Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændsel kaldes Saadanne Stoffer, af hvis Forbrænding vi benytter os til Frembringelse af Varme - Brændsel, kunstigt, se Briketter. - Brændspejl, et stort Hulspejl, som ved at rettes mod Solen kan frembringe en stærk Opvarmning omkr. Brændpunktet - Brændstof, se Brændsel. - Brændvidde, se Brændpunkt. - Brændværdi, se Brændsel. - Brænne, Bernhard Cornelius, norsk Industridrivende og Politiker, (1854- ) - Brännkyrka, Sogn i Sverige, Sofholms Herred i Sodermanland, c. 6 km S. f. Sthlm - Bræstrup, Christian Jacob Cosmos, dansk Politidirektør, (1789-1870)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højere Temp. i Fyret og en forøget
Fyringsøkonomi.
Den Askemængde, som et B. efterlader ved
sin Forbrænding, er af stor Bet. derved, at
den besværliggør Fyringen, idet den lægger sig
paa Risten og tilstopper denne, naar den ikke
hyppig fjernes, og undertiden er af en saadan
Beskaffenhed, at den smelter sammen til store
Klumper, Slagger, der ofte indeslutter
uforbrændte Kulpartikler, og som ikke kan falde
igennem Risten, men bliver liggende paa denne
og derved forhindrer Luftens Adgang til B. At
den Aske, der fjernes gennem Risten ell. paa
anden Maade, bortfører Varme, er nævnt ovf.
(se Aske). Et større Indhold af Svovl, der
forbrænder dels til Svovlsyrling, dels til
Svovlsyre, kan virke skadelig ved forsk.
metallurgiske Processer samt derved, at de nævnte
Forbrændingsprodukter kan ødelægge de til
Fyrstedet hørende Metaldele, som de kommer
i Berøring med.
De enkelte Sorter B. findes omtalte under de
specielle Artikler.
(K. M.). Carl J.
Brændsel, kunstigt, se Briketter.
Brændspejl, et stort Hulspejl, som ved at
rettes mod Solen kan frembringe en stærk
Opvarmning omkr. Brændpunktet; Opvarmningen
er desto stærkere, jo større Hulspejlet er, og
jo kortere dets Brændvidde er. Skal Spejlet
kun bruges som B., giver man det helst Form
af en Omdrejningsparaboloide, da et saadant
samler alle parallelt indfaldende Straaler i
eet bestemt Punkt, medens et alm. Hulspejl kun
samler de Straaler, der træffer det nær ved
Aksen, nogenlunde i eet Punkt (smlg.
Brændflade). En lgn. Virkning som ved et B. kan
opnaas ved et større Antal plane Spejle, der
opstilles saaledes, at de alle kaster
Solstraalerne hen paa et bestemt Sted (først anvendt
af Buffon [c. 1750], der ved 168 plane Spejle
tændte Ild i tjæret Træ paa c. 50 m Afstand).
Bekendt, men næppe hist. korrekt, er
Fortællingen om, at Archimedes ved Hjælp af
store B. skal have tændt Ild i Romernes Flaade
ved Belejringen af Syrakus.
H. M. H.
Brændstof, se Brændsel.
Brændvidde, se Brændpunkt.
Brændværdi, se Brændsel.
Brænne, Bernhard Cornelius, norsk
Industridrivende og Politiker, f. 12. Novbr 1854
i Trondhjem, overtog 1878 et af hans Fader
1849 grundlagt Farveri, senere suppleret med
Uldspinderi og mek. Væveri. Foruden i en
Række kommunale o. a. Tillidshverv, sad han
1891—1910 i Trondhjems Bystyre, 1892 og 1894
som Suppleant, 1903—06, 1910—12 som
Repræsentant paa Stortinget, hvor han tilhørte det
frisindede Venstre og var Medlem af Lagtinget
samt af Nærings- og Toldkomiteerne, 1905
deltog han i Deputationen til Kbhvn i Anledning af
Kongevalget. Ved Dannelsen af den Konow’ske
Regering blev B. 2. Febr 1910 Statsraad og Chef
for Arbejdsdepartementet, fra hvilken Stilling
han tog Afsked 23. Aug. 1912. Ved Valgene 1915
valgtes han som Repræsentant for Trondhjems
1. Kreds til Stortingene 1916—18.
K. V. H.
Brännkyrka [↱brænt∫yrka], Sogn i Sverige,
Sofholms Herred i Södermanland, c. 6 km S. f.
