Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brzozow, By i det østerrigske Landskab Galizien - Bræ, se Gletscher. - Brædevægge bruges meget til Inddeling af en Lejlighed i Værelser - Brædstrup, Landsby og opvoksende Stationsby i Nørrejylland mellem Horsens og Silkeborg - Brækjern ell. Brækstang, en 1-1,5 m lang Jernstang, ofte flad i den ene Ende - brække (Søv.), en Betegnelse for, at Søen (Bølgerne) bryder paa et Skær e. 1. (se Brod) - brække op. I Jagtsproget forstaas herved, at Indvoldene udtages af Vildtet for at hindre Forraadnelse. - brække sammen, i Jagtsproget ensbetydende med at falde i Skuddet. - Brækmiddel (Emeticum, Vomitivum), et Middel, hvorved kan fremkaldes Brækning. - Brækning (Vomitus), d. s. s. Opkastning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brzozów [↱br3åzuf], By i det østerrigske
Landskab Galizien, ved Stobnica, har c. 4000 polske
Indb., Handel og Garveri.
G. Ht.
Bræ, se Gletscher.
Brædevægge bruges meget til Inddeling af
en Lejlighed i Værelser, da de kan bæres af
Gulvet og ikke behøver at staa over Væggene i
den underliggende Etage. De udføres gerne af
et Lag lodrette 3,2 og et Lag skraa, 2,5 cm
tykke Bræder, beslaas med Rør og pudses.
Et Lag Gulvpap i Midten forringer
Lydgennemtrængeligheden.
E. Su.
Brædstrup, Landsby og opvoksende
Stationsby i Nørrejylland mellem Horsens og Silkeborg
(Ring Sogn, Tyrsting Herred, Aarhus Amt), c.
20 km NV. f. Horsens, med Ting- og Arresthus,
Amtssygehus, Apotek, Real- og Mellemskole,
Bank, Elektricitetsværk, Højskolehjem,
Markedsplads, fl. Købmandsforretninger og
industrielle Anlæg; den er Station paa
Horsens—Bryrup-Banen og havde 1. Febr 1911: 118
Gaarde og Huse og 701 Indb. (1906: 325).
H. W.
Brækjern ell. Brækstang, en 1—1,5 m lang
Jernstang, ofte flad i den ene Ende ell. endog
forsynet med en opadbøjet, spaltet Klo, og
benævnes da ogsaa Koben. B. anvendes som
Vægtstang til at løfte Byrder, til at opbryde
Stenbro, til at udtage Søm og Spiger, opbryde
Kasser, Døre o. s. v.
F. W.
brække (Søv.), en Betegnelse for, at Søen
(Bølgerne) bryder paa et Skær e. l. (se Brod),
b. Lasten, at optage et Skibs Ballast; b.
Trompet, at forkorte et Tov ved at naje et
Par Bugter sammen.
H. E.
brække op. I Jagtsproget forstaas herved, at
Indvoldene udtages af Vildtet for at hindre
Forraadnelse.
brække sammen, i Jagtsproget ensbetydende
med at falde i Skuddet.
Brækmiddel (Emeticum, Vomitivum), et
Middel, hvorved kan fremkaldes Brækning.
Dette kan ske ved Pirring af Svælget (»stikke
en Finger i Halsen«), ved at drikke rigelig
lunkent Vand ell. lunkent Sæbevand og paa fl. a.
Maader. Men i Lægekunsten anvendes
fortrinsvis de farmaceutiske B., bl. hvilke især kan
nævnes Apomorfin, Brækrod, Brækvinsten,
Kobbersulfat og Zinksulfat. Ved en mindre (dog ikke
alt for lille) Dosis af disse Midler opstaar
Kvalme med de denne ledsagende Fænomener
(Ildebefindende, Mathed, forøget
Spytafsondring, Sved); ved større Dosis ell. hurtig
gentagen Indgift af de mindre Doser fremkaldes
Brækning, een ell. fl. Gange. Ofte virker B.
ogsaa afførende. Det væsentligste Øjemed ved
Anvendelsen af B. er Udtømmelse af Maveindholdet,
det være sig for at udtømme giftige Stoffer, der
er sunkne, ell. fordi Mavens Indhold er blevet
gærende og er gaaet i Forraadnelse. Dernæst
anvendes B. for ved Brækning at faa udslynget
fremmede Legemer fra Svælget ell. Struben. I
mindre Dosis har nogle B. fundet Anvendelse
som sveddrivende, og den kvalmefrembringende
Virkning har ogsaa været benyttet. I det hele
har B. fundet langt større Anvendelse i
tidligere Tiders Lægekunst end nu.
