Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændsel kaldes Saadanne Stoffer, af hvis Forbrænding vi benytter os til Frembringelse af Varme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. finder Sted ved en Platintraad, som bringes
til at gløde ved en elektrisk Strøm, der tilføres
gennem de isolerede Ledninger a og b.
Bomben staar i en Beholder med Termometer og
Omrøreapparat og fyldt med en afvejet
Vandmængde; for at forhindre, at der under
Forsøget sker en Varmeudveksling med
Omgivelserne, er Kalorimetret omgivet med en
blankpoleret Metalbeholder, der atter er sat ned i en
dobbeltvægget Kobberbeholder, fyldt med Vand
af tilnærmelsesvis samme Temp. som Lokalet;
det hele er dækket med et Laag; i Reglen vil
det være nødvendigt at foretage en særlig
Korrektion for den tilførte ell. afgivne
Varmemængde. Det store Ilttryk er nødvendigt for at
tilvejebringe en helt igennem fuldstændig
Forbrænding; i atmosfærisk Luft og i Ilt af lavere
Tryk vil navnlig visse af Tjærebestanddelene
i Kullene kun forbrænde højst ufuldstændigt,
ligesom ogsaa en Kuliltedannelse vanskelig vil
undgaas, hvorved der i begge Tilfælde vil
udvikles mindre Varme end ved den fuldstændige
Forbrænding. Apparatet, der i Reglen
benævnes Berthelot-Mahler’s Kalorimeter, har i de
senere Aar faaet en meget stor Udbredelse;
det er let at betjene, og en
Brændværdibestemmelse kan ved dets Hjælp udføres i omtr. een
Time; det har derved bidraget meget til, at
man i vide Kredse inden for Industrien har
faaet Øjnene op for den store Bet., det har at
forvisse sig om, at man virkelig faar den størst
mulige Valuta for de enorme Summer, der
aarlig udgives til B.; den Tid er maaske ikke
fjern, da B. ikke mere vil blive solgt efter
Vægt — det ganske forkastelige Salg af B.
efter Rummaal, som kun er egnet til at give
Forbrugerne ganske forkerte Begreber om
Forholdet mellem et B.’s Pris og Værdi, finder kun
Sted ved Salg til de mindre Forbrugere —,
men efter »Millioner Kalorier« e. l. Her skal
kun tilføjes, at Apparatet ogsaa finder
Anvendelse ved Bestemmelsen af Brændværdi af
flydende B., der i saa Tilfælde indesluttes i en
lille Platindigel, der anbringes ved c; luftformig
B.’s Brændværdi bestemmes ved Junker’s
Kalorimeter (s. d.) ell. beregnes ud fra en Analyse; dette
kan her lade sig gøre, da det luftformige B.
er en ren mekanisk Blanding af i Reglen ret
faa, simpelt sammensatte kemiske Forbindelser,
hvis Brændværdier alle kendes meget nøjagtigt,
og Blandingens Brændværdi kan derfor
udregnes, naar de procentvise Mængder af
Bestanddelene først er bestemte.
Som nævnt ovf. angiver Brændværdien en
Grænseværdi, som i Praksis aldrig vil naas,
dels p. Gr. a., at Forbrændingen her aldrig vil
være fuldstændig, dels fordi en Del af den
udviklede Varme benyttes til Opvarmning af
Murværket omkring Kedlen, af Røgen, der
gaar bort gennem Skorstenen, o. s. v.; navnlig
det saakaldte Skorstenstab vil ofte være meget
betydeligt, men lader sig ikke undgaa, bl. a.
fordi det er takket være den opvarmede
Luftsøjle i Skorstenen, at »Trækken« i Ildstedet
fremkommer. Ved et Dampkedelanlæg kan man
ikke paaregne at faa Nytte af mere end 50—60
% af Brændværdien. Det maa ogsaa erindres,
at man paa Grund af den Maade, hvorpaa
Bestemmelsen af Brændværdien udføres, vil
faa udnyttet til Opvarmning af Vandet i
Kalorimetret den ikke ubetydelige
Varmemængde, der frigøres, naar den i
Brændslet indeholdte Fugtighed og det ved
Forbrændingen af dets Brintindhold dannede Vand gaar
over fra at være Vanddamp til flydende Vand,
medens den tilsvarende Varme ikke vil
nyttiggøres i et alm. Fyrapparat p. Gr. a.
Skorstensluftens høje Temp. (mindst 250—300°). Man
tager ofte i Praksis Hensyn hertil ved at
fradrage den eksperimentelt bestemte
Brændværdi 600 Kalorier for hvert kg Vanddamp,
Forbrændingsprodukterne indeholder, hvilken
Vandmængde enten kan bestemmes ved Beregning
ud fra Elementæranalysen, ell. ved at maale
det i Bomben under Forbrændingen dannede
Vand. Den ved de to Formler fundne
Brændværdi er undergaaet denne Reduktion.
Den Temp., et B. kan udvikle ved sin
Forbrænding, den saakaldte pyrometriske
Brændværdi, lader sig rent teoretisk beregne ud fra
den kem. Sammensætning under Forudsætning
af, at Forbrændingen foregaar i ren Ilt. Man
kan nemlig da beregne, hvor meget Kulsyre,
Vand og eventuelt Svovlsyrling der vil dannes,
og ved at multiplicere disse Mængder med de
paagældende Stoffers Varmefylde og dividere
Produkternes Sum ind i Brændværdien, faar
man den Temp., der vilde opnaas under disse
Forhold. Imidlertid foregaar Forbrændingen jo
almindeligvis ikke i ren Ilt, men i Luft, der
kun indeholder c. 21 Volumenprocent Ilt, og en
Del Varme medgaar derfor til Opvarmning af
de c. 79 % Kvælstof, der ledsager Ilten,
hvorved Temp. vil nedsættes betydelig; Beregningen
vanskeliggøres dog meget ved, at Varmefylderne
af de paagældende Luftarter varierer stærkt med
Temp. og ikke er nøjagtig kendte ved de høje
Temp., der her er Tale om. En yderligere
Nedgang i Temp. fremkommer i Praksis derved,
at man ved fast B., for at opnaa en saa vidt
muligt fuldstændig Forbrænding, maa lade
denne foregaa i en Luftmængde, der er langt
større end den teoretisk nødvendige. For at
opnaa en saa høj Temp. som muligt, hvilket
spiller en stor Rolle i Metallurgien, ved
Glas- og Porcelænsfabrikationen o. a. St., maa man
derfor arbejde saaledes, at man tilfører B. et
saa lille Overskud af Luft ud over den teoretisk
nødvendige Mængde som muligt. Dette i
Forbindelse med en fuldstændig Udnyttelse af B.
lader sig lettest opnaa ved Anvendelsen af
luftformigt B., idet Luften let og fuldstændig
lader sig blande med dette, saaledes at den
kommer i Berøring med hver enkelt Del deraf,
noget, der ved fast B. kun lader sig gøre ved
Anvendelsen af et meget stort Luftoverskud.
Det Varmetab, som opstaar ved, at
Forbrændingsprodukterne gaar i Skorstenen med en vis
Temp., der ikke kommer den Genstand, der
skal opvarmes, til gode, er selvfølgelig større,
jo højere Temp. man søger at opnaa paa selve
Forbrændingsstedet; i saadanne Tilfælde søger
man ved at udnytte en Del af Skorstensluftens
Varme til Forvarmning af B. og af den til
Forbrændingen nødvendige Luftmængde at naa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