Sthlm. Da Christian II Sommeren 1518
belejrede Sthlm, og Sten Sture rykkede frem med
en Bondehær for at undsætte Byen, kom det
her til Slag 23. Juli. Kampen syntes først at
skulle gaa heldig af for de Danske. Da Sten
Sture efter en indledende Kanonade brød frem
til Angreb, blev han kastet tilbage, og det
danske Fodfolk erobrede alle hans Kanoner. Under
Forfølgelsen kom imidlertid Christian II’s Hær
noget i Uorden i Skovene S. f. B., og Sten Sture
benyttede Lejligheden til at bryde frem paa ny
og vinde sine Stillinger tilbage. Han beholdt
Valpladsen, men formaaede ikke at naa til
Sthlm, før Mangel paa Levnedsmidler tvang
Christian II til igen at indskibe sin Hær. Gustaf
Vasa bar det sv. Banner i Slaget ved B. Peder
Skram øvede her sin første Vaabendaad, hans
Broder Knud faldt.
A. L.
Bræstrup, Christian Jacob Cosmos,
dansk Politidirektør, f. 26. Decbr 1789 i Kbhvn,
d. 11. Juli 1870. B. blev Student 1806, cand. jur.
1808, Auditør 1810 og udnævntes 1821 til
Assessor i Kbhvn’s Politiret. Fra 29. Marts 1823
forenede han hermed Stillingen som
Vicepolitidirektør under Kjerulff som Chef, og i 40 Aar
blev nu hans Navn knyttet til Kbhvn’s Politi,
1823—33 som Vicepolitidirektør, derefter som
Politidirektør og (indtil 1845) Justitiarius i
Politiretten; Titel af Chef for Politiet fik han først
1859. — B. var en ypperlig Politidirektør, der
gengav Hovedstaden den Retssikkerhed, som de
urolige Forhold i Aarh.’s Beg. i betydelig Grad
havde svækket; han lagde Grundstenen til et
organiseret Opdagelsespoliti og begyndte at
skabe Politiets senere saa stærkt udviklede
internationale Forbindelser. Desuden udvidedes under
ham Politiets Virkeomraade betydelig, idet en
Mængde almene Anliggender, som tidligere
havde skyttet sig selv, nu til Gavn for
Befolkningen undergaves ordnet Tilsyn. Nogen
synderlig Sympati hos Befolkningen lykkedes det
dog ikke B. at vinde. Dertil var den nedarvede
Opfattelse af Politiet som et brutalt
Magtmiddel, hvis Symbol var Stokken, for stærk, og
da den ny Politiordning gennemførtes ved L.
11. Febr 1863, maatte B. falde som et Offer for
de moderne Anskuelser, der fordrede en ny
Mand til at føre de ny Principper ud i Livet
og hidføre det afgørende Brud med Enevældens
Politisystem. B. afskedigedes derfor 6. Marts
1863. Juni s. A. sendtes han til Athen for som
overordentlig Gesandt at repræsentere
Danmark ved Kong Georg’s Regeringstiltrædelse,
udnævntes efter sin Hjemkomst 8. Aug. 1864 til
Overpræsident i Kbhvn, men sendtes Oktbr s. A.
under Fredsforhandlingerne til Berlin for at
søge Lempelser i Byrderne for det okkuperede
Jylland. Novbr s. A. var han kgl. Kommissarius
i Jylland under de allierede Troppers Udmarch
og rejste Decbr s. A. atter til Berlin, hvor han
med Bismarck og den østerrigske Gesandt
Karolyi 1. Apr. 1865 afsluttede en Overenskomst
til nærmere Bestemmelse af nogle Punkter i
Fredstraktaten, særlig om de forhenværende
augustenborgske Besiddelser i Slesvig. Lige
hjemkommet indtraadte han 7. Apr. i
Ministeriet Bluhme som Justits- samt Kirke- og
Undervisningsminister; han egnede sig dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