Lp. M.
Brækning (Vomitus), d. s. s. Opkastning,
den stødvise Udtømmelse af Mavens flydende
og faste Indhold gennem Munden (Udtømmelse
af det luftformede Maveindhold kaldes Opstød
ell. Ræben). B. kan komme ganske pludselig,
men indledes som oftest af Kvalme og
Ildebefindende (Bleghed, Mathed, kold Sved,
forøget Spytafsondring, lille, hurtig Puls), saa
kommer der en krampagtig, stødvis
Sammentrækning af Mellemgulvet og Bugvæggens
Muskler, og Maveindholdet vælter ud af Munden, ofte
dog først efter meget heftige Anstrengelser.
Det Opkastede bestaar af Mavens tilfældige
Indhold, blandet med Slim og som oftest med
Galde (grønlig ell. grønlig-gul), der fra
Duodenum trænger ind i Ventriklen. Da ved forsk.
sygelige Tilstande, særlig ved Forhindring for
den fri Passage i Tarmen, ogsaa Indholdet af
dybere liggende Dele af Tarmkanalen kan
trænge op i Maven, kan det Opkastede faa Udseende
og Lugt som tynde Tarmudtømmelser, en
Tilstand, der benævnes Miserere. Ved B. kan
selvfølgelig ogsaa opbringes Blod; ligeledes
Indvoldsorme. Fremdeles udtømmes ved B. ofte
Slim fra Lungerne, og hvad der findes i
Luftrør, Strube, Svælg og Næse. Efter endt B.
vedvarer der ofte nogen Mathed; men samtidig
indfinder sig ogsaa en vis Lettelse og Velvære,
der kan være rent forbigaaende, naar B.’s
Aarsag vedbliver at virke, og B. derfor gentager
sig, men som vedvarer, naar B.’s Aarsag er
fjernet ved B. (f. Eks. gærende Maveindhold).
B. kan nemlig fremkaldes paa mange forsk.
Maader, ved forsk. Midler og ad forsk. Veje.
B. opstaar ved Nervepirring (særlig gennem
Nerv. vagus), og denne kan udgaa fra
Centralnervesystemet, som naar B. ledsager en
Hjernelidelse; fra Svælgets Nerver (B. fremkaldt ved
en Finger i Halsen); fra Maveslimhinden; fra
Bughinden (B. ved Bughindebetændelse) o. s. v.
De saakaldte Brækmidler virker dels paa
Maveslimhinden, dels paa Centralnervesystemet,
saaledes Apomorfin, der bruges indsprøjtet under
Huden og herfra maa antages at bringes til
Hjernen. Den B., der ofte ledsager en
Morfinindsprøjtning, er vistnok af samme Natur. B.
efter Bedøvelse ved Kloroform og Æter har
ligeledes dels denne Oprindelse, dels beror den
paa, at disse Stoffer synkes (med Spyttet) og
irriterer Maveslimhinden. Af sidstnævnte
Oprindelse er B. ved fordærvet Maveindhold, ved
overfyldt Mave, ved Mavekatarr o. a.
Mavesygdomme. Som udgaaende fra
Centralnervesystemet maa derimod den B. opfattes, der
ledsager Søsyge, fremdeles den, der kan opstaa
ved Gyngen ell. Køren paa Karruselbane, eller
som kan frembringes ved Synet af ell. blot ved
Tanken om modbydelige Genstande. Den B.,
der ofte ledsager Nyrestens- ell.
Galdestenskolik, stundom ogsaa Menstruationssmerter, maa
ligeledes opfattes som beroende paa en gennem
Centralnervesystemet ledet Nervepirring,
ligesom de under Fødslen hyppig optrædende B.
Den B., der kan findes ved alvorlig Lever- og
Nyrebetændelse, maa nærmest antages at bero
paa en Forgiftning med Stoffer, der ellers
skulde fjernes fra Legemet ell. omdannes ved
Nyrernes ell. Leverens Virksomhed. Om B. hos
Svangre, se
Svangerskabsbrækninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
