Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brækning (Vomitus), d. s. s. Opkastning - Bræknød, se Rævekager. - Brækrod, Ipecacuanha, Roden af Uragoga Ipecacuanha, en Halvbusk, Hjemsted Brasilien - Brækstad, Hans Lien, norsk Publicist, (1845-1915) - Brækvinsten, vinsur Antimonilte-Kali, Kaliumantimonyltartrat, Tartras stibico kalicus, Tartarus emeticus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. skyldes en krampagtig Sammentrækning
af Mellemgulv og Bugmuskler, ikke meget
Maven selv. Ved B. sammenlukkes dennes
Tarmaabning (Pylorus), medens dens
Spiserørsaabning (Cardia) forceres, hvortil kræves en ret
betydelig Kraft. Hos Pattebørn derimod sker B.
meget let, ja kan ofte næsten ikke opfattes som
noget sygeligt, naar nemlig B. kommer lige i
Tilslutning til Patningen og blot er Udtryk for,
at Maven ved denne er blevet overfyldt, »Karret
løber over«, og altsaa kun afgiver en ringe Del
af, hvad der er nydt.
Behandlingen af B. maa selvfølgelig
rette sig efter dennes Aarsag. I al Alm. vil
Ro, udstrakt Leje, Nydelsen af kolde Drikke i
sparsom Mængde, især kulsyreholdige
(Bruspulver, Sodavand, Champagne), Synken af smaa
Isstykker, Brugen af hvid Febermikstur
(Julapium salinum) være heldig. Ofte virker en
Udskylning af Maven som det bedste Middel. Ikke
sjælden vil Brugen af narkotiske Midler (Opium,
Morfin, Bittermandelvand) være nødvendig.
Lp. M.
Bræknød, se Rævekager.
Brækrod, Ipecacuanha, Roden af Uragoga
Ipecacuanha, en Halvbusk, Hjemsted Brasilien;
den dyrkes i Ostindien (Straits Settlements).
Fra den underjordiske, krybende Del af
Stængelen udgaar talrige Birødder, hvis opsvulmede
stivelserige Del tørres og befries fra de tynde
øverste og nederste Dele af Rødderne og fra
Stængeldele. Den officinelle Droge er
Rio-Ipecacuanha, som er indtil 5 mm tykke Birødder,
hvis Yderflade er brun og fint længdefuret.
Barken er tæt og dybt ringet, sprød og let
afspringende fra det gullighvide Ved. B.
indeholder, foruden Stivelse, Alkaloiderne Emetin,
Cephaelin og Psychotrin; den samlede Mængde
er 2 à 3 %, og c. 70 % heraf er Emetin;
desuden indeholdes den glykosidiske
Ipecacuanha-Syre. B. anvendes i smaa Doser, i Form af
Infus (1 + 200), som Ekspektorans, i store Doser
i Form af Pulver (1—2 gr), som Brækmiddel.
Mod Dysenteri og Diarré anvendes den
hyppigt sammen med Opium (Dover’s Pulver).
Pulveret, som angriber Slimhinderne, fremstilles af
Barken; Veddet, som i øvrigt er vanskeligt at
pulverisere, skal bortkastes. —
Cartagena-Ipecacuanha faas af Uragoga acuminata Karsten,
der vokser i Columbia; den afviger fra
Rio-Ipecacuanha ved at bestaa af tykkere Rødder,
hvis Bark er mindre dybt og mindre tæt
ringet. Den indeholder omtr. samme
Totalmængde Alkaloider, men Emetinmængden er væsentlig
mindre (c. 40 %), den afviger derfor i
Virkning. Rødder af forsk. andre Planter har til
Tider været bragt i Anvendelse som
Substitutioner, ingen af dem indeholder
Ipecacuanha-Alkaloider.
B. G.
Brækstad, Hans Lien, norsk Publicist, f.
