar væsentlig af Forbindelser af Uran,
Thorium og Bly (ogsaa Kvælstof) og er beslægtet
med Uranbegmalm; det er fundet paa
Pegmatitgange paa Ånnerödhalvøen nær Moss.
(N. V. U.). O. B. B.
Brøk. Skal man maale en Størrelse (f. Eks.
et Legemes Vægt) med en anden Størrelse af
samme Art som Enhed, d. v. s. finde, hvor
mange Gange Størrelsen indeholder Enheden,
og det viser sig, at Størrelsen ikke indeholder
Enheden et helt Antal Gange, søger man i
Alm. at maale den med en ny Enhed, der
indeholdes et helt Antal Gange i den opr. Er
Størrelsen f. Eks. det femdobbelte af den ny
Enhed, der er indeholdt syv Gange i den opr.,
siges den at være fem Syvendedele af
den opr. Enhed, og man betegner den ved 5/7
efterfulgt af den opr. Enheds Navn. Antallet
(7) Gange, den ny Enhed er indeholdt i den
opr., kaldes Nævneren, det Antal Gange (5),
den ny Enhed er indeholdt i Størrelsen, kaldes
Tælleren, og Tallet 5/7 kaldes en Brøk.
Stregen mellem Tæller og Nævner hedder
Brøkstregen. Er Tælleren mindre end
Nævneren og B. altsaa mindre end 1, kaldes
den ægte. I modsat Fald kaldes den uægte
og er = et helt Tal forøget med en ægte B.;
den kan da skrives som et blandet Tal,
d. v. s. med det hele Tal efterfulgt af Brøken
(Eks. 19/8=2 3/8). Er Tælleren delelig med
Nævneren, saa at Brøken er = et helt Tal, kaldes
den uegentlig. a/b er = den Kvotient, man
faar, naar man dividerer a med b; med denne
Bet. bruges Betegnelsen ogsaa, naar a og b er
blandede Tal, og a/b kaldes da en Brøks
Brøk. — En B.’s Værdi forandres ikke ved,
at man multiplicerer ell. dividerer Tæller og
Nævner med samme Tal; naar man ved den
sidste Operation skaffer B. en mindre Nævner
(en mindre Benævning), siges B. at blive
forkortet. Vil man gøre fl. B.
ensbenævnte, d. v. s. skaffe dem en fælles
Nævner, vælger man alm. til denne, som kaldes
Generalnævneren, det mindste Tal,
hvori Brøkernes Nævnere alle gaar op, og
multiplicerer saa hver B.’s Tæller og Nævner med
den Kvotient, som man faar, naar man
dividerer B.’s Nævner ind i Generalnævneren. M.
H. t. Regning med B. henvises til de forsk.
Regningsarter. Om de særlige Former for B.:
Decimalbrøk og Kædebrøk, s. d.
Chr. C.
Brøleabe (Mycetes), en amer. Abeslægt af
Sapajuernes Fam., se Sapajuer.
Brølesyge, se Brummersyge.
Brömsebro [↱bröm-] er Navnet paa den
Bro, ell. rettere de to Smaabroer, der paa den
østlige Grænse af Smaaland og Bleking ved
Stationshuset Bröms fører over en lille Holm
i Bromsebäck, indtil 1658 her Rigsgrænse
mellem Danmark og Sverige. Stedet nævnes
oftere under Fejderne mellem Rigerne; herover
gik Vejen til Kalmar. I Middelalderen laa i
Nærheden en lille Borg, Brömsehus, som
1436 indtoges af Engelbrecht Engelbrechtson’s
Folk; denne Borg forsvandt, men ogsaa senere
(f. Eks. 1505) anlagdes her Smaaforskansninger
under Fejderne. Særlig skikket var Stedet til
Markeds- og Rigsmøder; Holmen, paa hvis Midte
Skelstenen stod, var et Slags fredhelligt,
neutralt Sted, hvor der ikke udfordredes Gidsler,
Lejdebreve o. s. v., idet de underhandlende
Parter for øvrigt kunde opslaa Telte ved
Broenderne i Nærheden af hinanden og dog hver
paa sit Riges Grund. Af de hyppige
Grænsemøder, der navnlig i Tidsrummet 1523—1658 her
holdtes, er de bekendteste det store Kongemøde
mellem Christian III og Gustaf Vasa 14. Septbr
1541, hvor der sluttedes et Forbund paa 50 Aar,
hvilket dog ikke fik lang Varighed, samt
Fredsunderhandlingerne 1645. 1541 holdtes Mødet i
Telte paa dansk Grund; thi den lille Holm vilde
ikke kunne have rummet den store
Forsamling; der blev derfor ogsaa dengang stillet 4
danske Rigsraader som Gidsler for Kong
Gustaf’s personlige Sikkerhed. Ved Aabningsmødet
8. Febr 1645, hvor der mødte 4 danske Raader
med Korfitz Ulfeld i Spidsen, 4 sv. med Axel
Oxenstierna i Spidsen, 4 holl. og en fr. Mægler,
var de danske Raaders Telte opslaaede paa
dansk, de svenskes paa sv. Grund, Mæglernes
Telt paa selve Holmen ved Skelstenen. For
øvrigt havde de danske Underhandlere deres
Opholdssted i Christianopel, de sv. i Söderåkra;
de langvarige Underhandlinger varede lige til
13. Aug. Paa selve Grænsestedet holdtes efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