7. Septbr 1845 i Trondhjem, d. 8. Juni 1915 i
London. Efter at have tilbragt nogle Aar i
England, drev B. 1866—77 en Bog- og
Papirhandel i sin Fødeby, hvorefter han flyttede til
London. Her udfoldede han efterhaanden en
mærkelig omfattende Virksomhed som Publicist,
var Bidragyder til adskillige Aviser, Tidsskr og
Haandbøger, bl. a. Encyclopædia Britannica, og
var 1891—94 Hjælperedaktør i det illustrerede
Ugeblad Black and White. Han overførte til
Engelsk bl. a. Asbjørnsen’s norske Folkeeventyr
(Round the Yule Log [1881] og Fairy tales from
the North [1897]), Hovgaard’s Nordenskiøld’s
Voyage round Asia (1882), H. C. Andersen’s Fairy
Tales (2 Bd 1900) og G. Djurklou’s Swedish
Fairy Tales (1901), desuden oversatte han bl. a.
Bjørnson’s A Gauntlet (1886) og Paul Lange and
Tora Parsberg (1899), Jonas Lie’s The
Commodores daugthers (1892) og Niobe (1897) samt
bidrog til at skabe det moderne nordiske Drama
Indgang i England ved at bistaa ved
Fremførelsen af Ibsen’s o. a. Forf.’s Værker paa
londonske Scener. 1902—06 forberedte han ved
udstrakte Rejser i de fleste europ. Lande
Udgivelse af Reproduktionsudgaver af de forsk.
Samlingers Hovedværker (Great Masters [1904];
The Royal Collection of Pictures in
Buckingham Palace and Windsor Castle [2 Bd, 1906]
m. fl.). B. havde i den sidste Menneskealder af
den svensk-norske Forenings Tid paa
fremtrædende Maade tjent Norges Sag ved en ivrig
Oplysnings- og Propagandavirksomhed i den
eng. Presse; Bet. i saa Henseende fik navnlig
en liden paa det fremmede Publikum beregnet
Haandbog ang. The Constitution of Norway
(1905) og en Afh. s. A. om Norway’s right to
Independence (i The North American Review),
Ikke mindre ivrig og uegennyttig havde han
stedse været sine Landsmænd til Hjælp i
Verdensbyen. Som Følge heraf var han selvskrevet
til at knyttes til den norske Udenrigstjeneste
fra dennes Nyorganisation. 1906 indtil
Udgangen af Jan. 1915 var han Norges Vicekonsul i
London.
K. V. H.
Brækvinsten, vinsur Antimonilte-Kali,
Kaliumantimonyltartrat, Tartras stibico kalicus,
Tartarus emeticus — C4H4O6(SbO)K+ 1/2 aq —
faas ved Kogning af, bedst frisk fældet og
endnu fugtigt Antimonilte med Vinsten, hvorved
maa iagttages, at Antimonilte er i Overskud, da
der ellers dannes en anden Forbindelse. Efter
Filtrering af den kogende Vædske udskilles
ved Afkøling B. i klare, farveløse Krystaller,
hvis Størrelse retter sig efter Vædskens
Koncentration og den Hurtighed, hvormed
Afkølingen er foregaaet. Som fint, hvidt,
krystallinsk Pulver faas B. ved at hælde den varme
Vædske i Vinaand. B. er opløselig i 17 Dele
koldt og 3 Dele kogende Vand, uopløselig i
Vinaand, af svagt sur ell. neutral Reaktion, af en
sødlig, ubehagelig metallisk Smag; det taber
ved 100° sit Krystalvand og spaltes ved højere
Temp. B. anvendes i Medicinen som
Brækmiddel i Dosis af indtil 0,2 gr, ofte sammen med
Brækrod; i mindre Dosis anvendes det som
Ekspektorans; har ogsaa en sveddrivende og
afførende Virkning. Ved længere Tids Brug kan
det medføre ubehagelige Bivirkninger, og i
større Dosis Forgiftning. Som Modgift virker
Garvesyre (Afkog af Te, Egebark e. l.). Paa
Huden fremkalder B. Blærer og anvendes
derfor undertiden som Trækmiddel i Salver. En
Opløsning af 1 Del B. i 250 Dele Vin kaldes
Brækvin. Langt større end den med. er dog
den tekn. Anvendelse, særlig i Farverierne og
Tøjtrykkerierne, hvor B. i Forening med
Garvesyre anvendes som Bejdse.
E. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
